Afgrøderne står fantastisk - det er i orden at være lidt selvfed
Ugen på Spidsen: Man skal huske at glæde sig over, at det der går godt. På Facebook siden ’Planteavl’ har man en oplagt mulighed for at glæde sig sammen med andre seriøse planteavlere fra hele landet, skriver ugens klummeskribent på Mark Plus.

Man kun blive i godt humør at af køre en tur rundt i landet. Afgrøderne står nemlig fantastisk godt mange steder.

Selvom det ikke ligger til landmand at prale, så er det helt på sin plads, at man glæder sig over de flotte afgrøder.

Glæden bliver sjældent mindre af, at man deler den med andre.

Det er der mulighed for på markvandringer med gode kollegaer, og på de de mange faglige arrangementer der afholdes i disse uger.

Men der er også mulighed for det på Facebook, hvor planteavlere fra hele landet kan give sit besyv med.

Det er der faktisk allerede en del, der allerede har gjort.

Fagligt forum for planteavlere

Det har de gjort på gruppen ’Planteavl’, som er et fagligt forum for seriøse planteavlere.

På opfordring til at give deres afgrøder karakterer fra 10 til 1, har de været med til at tegne et mere præcist billede af, hvor godt afgrøderne står på netop deres bedrift.

Karakteren 10 er fantastisk. Karakteren 1 er noget møg.

På Facebook gruppen kan man således se, at en landmand fra Tarm melder, at der udsigt til den bedste høst i mange år. Alle afgrøder står til mellem 8 og 10.

Debat på @Planteavl: Kan jeg sprøjte med halv mængde vand - selv ved 6-8 m/s?Mark 24. juni · 12:10

En landmand fra Vinderup giver ligeledes afgrøderne karakterer mellem 8 og 10. Dog melder han, at 10 procent af vinterhveden kun får et 6-tal, på grund af tørke tidligere på sæsonen.

Man kan også læse om en økologisk landmand, der giver sin øko-hvede karakteren 3, fordi den har manglet næringsstoffer. Til gengæld giver han hybridrugen 10 og majsen 8.

Giv afgrøderne karakterer

Du kan selv give dine afgrøder karakterer på Facebook.

Det kræver, at du bliver medlem af Facebookgruppen ’Planteavl’.

Det giver dig samtidig mulighed for, at komme med faglige indspark, og deltage i debatter om planteavl.

Gå derfor ind på Facebook, søg på ’Planteavl’ og anmod om at blive medlem af gruppen.

Hermed på opfordring: Giv dine afgrøder karakterer - og giv gas.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

 

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.