Agro-Alliancen: Sådan graduerer vi N til hvede efter jordens ledningsevne

Blog fra planteavlsbedriften:Såarbejdet er nu overstået hos driftsfællesskabet Agro-Alliancen, der driver i alt 2.630 hektar. Det har været nogle lange dage, men driftsleder Sebastian Dahl Andersen er tilfreds med resultatet, og deler her sine erfaringer, samt fortæller om gødskning- og svampestrategien i vinterhveden.

Af Sebastian Dahl Andersen, driftsleder ved Agro-Alliancen

Vi har nu fået overstået alt såarbejdet her hos Agro-Alliancen.

Derudover har den seneste tid stået på gødskning af vintersæden, alm. rajgræs og forud for etablering af vårbyg. Og vi har været i gang med ukrudtsbekæmpelse i vinterhveden, alm. rajgræs og strandsvingel.  

Vi har sået 600 hektar på 8 dage 

Til forårets såarbejde havde vi godt 600 hektar.

Vi afsluttede såningen fredag 23. april, og det er lykkedes os at så det hele på 8 dage, svarende til 75 hektar om dagen i gennemsnit – inklusive transport og fyldning. Det er vi rigtig godt tilfredse med, på trods af nogle lange dage. 

Vi har fået alle arealer godt etableret, med enkelte pletter, som var lige til den våde side da vi startede, som endte med at tørre lidt ud, så den regn vi har fået de sidste par dage har være meget tiltrængt.

Det er sjovere at få etableret de 98 procent i perfekt såbed, end at vente for længe på de sidste 2 procent, især for os som ligger på en sen egn, hvor hver dag tæller. Det var en hård sæson, hvor alle mand knoklede for fuld skrue. Men nu er vi færdige, og vi er glade og tilfredse. 

Måden vi fik logistikken til at flyde på, var at få den lokale vognmand til at køre ud og sætte sækkene med såsæd ude ved markerne, hvorefter jeg brugte gummigeden til at køre med sækkende derhen, hvor såmaskine skulle bruge dem.

På den måde slap vi for, at såmaskinen skulle bruge tid på at køre efter sækkene. For yderligt at optimere på vores såning, har vi brugt en sneglevogn til at fylde såmaskinen med gødning. 

Begge dele har fungeret rigtig godt. Jeg har brugt en del tid på flytning, og på at holde såmaskinen så effektiv så muligt, men jeg mener, at det er givet rigtig godt ud, da det betød at såmaskinen ikke brugte unødigt spildtid. 

Vi afsluttede såningen fredag 23. april, og det er lykkedes os at så det hele på otte dage, svarende til 75 hektar om dagen i gennemsnit.

Gradueret gødskning giver mere ensartet kvalitet

De kommende gødskninger af vinterhveden foregår efter tildelingskort, så vi får brugt gødningen optimalt.

Vi laver vores tildelingskort i programmet farmworks, hvor vi har mulighed for at lægge forskellige kort ind over hinanden. Grundstammen i vores tildelingskort er vores EM38 målinger, som viser jordens ledningsevne, og dermed en hvordan jordtypen er. 

Derfra laver vi nogle managementzoner/ potentialeområder i marken. Når tiden nærmer gødningstildelingen, kigger vi på biomassekort, og sammenholder dem med vores managementzoner.

Biomassekortene får vi fra cropsat, og de satellitter, der flyver over markerne og fotograferer dem, ugentligt.

Det betyder, at vi løbende kan holde øje med problemområder i markerne, og vi får et generelt overblik over markens vækst.

Vi graduerer på nuværende tidspunkt hovedsageligt de sidste tildelinger i vores vinterhvede, hvor jeg mener effekten er størst.

Fremadrettet skal gradueringen udbredes til de andre afgrøder, da det er tydeligt at se, at vi bruger gødningen mere fordelagtigt, og at vi får et bedre og mere ensartet udbytte. Men på nuværende tidspunkt skal jeg blive 100 procent dus med det, inden det udbredes fuldt ud.

Vi har opdateret vores gps-anlæg, så vi kan sende filerne online til traktoren, i stedet for at rende rundt med en usb-nøgle. 

Måden hvorpå vi graduere de sidste to tildelinger i brødhveden er, at vi første gang gør der efter Robin Hood metoden, hvor vi prøver at trække de ”svage” områder i marken med op, for at få en mere ensartet mark.

Når vi ikke har mulighed for at vækstregulere brødhveden, er det et super værktøj til at styre væksten hen over marken, så ikke vi risikere at den går i leje til høst. Til den sidste tildeling i brødhveden kører vi en omvendt Robin Hood. Det betyder at de områder i marken, der yder mest, skal have mest at leve af, så vi er sikret et ordentligt protein niveau. 

