Udtagning af lavbundsjorder, er en af de mest effektive tiltag i forhold til at reducere udledningen af klimagasser fra planteproduktionen.Foto: Arkivfoto.
Billede 1 af 2
Danmark skal inden 2030 reducere den samlede udledning af drivhusgasser med 70 procent, og landbruget har en ambition om at være klimaneutrale i år 2050.
Der er mange måder at nå målene på, men nogle er betydeligt mere effektive end andre.
I nedenstående kan du få et overblik over ti af de metoder, der ifølge Seges er mest effektive i forhold til at mindske udledningen af drivhusgasser. Faktisk er der metoder til at opbygge eller lagre kulstof i jorden.
1. Udtagning af lavbundsjorder
Udtagning af kulstofrige jorde er langt det mest effektive tiltag, når planteproducenterne skal mindske udledningen af drivhusgasser.
På landmand.dk kan du i modulet ”Tørvejorde - kulstofrige lavbundsjorde” se, om du har arealer med kulstofrige jorde – også kaldet organogene.
Når organogene jorde drænes og dyrkes, sker der en stor udledning af drivhusgasser. Hovedparten kommer fra nedbrydning af det organiske stof i jorden, som omdannes til CO2. Derudover udledes der også lattergas (N2O).
Ved at ændre på brugen af de organogene jorde, kan vi reducere drivhusgasemissionerne fra arealerne.
2. Braklægning i en periode
Ved udtagning af jord til slåningsbrak lægges marken ud med græs i en periode på et til fire år, hvor der hverken, pløjes, gødes eller sprøjtes.
Det har flere positive effekter på drivhusgasudledningen. Den sparede kvælstofgødning reducerer lattergasudledningen.
En øget tilførsel af organisk materiale til jorden bidrager til kulstoflagring, og de sparede kørsler og ressourcer i marken reducerer CO2-emissioner.
Når en slåningsbrak bliver pløjet, tabes noget af det bundne kulstof, og omsætningen af biomassen leder til lattergasemissioner.
3. Omlægning til flerårige energiafgrøder
Flerårige energiafgrøder er for eksempel pil, poppel eller elefantgræs.
Omlægning til disse afgrøder har dels en klimaeffekt ved ændret dyrkningspraksis, dels en effekt ved fortrængning af fossile brændsler.
4. Langtidslagring af biokul
Forgasning af halm og andre restprodukter er et alternativ til afbrænding i varmeværker.
Askeproduktet fra forgasningen kaldes biochar eller biokul og er et meget stabilt produkt.
Den høje stabilitet betyder, at biochar omsættes meget langsomt i jorden og derfor kan binde kulstof i op til 1.000 år.
5. Dyrkning af efterafgrøder
Efterafgrøder dyrkes i dag primært for at reducere tabet af kvælstof fra rodzonen, og derved reducerer efterafgrøder også den emission af lattergas, som relateres til tabet af kvælstof.
Derudover kan efterafgrøder binde kulstof og derved øge jordens kulstofindhold.
6. Brug nitrifikationshæmmere
Kvælstof i handels- og husdyrgødning er en af de helt store kilder til lattergasemission.
For at mindske udledningen af lattergas, kan man tilsætte nitrifikationshæmmere, som bremser den proces, hvor ammonium omdannes til nitrat.
Nitrifikationshæmmere har kun effekt på ammoniumholdige gødninger, altså husdyrgødning og handelsgødning med en andel af ammonium.
7. Reduceret jordbearbejdning
Pløjning er en energitung proces, så hvis man ”nøjes” med harvning og i nogle tilfælde direkte såning, kan der spares CO2 som en konsekvens af et lavere dieselforbrug.
Conservation agriculture (CA) er en dyrkningsform, hvor direkte såning kombineres med et varieret sædskifte og kontinuerlig jorddække med planterester og afgrøder, herunder efterafgrøder.
8. Præcisionsjordbrug
Præcisionsjordbrug som for eksempel graduering af gødning og at undgå overlap i kiler og ved foragre bidrager til en generel ressourceoptimering på bedriften.
Under danske forhold forventes graduering af gødning ikke at reducere det samlede forbrug af gødning. Effekten på drivhusgasemissioner vil derfor være lille.
Relaterede artikler
Kommentarer