To arter i førertrøjen for bælgplanter til fødevarer

Ærter og hestebønner er stadig mest oplagt, men der er også efterspørgsel efter andre bælgplanter, som vi skal lære at dyrke.

Plantebaserede fødevarer er i hastig fremmarch. Bælgplanter er især interessante, da de har et højt proteinindhold og derfor kan bruges i køderstatningsprodukter.

»Undersøgelser viser, at der er stor forbrugerinteresse for ærter, linser og kikærter. Interessen er mindre for hestebønner og meget lille for lupin«.

Det fortalte Inger Bertelsen, som er chefkonsulent i Økologi Innovation på Seges, på onsdagens webinar, som er en del af den virtuelle Plantekongres.

Økologerne er dem, der hidtil har arbejdet mest med bælgplanter, men webinaret var lige så meget henvendt til konventionelle landmænd.

Forskellige bælgplanter

Mange bælgplanter til fødevarer er forholdsvis nye, så vi skal lære at dyrke dem. Spørgsmålet er dog, om de alle vil kunne dyrkes i Danmark, siger hun.

»Ærter er mest oplagte. De er velkendte, kan dyrkes herhjemme og har stor efterspørgsel. Hestebønner er også interessante. Vi har efterhånden styr på dyrkningen, men efterspørgslen er ikke lige så stor som for ærter. Begge er oplagte i køderstatningsprodukter. Producenterne foretrækker ærter, men hestebønner kan komme ind«, siger hun.

Lupiner er mest velegnet til foder, da de indeholder alkaloider og allergener, som gør dem mindre anvendelige til fødevarer. Der er dog en lille efterspørgsel rent fødevaremæssigt, fortæller Inger Bertelsen.

»Man vil derimod rigtig gerne have linser og kikært til fødevarer. Der er gode afsætningsmuligheder, men vi har meget at lære i forhold til dyrkningen«.

Hun minder om, at der er nogle helt andre kvalitetskrav, når man dyrker afgrøder til fødevarer i stedet for foder. Og der kan være krav om glutenfrihed, indholdsstoffer etc. Nogle bælgplanter høstes sent, og det kan give udfordringer, når man skal lave en ordentlig kvalitet.

Økologiske forsøg 2020

Seges har haft to økologiske forsøg i år, hvor de har sammenlignet en hel stribe forskellige bælgplanter.

»Der var stor forskel på de to forsøg. Bornholm var tørkepræget og med højt ukrudtstryk, mens Odder havde optimale forhold, hvor alle arter gav godt. Gennemsnitsudbytterne er fornuftige, men dækker over meget store udbytter i Odder, som man normalt ikke skal forvente, og lavere udbytter på Bornholm«, siger hun.

I Odder gav ærter 65 hkg pr. ha, hvid lupin 59 og 55 hkg (to sorter), hestebønner 58 hkg, sojabønner 42 hkg, smalbladet lupin 42 og 37 hkg, grøn linse 36 hkg, kikært 33 og 28 hkg og brun linse 24 hkg pr. ha.

På Bornholm var der stor forskel mellem arterne. Lupin gav bedst, da den er tørkerobúst, mens ært og hestebønner lå lavt. Udbytterne varierede fra 34 hkg i lupin til nul i sojabønner, som blev ædt af fugle.

I Odder blev alle arter høstet direkte med start i ært 17. august (12,2 pct. vand), og 1. september i hestebønner (16,6 pct.), linser (15,6 pct.) og smalbladet lupin (20,5 pct.), og 29. september i hvid lupin (25,5 pct.) og kikært (22-26 pct.). Først 6. november blev sojabønner (35,8 pct. vand) høstet.

Konventionel dyrkning

Inger Bertelsen anslår det økologiske udbytte til at være to tredjedele af det konventionelle. Bl.a. fordi man bedre kan håndtere ukrudt i konventionel dyrkning, og det kan give markant højere udbytter - hvis der altså vel at mærke findes kemi til de mindre arter.

Hun pointerer, at det er vigtigt at have nok frie år mellem bælgplanter, da jordbårne sygdomme ellers kan sænke udbyttet drastisk - både i det konventionelle og økologiske.

Faktaboks

Konklusion på bælgplanter til fødevarer

  • Ært og hestebønne er mest oplagte, bl.a. til køderstatning. 
  • Linser: spændende - men udfordrende dyrkning (ikke ret høje med dårlig ukrudtskonkurrenceevne og går i leje). Dog ikke sen høst.
  • Lupiner: har alkaloider og allergener, så kun lille efterspørgsel.
  • Kikært: ny i dyrkning, trives ikke i en normal, våd dansk sommer. Har anderledes indholdsstoffer, så stor efterspørgsel til fødevarer
  • Sojabønne: mindst interessant. Lav efterspørgsel. Høst november.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.