I fremavl/foderhveden kører vi en lidt anden strategi. Her handler det ikke så meget om protein, men mere om at få en ensartet vare. Her bruger vi Robin Hood metoden til at få de svage områder trukket med op, så vi får en ensartet mark, samt slutvare.

Samtidig drejer det sig også om, at vi skal bruge vores hjælpestoffer fornuftigt, og ikke bruge dem steder, hvor det ikke giver mening, hverken for pengepungen eller miljøet. 

De kommende gødskninger af vinterhveden foregår efter tildelingskort, så vi får brugt gødningen optimalt.

Svampestrategi i hvede 

Svampestrategien i vinterhveden er som udgangspunkt tre behandlinger.

Den rigtige strategi vurderes løbende alt efter vind og vejr, for at sikre at vi gør så meget som nødvendigt, men ikke mere.

Vi har stor glæde af vores field-sense vejrstationer, så vi hele tiden kan følge med i vejret på de forskellige ejendomme. Det sparer os for rigtig meget tid, og giver ofte et bedre beslutningsgrundlag for udførelsen af svampebekæmpelsen. 

Vi har til foråret 300 hektar mere at sprøjte i forhold til de forhenværende forår. Det har betydet, at vi har ansat en mand mere, så vi kan afløse hinanden på sprøjten, og dermed sikre fleksibiliteten for medarbejderne, hvilket vi lægger stor vægt på. 

Vores hovedafgrøder er vinterhvede, vårbyg, samt vinterraps. Vi bliver i hveden; her har vi i alt 700 hektar, fordelt på 300 hektar til brød, 300 hektar til fremavl og 100 hektar til foder. Årets hvedesorter er: Chevignon, Pundus, Informer, Kws Extase og KWS Zyatt. 

I T1 sprøjtningen er planen 0,25 L Folicur Xpert, samt 0,5 Medax Top i henholdsvis fremavlshveden, samt foderhveden.

Baggrunden for, at vi bruger Folicur Xpert i T1 sprøjtningen skyldes, at den har en bred effekt på gulrust og begyndende septoria. På trods af overvejende sunde sorter for gulrust, ønsker vi at være på forkant mod dette, da vi de senere år har set voldsomme angreb af gulrust på flere marker rundt omkring. 

Da Septoria er den mest tabsvoldende sygdom i vinterhvede, har vi købt det nye svampemiddel Balaya hjem. Planen er 0,7 L Balaya i T2 sprøjtningen i st. 37-39.

Vi ser meget frem til at se effekten af det nye middel i stor skala, og forventer også meget af det, så vi gør mest muligt på fanebladet for at holde det fri for septoria. Vi har en del Viverda stående fra sidste år, som bruges i den sidste svampebekæmpelse af rajgræsset.  

Til aksbeskyttelsen bruger vi 0,3 L Propulse og 0,25 L Orius Max, så vi forhåbentlig har planten dækket godt ind frem til høst mod septoria og aksfusarium.

Vi har i alt 700 hektar hvede i år, fordelt på 300 hektar til brød, 300 hektar til fremavl og 100 hektar til foder.

Faktaboks

Sebastian Dahl Andersen

  • Sebastian Dahl Andersen, født og opvokset på Langeland.
  • Driftsleder for Agro-Alliancen siden februar 2021
  • Uddannet Agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole, færdiguddannet i februar 2021
  • Agro-Alliancen er et driftsfællesskab mellem de to godser, Egeskov og Ravnholt. I dag driver de 2.630 hektar planteavl.
  • Primært JB 4-6. Den lette jord er nede ved Brahetrolleborg, og det tungeste er ved Ravnholt Gods, og så ligger Egeskov et sted midt i mellem.
  • Markplan til høst 2021: 550 hektar vårbyg, til malt og fremavl. 700 hektar vinterhvede, fordelt på 600 hektar til henholdsvis brød og fremavl, samt 100 hektar foderhvede. 390 hektar vinterraps, 115 hektar strandsvingel, 55 hektar hvidkløver, og 305 hektar alm. rajgræs
  • Maskinpark: Fendt 1050, 942,939,724. Cat Challenger Mt865C. Horsch pronto 9SW. Horsch Focus 6TD. 6 Meter Horsch Terrano. 12 meter Horsch Joker. Horsch PT280 marksprøjte. Amazone ZG-TS Argus twin gødningsspreder. 3 stk. Claas Lexion 8800 fra høst 2021. Derudover en masse vogne og små maskiner. 

Emneord PLUS, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.