Aarhus Universitet åbner for efterafgrøder med N-fikserende arter

En ny rapport fra Aarhus Universitet sidestiller effekten af efterafgrøder uden N-fikserende bælgplanter med effekten af efterafgrøder med N-fikserende bælgplanter i forhold til at reducere risikoen for N-udvaskning. Det fremgår af en ny rapport om virkemidler til reduktion af kvælstofudledningen, som Aarhus Universitet netop har offentliggjort.

Det er helt nye toner fra Aarhus Universitet, at de i en ny rapport for første gang sidestiller effekten af efterafgrøder uden N-fikserende bælgplanter med efterafgrøder med N-fikserende bælgplanter - i forhold til at reducere udvaskning af kvælstof til vandmiljøet.

I rapporten vurderes begge efterafgrødeblandinger at have en årlig kvælstofeffekt på 12-45 kg kvælstof pr. hektar.

Rapporten er blevet til på bestilling af Miljø- og Fødevareministeriet, og indeholder en nyt og opdateret oversigt over virkemidler, der kan reducere landbrugets kvælstofbelastning af vandmiljøet. Efterafgrøder er altså bare en af virkemidlerne. Rapporten er udarbejdet af forskere fra universiteterne i Aarhus og København.

En række krav

Reglerne i dag siger, at pligtige efterafgrøder ikke må indeholde kvælstoffikserende bælgplanter. Baggrunden er, at bælgplanter kan binde kvælstof fra luften og dermed medføre et øget input af kvælstof i forhold til de ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder. Forskerne er bange for, at et øget input af kvælstof til jorden øger risikoen for udvaskning.

Derfor er der tilknyttet en række krav til dyrkning af efterafgrøder med N-fikserende bælgplanter, hvis de skal sidestilles med efterafgrøder uden bælgplanter. Der er følgende krav:

  • Efterfølges af forårssåede afgrøder
  • Kun vinterfaste arter
  • Optimal management af efterafgrøderne
  • Maksimum for antal frø af bælgplanter
  • Minimum for antal frø af ikke-bælgplanter
  • Eftervirkning på 50 kg N pr. ha

Efterfølges af forårssåede afgrøder

Det forudsættes, at der gælder samme regler for efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter som for pligtige ikke-kvælstoffikserende arter mht. dyrkning af efterfølgende afgrøder. Det vil sige, at efterafgrøderne skal efterfølges af forårssåede afgrøder.

Vinterfaste arter

Det forudsættes, at der kun benyttes kvælstoffikserende arter med god vinterfasthed. I rapporten nævnes: alsikekløver, esparsette, hvidkløver, kællingetand, lucerne, rødkløver, gul rundbælg og hvid/gul stenkløver. Mangebladet lupin nævnes også som vinterfast, men er ikke med på listen, da den muligvis kan udvikle sig til landskabsukrudt - ifølge Miljø- og Fødevareministeriet.
 

Optimal management af efterafgrøderne

Det forudsættes, at efterafgrøderne dyrkes optimalt.
Det vil sige at de destrueres så sent som muligt om efteråret på lerjord, og at de først destrueres om foråret på sandjord.

Maksimum for antal frø af bælgplanter

Det forudsættes, at der højst indgår 25 procent frø af kvælstoffikserende arter i blanding med ikke-kvælstoffikserende arter. Blandingsforholdet beregnes på baggrund af antal frø og ikke kilo frø, da frøvægtene varierer betydeligt mellem de forskellige arter. 
Der er ikke fundet forsøgsmæssig dokumentation for valget af 25 pct. som maksimal udsædsmængde af bælgplanter i MVJ-blandingerne.

Minimum for antal frø af ikke-bælgplanter

Det forudsættes, at der mindst udsås et af følgende pligtige ikke-kvælstoffikserende arter sammen med de kvælstoffikserende arter:
Korsblomstrede arter som gul sennep, olieræddike og vinterraps (150 frø pr. kvm) - eller cikorie, korn og græsser (200 frø pr. kvm) - eller honningurt (300 frø pr. kvm).

Eftervirkning på 50 kg kvælstof

Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter tillægges en eftervirkning på 50 kg kvælstof pr. hektar, som kan betegnes som en udbyttemæssig eftervirkning.
Denne eftervirkning er højere end den nugældende eftervirkning for efterafgrøder uden bælgplanter på henhv. 17 og 25 kg N pr. ha for bedrifter med under og over 80 kg N pr. ha i husdyrgødning/anden organisk
gødning.

Med ovenstående forudsætninger vurderer rapporten, at den udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder med iblanding af kvælstoffikserende arter er tilsvarende effekten af efterafgrøder uden iblanding af kvælstoffikserende arter.

Rapporten indeholder mange andre virkemidler

Det nye virkemiddelkatalog, som erstatter kataloget fra 2014, indeholder beskrivelse af i alt 32 virkemidler på henholdsvis dyrkningsfladen og i forbindelse med dræn, lavbund eller i randzonen langs vandløb.
Kataloget giver både en opdatering af allerede kendte virkemidler som f.eks. efterafgrøder, tidlig såning af vintersæd og braklægning, men beskriver også en række virkemidler, som er nye i forhold til 2014-kataloget.

Af nye virkemidler kan nævnes reduceret tilførsel af mineralsk kvælstofgødning, nitrifikationshæmmere til gylle, okkerfældningsbassiner, afbrydning af dræn, paludikultur, dobbeltprofiler og miniådale, Intelligente BufferZoner (IBZ) samt mættede randzoner.

Læs hele rapporten her

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.