Bedre hjælp til at vurdere om du skal være pløjefri
Et nyt beslutningsværktøj - FRDK - PløjefriTjek går systematisk og fagligt til værks og vurderer om reduceret jordbearbejdning er relevant på bedriften, eller man skal holde nallerne væk.

Pløjefri dyrkning og det lidt mere omfattende koncept ”Conservation Agriculture” er blevet et varmt emne. Senest på Plantekongressen 2019 tidligere på ugen, var det tydeligt, at mange går med overvejelser om reduceret jordbearbejdning.

Men er det fornuftigt at springe ud i det?

Det kan man nu få svar på med et nyt beslutningsværktøj, FRDK – PløjefriTjek, som er udviklet af Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark.

Der er nemlig lige så mange forudsætninger, som der er landmænd, der ønsker at ændre deres driftsform fra et konventionelt, pløjet system til et pløjefrit system. Eller fra et harvet system til direkte såning, jorddække året rundt og sundt sædskifte, påpeger Erik Sandal, bestyrelsesmedlem i FRDK.

”Vi er syv specialkonsulenter plus en maskinkonsulent tilknyttet det nye beslutningsværktøj, som helt klart er et tilbud til alle landmænd i hele Danmark”, uddyber han.

Tilbuddet gælder både medlemmer og ikke medlemmer.

 

Et grundigt tjek af bedriften

FRDK - PløjefriTjek består af en grundpakke, som omfatter et besøg hos landmanden og et efterfølgende referat. Her vurderer man om det er fordi, landmanden vil have bedre økonomi, spare tid, have en sundere jord med mere liv og så videre eller en kombination af det hele,

”Det er første trin i beslutningsværktøjet, som kan danne grundlag for, om man vil gå videre i sine overvejelser om at ændre sin driftsform”, siger Erik Sandal.

Når det er sat på plads, går landmand og konsulent sammen i marken for at finde ud af, hvordan jordens tilstand er. Desuden går de i maskinhuset for at se, hvad der er af redskaber og traktorer at gøre godt med.

 

Kvalificeret grundlag for beslutningen

Når landmanden har modtaget specialkonsulentens referat, foreligger der et kvalificeret grundlag for at tage en beslutning om næste skridt.

”For langt de fleste vil det være muligt at gå videre med pløjefri dyrkning.  Men der vil også være landmænd, hos hvem forudsætningerne peger på, det er bedre at lade være”, påpeger Erik Sandal.

Han understreger, at det er af afgørende betydning, at landmanden får et ordentligt modspil fra specialkonsulenten.

”Vi skal ikke missionere, men rådgive ud fra vores faktuelle viden og de faktiske forhold hos den enkelte landmand”, understreger han.

 

Et tjek som kan udbygges

Hvis udfaldet bliver, at landmanden ønsker at påbegynde en omlægning af nu-driften til pløjefri dyrkning i en de mange former, der findes, kan processen gå videre. Så kan man vælge enten at fortsætte med den specialkonsulent, der udførte FRDK - PløjefriTjek eller vælge en helt anden konsulent.

Helt afhængig af forholdene hos den enkelte landmand kan der laves detaljerede sædskifteplaner, maskinvurderinger og meget mere - eksempelvis investeringsplaner for indkøb af maskiner, hvor det er nødvendigt.

 

FAKTA

  • Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK) har 566 medlemmer, hvoraf langt de fleste er landmænd. 
  • Conservation Agriculture er en internationalt anerkendt betegnelse med en entydig definition - og et dyrkningssystem, som verden over vinder stadig mere frem på grund af sine fordele for både landmænd og miljø. De tre grundprincipper er: Minimal forstyrrelse af jorden ved direkte såning, aldrig samme afgrøde to år i træk (undtagen ved flerårige afgrøder) og jorden altid dækket af planter og/eller planterester.

lft

Faktaboks

Det siger tallene

  • Danmarks Statistik konstaterede ved sin sommertælling i 2016, at 12,2 procent af det danske landbrugsareal i omdrift blev sået uden forudgående pløjning. Det svarede til 284.522 hektar.
  • Ud af dem blev de var 31.860 hektar sået med helt minimal forstyrrelse af jorden. Det vil sige med direkte såning eller striptill.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.