Aarhus langt under nitratgrænse: Beregninger er 'vildt overdrevne'

Aarhus har ikke noget nitratproblem i det drikkevand, de henter op på, påpeger L&F-direktør.

”Jeg finder det opsigtsvækkende, at Aarhus Kommune melder sig ind i diskussionen om landbrugspakken på så dårligt grundlag, hvor de helt bevidst ser bort fra tiltag, der beskytter grundvandet.”

Det siger Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer.

Han påpeger, at nye MFO-regler gør, at der eksempelvis kommer flere efterafgrøder, der dokumenteret mindsker udvaskningen til grundvandet. Der er desuden sat store beløb af på både Finansloven og i Landdistriktsprogrammet til både en efterafgrødemodel og kollektive virkemidler som skovrejsning, påpeger L&F-direktøren.

Historien er i medierne blevet pustet op til, at vandforbrugere landet over vil skulle betale mia. af kroner på grund af landbrugspakken.

Det afviser Flemming Nør-Pedersen.

”Målinger viser, at vi i Danmark rigtig godt grundvand, hvor nitratindholdet i en lang årrække har været faldende. Der er ingenting i tallene, der tyder på, at der er et problem eller at der kommer et problem,” siger Flemming Nør-Pedersen.

Han kalder beregningerne fra Aarhus Kommune for ’vildt overdrevne’.

Nitrat i de dybe grundvandskamre, hvor drikkevandet hentes, er et langt mindre problem, end Aarhus Kommune lægger op til, siger L&F-direktøren. Tal fra Aarhus Vand, baseret på 1556 prøver, viser, at der maksimum er fire mg nitrat pr. liter i det vand, kommunen henter op. Grænseværdien er 50 mg pr. liter. Dermed er der hverken behov for indgreb eller for at kompensere landmændene, siger Flemming Nør-Pedersen.

Forsknings- og rådgivningsinstituttet GEUS, som står for overvågningen af grundvand i Danmark, har i deres overvågningsprogram vist, at nitratindholdet i jordvandet bliver mindre med dybden, påpeger Flemming Nør-Pedersen. Det skyldes, at jordbakterier omdanner nitraten på vej ned i jorden.

Han siger, at målinger viser, at der langt fra er nitratproblemer i det aarhusianske drikkevand i dag. Det frygter Aarhus Kommune at få – men marginaludvaskning er lille, på 18 procent ifølge forskerne, hvorfor kun ganske få mængder nitrat ikke suges op i rodzonen.

Desuden vil den årelange undergødskning, som markerne har været udsat for, føre til, at marginaludvaskningen reelt er mindre, siger L&F-direktøren.

Han ser Aarhus Kommunes høringssvar som et forsøg på at skabe en frygt for landbrugspakken, fordi kommunen vil føre en meget restriktiv politik – der ikke er funderet i faglige argumenter - over for landbruget.

Han påpeger, at kommunen vil forbyde sprøjtning med pesticider ved Beder syd for Aarhus, selvom alle pesticider er godkendt af myndighederne, fordi de ikke regnes for at udgøre en risiko for grundvandet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.