Bekæmp rodukrudt, når det er i vækst
Vent med at bekæmpe kvik og andet rodukrudt i stubben, til det er i god vækst.

Skal man have bugt med rodukrudtet i marken, skal det være i god vækst, når man sprøjter med glyphosat. Det understreger Landbrugsinfo i Plantenyt 2399.

Når ukrudtet er i god vækst, vil der være en nedadgående transport i planterne, og dermed kan glyphosat komme til at virke. I år med normal nedbørsforhold vil kvik og andet rodukrudt i stubben være i genvækst 3-4 uger efter høst. Kvik skal have udviklet 3-4 blade, før planten sender saftstrømmen og dermed glyphosat ned i udløberne. For at opnå fuld effekt på udløberne, skal der være afstand mellem sprøjtning og jordbearbejdning:

  • 7-10 dage ved sprøjtning tidligt på efteråret
  • 10-14 dage ved sprøjtning sent på efteråret

Det korteste interval gælder, når der i perioden er gode temperaturforhold og høj lysindstråling.

Når kvik skal nå at have udviklet 3-4 blade, og glyphosat skal have en virkningstid på minimum 7 dage, vil det normalt udelukke tidlig såning af vintersæd, når der er behov for at bekæmpe kvik. Til gengæld er der en sanerende effekt mod græsukrudt ved at udsætte såningen.

Hurtigere optagelse

De nye glyphosat-midler Roundup Flex og Roundup Power Max har en hurtigere optagelse, og det er ifølge etiketten tilstrækkeligt med en afstand på 2 dage mellem sprøjtning og jordbearbejdning ved bekæmpelse af kvik. Enkelte firmaforsøg indikerer, at den nye formulering giver en hurtigere effekt, men der mangler forsøgsmæssig dokumentation for, hvor meget hurtigere den nye formulering vil virke i forhold til andre formuleringer af glyphosat. Monsanto har også i vore nabolande en anbefaling om, at jordbearbejdning kan ske efter to dage, såfremt der er anvendt fuld dosering og virkningsbetingelserne er optimale. Hvor meget tid andre produkter kan klare sig med under tilsvarende optimale forhold, er uvist, men givetvis er det noget mindre end de normalt anbefalede 7 dage, skriver Landbrugsinfo.

Ved sprøjtning først i oktober er det stadig muligt at opnå rigtig god effekt. Ved bekæmpelse af kvik gør det ikke noget, at der sprøjtes efter den første nattefrost. Noget tyder på, at lidt nattefrost faktisk sætter yderligere skub i transporten ned i udløberne, og dermed medvirker til god langtidseffekt.

Nyt MARK på tirsdag: Sædskifte og sådato betyder mest for goldfodsygeMark 1. august · 13:10

Hvor der i foråret er bekæmpet kvik med Broadway, kræver det en opfølgning med glyphosat i stub for at opnå fuld effekt, idet kvikken ikke bekæmpes fuldstændigt, men står tilbage i afgrøden som såkaldte ’grønne skeletter’. Der kan i år med normal vækst i kvikken behandles med glyphosat allerede 2-3 uger efter høst.

Der er naturligvis sammenhæng mellem dosis og effekt. I sædskifter, hvor der er lange intervaller mellem muligheden for at bekæmpe kvik, er det derfor nødvendigt at anvende højere dosis end i sædskifter, hvor der med kortere interval er mulighed for at bekæmpe kvik.

Faglighed og regler

Samtidig er der regler om, hvornår man må sprøjte markerne med glyphosat.

Det må man 1. oktober, hvis der skal være vårafgrøder i marken året efter. Dyrker man pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder eller målrettede frivillige efterafgrøder eller MFO-efterafgrøder, må man først sprøjte 20. oktober – forudsat at de er etableret til tiden. Ved senere etablering, må det først ske 8 uger efter etablering.

Tilsætning af ammoniumsulfat til glyphosat kan i en række tilfælde øge effekten når luftfugtigheden er lav.

Forsøg udført af AU, Flakkebjerg viser, at tre forskellige formuleringer af glyphosat, herunder den nyere Roundup Flex, alle har gavn af tilsætning af ammoniumsulfat + spredeklæbemiddel eller Novabalance + spredeklæbemiddel ved lav dosis. De tre afprøvede glyphosatmidler er Glyphogan, Glyfonova 480 og Roundup Flex, som repræsenterer væsentligt forskellige formuleringer. Der er derfor grund til at antage, at alle glyphosatmidler vil have gavn af tilsætning af additiver, når de anvendes ved lav luftfugtighed, skriver Landbrugsinfo.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.