Analytikere: Rygter svirrer stadig om russisk eksportloft

Fondene satte i går deres præg på hvedemarkedet.

Fraværet af nye prisunderstøttende nyheder, var det især fondene, der i går aktivt likviderede købte positioner, og det satte sit præg på hvedemarkedet.

Paradoksalt nok viste tal fra det amerikanske børstilsyn fredag, at fondene var indehavere af det største antal købte hvedekontrakter siden 2012, men uden nye prisstigninger, så lidt af tålmodigheden i går så ud til at være opbrugt.

Det rapporterer Jyske Markets i dagens afgrøderapport.

Effekten af den sidste uges dollarsvækkelse var i den henseende svær at få øje på og Chicago blev sendt tre procent lavere, mens Matif kunne nøjes med noget mindre fald, sandsynligvis fordi fondene ikke har samme tag i den europæiske hvede.

De amerikanske FOB-priser ud af den Amerikanske Golf, kan endnu ikke helt hamle op med fysisk hvede ud af Sortehavet, mens præmien på europæisk hvede fortsætter med at udvides i forhold til de amerikanske priser.

Derfor vil der være stor opmærksomhed på den forgangne uges amerikanske eksportsalg, når disse offentliggøres i morgen – og om de kan leve op til sidste gode tal.

Selvom diskussionen om et russisk eksportloft for en stund er lagt i graven af den russiske landbrugsminister, som svirrer rygterne stadig i markedet.

Sammenholder man denne sæsons produktion med USDA’s eksportforventninger på 35 mio. tons, så er det tal 3-5 mio. tons for højt, hvis man sammenholder eksporten og produktionen tilbage fra år 2000. Et eksportloft kan derfor endnu ikke afvises.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.