Analytiker: Derfor kan kornprisen pludseligt eksplodere

Hvis høsten i Europa slår fejl, så kan kornprisen stige voldsomt, siger Peter Arendt med henvisning til de mange fonde, der spekulerer i faldende afgrødepriser.

En række forudsætninger er til, for at kornpriserne pludselig kan skyde i vejret, akkurat som det skete i 2007 og 2010. Der mangler blot én ting: En lidt dårlig høst i Europa.

Sådan er vurderingen fra Peter Arendt, analytiker og indehaver af Minagro.dk, som blandt andet rådgiver landmænd om råvarepriserne.

"Hvis det var mig, ville jeg hellere spekulere i stigende afgrødepriser end faldende afgrødepriser," siger Peter Arendt.

Årsagen er, at fonde – som forvalter formuer med investeringer globalt – har spekuleret heftigt i, at prisen på korn skal falde yderligere i forhold til de nuværende niveauer; Også kaldet ”shortet” kornpriserne.

Hvis høsten i Europa slår fejl, så vil det betyde, at der opstår en ketchupeffekt, hvor fondene pludselig skal skynde sig at købe deres short-positioner tilbage. Det vil medføre yderligere stigninger, siger analytikeren.

”Hvis der bare går lidt galt, hvis høsten bare fejler en lille smule, som vi så det ske i 2007 og 2010, så har vi spekulanter, der skal ud af disse positioner, koste hvad det vil. Det er det, der gør, at det kan blive eksplosivt i markedet,” siger han.

”Det normale er, at vi oplever et høstpres hen over sommermånederne. I år er der den ekstrafaktor, at inden høst er der fra fondenes side spekuleret kraftigt i, at prisen skal falde. Det er altså indkalkuleret i markedet, at høsten bliver god. Så må der ikke gå meget galt, inden priserne kan stige.”

Så du går imod vurderingerne hos en masse fonde og dermed imod markedet?

”Ja, det kan man godt sige, men det gjorde jeg også i 2007 og 2010,” siger han.

Er du klogere end markedet?

”Det ved jeg ikke. Jeg kan jo også tage fejl. Det skal jeg være den første til at indrømme. Hvis jeg skulle gå ind og handle, så ville jeg også sidde og holde nøje øje med markedsudviklingen og de tegn, der måtte komme. Jeg ville ikke spekulere uden at holde nøje øje."

Hvad skete egentlig i 2007 og 2010? Peter Arendt fortæller, at i 2007 meldte USDA, det amerikanske landbrugsministerium, at de nedskrev lagrene drastisk. Det fik fødevarepriserne til at eksplodere og skabte glæde hos landmænd, men bekymring hos eksempelvis FN over stigende fødevarepriser. Det kan nævnes, at en FN-seniorøkonom for to måneder siden kom med forudsigelser, der minder om Peter Arendts.

Det var altså et forbrug, der var steget kraftigt i kombination med stor spekulation i nedadgående priser og en dårlig EU-høst, som fik fødevarepriserne til at eksplodere for 10 år siden. Nogenlunde samme situation skabte prisstigninger i 2010, siger Peter Arendt.

Så det kræver et godt forbrug at rykke ved balancen. I dag er det vel forbruget og økonomien hos den voksende middelklasse i eksempelvis Kina og Indien, der har betydning. Hvordan ser det ud der, vurderer du?

”USA eksporterer mere end forventet. Forleden blev der solgt 132.000 ton sojabønner til ukendt destination. Kina forsøger at fortælle markedet, at de har masser af afgrøder på lager, men det er kun af den grund, at de har afgrøder, de skal have importeret. Der er tegn på virkelig stor købsinteresse, men man kan også sige, at priserne ligger på forholdsvis lave niveauer,” siger Peter Arendt.

Der er jo store kornlagre globalt. Blot fordi der er en dårlig høst på et enkelt marked, eksempelvis Europa, så vil det vel forrykke forsyningsbalancen voldsomt?

”Nej, det gør det ikke. Hvis vi ser eksplosion, så vil den være spekulativ og kortvarig,” siger Peter Arendt.

Hvor længe vil stigningen så vare?

”Vi ser typisk, at en voldsom stigning er foregået hen over høstmånederne i juli-august og topper i september, og så vender det. Det er efter høst, at markedet finder sig til rette igen,” siger Peter Arendt.

Hvordan kan man som planteavler bedst muligt agere i sådan et scenarie, hvor der måske kan komme en eksplosion i priserne?

”Jeg siger til landmænd, at de skal prøve at spille på begge heste. De skal gå efter en god gennemsnitspris,” siger Peter Arendt.

”Risikoen er jo stadig, at man kan stå over for et høstpres, så jeg anbefaler, at man spreder risikoen og altså sælger noget af inden høst, men så ser hvad der sker under høst og se, om priserne stiger, og når man så ser en vending, hvor opturen begynder at ebbe ud, så få noget skudt af,” siger Peter Arendt.

”Det handler om at holde øje med kritiske niveauer, som fortæller, om der er ved at gå panik i markedet. Det kan man sidde og holde øje med hele tiden. Det er en disciplin i sig selv. Der er nogle loftniveauer, hvor mange udbydere sælger, hvor priserne derfor bevæger sig omkring, men på et tidspunkt er der ikke mere at sælge, og så bryder loftet igennem, og så sker der en stor bevægelse efterfølgende. Det er her, at spekulanter begynder at bliver aggressive. De er stort set ligeglade med fundamentale forhold. De kigger bare på grafen,” siger Peter Arendt.

Men grundlæggende er forudsætningerne til stede for en eksplosion i afgrødepriserne?

”Mulighederne er der, men jeg tør ikke råbe det for højt. Det kræver, at Europa får en dårlig høst,” siger Peter Arendt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.