Barfrosten koster i udsat økologisk raps

Der er stor variation i økologisk raps. På kolde lokaliteter i det nord- og midtjyske er rapsen medtaget af frost, mens den står godt i det sydjyske og i kystnære områder.

Der er stor forskel på de økologiske rapsmarker. Også inden for den enkelte mark, hvor noget står godt, mens andet er så dårligt, at det bør ompløjes, siger Mads Juul fra ØkologiRådgivning Danmark.

Han har 23. marts tilset 20 rapsmarker i hele Jylland.

»I de senere år er flere økologer begyndt at dyrke raps. Så vi har været rundt og lave en status efter vinteren«, siger han.

Plantetallet varierede meget. Der var 20-30 planter pr. kvm i de fleste marker, som er i underkanten økologisk. Men også marker med 50 planter og andre på 0-10 planter.

Vækstpunktet var 5-10 cm over jorden og rodtykkelsen 8-12 mm.

Mange frostskader

»Mange marker bar præg af februars barfrost, og i en del marker var hovedskuddet død. Planterne var i gang med at sætte sideskud, og vi vurderer, at man stadig kan hente 80 pct. udbytte i sådanne marker, hvis vækstbetingelserne fremadrettet er gode«, siger Mads Juul.

Endnu har de ikke kasseret ret meget. De tager først endelig beslutning 10. april, når væksten for alvor er i gang.

»Skæringspunktet er et udbytte på ét ton pr. ha. Så svage marker er vi villige til at lade stå pga. prisrelationen på økologisk raps og korn lige nu. Men nogle kan også hente fire ton i gode marker«, siger han.

Rapsjordloppens larve

Det er dog ikke kun frostskader, der kan koste økologiske rapsmarker livet, men også larver, kålbrok og meget ukrudt.

»Vi fandt jordloppe-larver i over halvdelen af markerne. Typisk 1-10 pct. angrebne planter - en enkelt mark dog med 25 pct. Larverne var især i svage planter, så angreb kan stige i takt med højere temperatur. Sker det, kan ompløjning være nødvendigt«, siger Mads Juul.

Den positive overraskelse var, at de kun fandt kålbrok på én lokalitet. I Sønderjylland i en del af en mark, hvor der var raps for seks år siden. Halvdelen af marken er nu kasseret.

Stor forskel på ukrudt

Ukrudtsmæssigt var der meget stor forskel på rapsmarkerne.

»De reneste marker var efter enkornssåning på 50 cm og radrensning, hvor der stort set ikke var ukrudt af betydning. Mens de bredsåede marker var åbne pga. frost og ukrudt - især kamille, hyrdetaske og storkenæb.

Enkelte steder var der meget kvik. Her bør overvejes udtagning og f.eks. minisommerbrak«, siger Mads Juul.

Han understreger, at raps ikke bare er noget man gør. Det kræver masser af omhu.

Faktaboks

Overordnet indtryk

  • Stor forskel på rapsmarkerne, fra rigtig gode til meget ringe.
  • Mest frostskade i midt & nord.
  • Mange rapsjordlopper.
  • Kålbrok kun set i en mark.
  • Stor forskel på ukrudt. Række-såning og radrensning bedst.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.