Beløn landmænd for at øge jordens humusindhold - imødekommer klimaudfordring og øger frugtbarheden

Af Jasper Fundal Månsson, direktør for Anabasis.dk

Der findes en enkel, praktisk politisk løsning på at få landbruget med på ambitionerne omkring CO2-reduktionerne.

I stedet for det stadig snævrere fokus på rammerne om fosfor, kvælstof eller CO2-kvoter, så skal der udformes en ny lov baseret på indsigt om jord og med gode ambitioner for landbruget. Det er et simpelt tiltag.

Loven skal udformes sådan, at den skaber økonomisk incitament til at øge mængden af organisk materiale i jorden. Landmanden, som øger sin jords organiske del, skal belønnes.

Den organisk del er også, hvad man på fagsprog kalder humus. Humus består faktisk af 56 procent kulstof, så jo mere man øger andelen af humus og organisk stof i jorden, jo mere kulstof binder man.

Modsat tiltagene med at pålægge en afgift for CO2-emission, så bør visionen i stedet være at belønne landbruget for at binde humus og kulstof i jorden. Det vil medføre en utrolig række positive virkninger: 

• Fosfor - og kvælstofudledning vil blive reduceret, fordi humus binder vand og næringsstoffer og dermed reducerer udvaskning
• Sundere og bedre fødevarer er resultatet, fordi planter nemmere optager næringsstoffer i en humusrig jord
• Landbruget vil have færre udgifter til gødning og vanding, da det bindes og udnyttelsesgraden stiger
• Jorden vil indeholde mere liv, som styrker biodiversitet og fauna
• Der vil foregå en kulstoflagring.

Det er den vej vi skal. Vi har for længe været blinde på humusdannelsens aspekter og dynamikker.  

Bestemmelse af humusindhold

Jeg er indehaver af en virksomhed, hvis formål det er at analysere en given jords frugtbarhed og derefter rådgive om fremtidig jordbehandling.

Vores hovedfokus er stoffet humus, der i århundreder har været kendt som den frugtbargørende del af en jord.

Humus er latin og betyder ’muld’ og mange har formentlig erfaring med stoffet, når de i hånden har holdt den sorte, bløde, muldjord. At humus farver en jord mørk skyldes netop dets store indhold af kulstof.    

Under min dataindsamling har jeg taget prøver fra større og mindre gårde og gartnerier. På de udvalgte steder tager jeg med mit jordspyd jordprøver ned til 25 cm dybde, hvorefter de opbevares således, at der ikke sker udtørring, inden de når laboratoriet.

I laboratoriet benytter jeg en ganske unik metode til at bestemme et tilnærmet indhold af humus i jordprøven. Humus er en organisk forbindelse, et produkt af aktiviteten fra bakterier, svampe og regnorme, som består af omtrent 56 procent kulstof, 3,5 procent nitrogen og tæt ved 40 procent hydrogen og oxygen, som sidder kovalent bundet til kulstoffet.

Ved hjælp af en ovn bryder jeg jordprøven op i forskellige dele, som gør jeg kan lave en god tilnærmelse på humusindholdet.

Først udtørrer jeg og fjerner vandet. Derefter fjernes gassen ved pyrolyse, altså hovedsageligt oxygen og hydrogen, og til sidst foraskes den resterende mængde kulstof, hvorefter jeg står tilbage med den uorganiske eller mineralske del, som består af for eksempel ler, kvarts, og feldspat. 

1 procent kulstof = 25.000 kg kulstof pr. hektar

I Tabel 1 ses resultaterne for et lille udpluk af de analyser, jeg har foretaget.

I min analyse er en delparameter den rene mængde karbon/kulstof, der findes i jordprøven. At tallet svinger mellem 1 og 5 procent ser ud af ganske lidt.

Men i tabel 2 kan man se, hvad der sker, når man omregner mængden af kulstof til indholdet på en kvadratmeter og derefter en hektar i 25 cm dybde.

Disse store tal fremkommer, fordi 1 procent kulstof i jorden ned til 25 cm dybde, altså 1 procent af 250 kg tør jord per kvadratmeter, omtrent svarer til 2,5 kg rent kulstof.

Det bliver altså til svimlende 25.000 kg kulstof per hektar. Omregnet til CO2-ækvivalenter er 25.000 kg kulstof 91 tons CO2 per hektar. Det er med blot 1 procent kulstof i jorden.

For at lagre et helt års dansk CO2-udslip på 55 mio. tons, som det var i år 2013, så skal kulstofindholdet på blot omtrent 600.000 hektar landbrugsjord øges med 1 procent i 25 cm dybde. Det skal holdes op imod, at det samlede danske landbrugsareal er 2,5 mio. hektar.

Løfter man indholdet af humus og kulstof med denne ene 1 procent har man ikke blot reduceret kulstof med 55 mio. tons - man har tilmed fjernet det fra jordens atmosfære og lagret det i jorden. Altså et negativt tal i regnskabet.

Tabel 1. Analyseresultat for udvalgte jorde

Tabel 2. Mængden af kulstof i udvalgte jorde

Kilde: Anabasis.dk

Tal kan ikke tilbagevises

Jeg har målt mange forskellige typer af jorde, og for hver prøve kommer jeg til at tænke på det store potentiale i at hæve humusindholdet.

Jeg er så sikker på de her tal, og tallene er så overbevisende, at nysgerrige forskere og politikere på alle måder bør forholde sig til det. Forskere og politikere er også velkomne til at komme på besøg og gennemgå vores metode for fejl eller huller.

De her tal kan ikke tilbagevises. Vores målemetode er så sikker (og reproducérbar), beregningerne er så simple, at jeg står skråsikker på det her på trods af, at mægtige autoriteter formentlig sidder klar til at kritisere og også nedgøre min argumentation.

Hvorfor spilde utrolige mængder penge på at lagre CO2 i gamle oliefelter, når man kan lagre det i landbrugsjorden med en mere frugtbar jord til følge? Det er så smuk og nyttig en kendsgerning.

Et øget humusindhold vil bidrage til et styrket landbrug. Flere næringsstoffer vil blive bundet i jorden, jordens vandbindingsevne vil stige, planternes rodhår kan nemmere etablere sig og foretage ionbytning, og en bedre balance af mikroliv vil styrke planternes immunforsvar.

For ikke at tale om sideeffekterne. Øget humus kan potentielt føre til mindre udvaskning af kvælstof og fosfor til åer og fjorde. Det vil medføre en større tørkeresistens i jorden under tørre somre samt mindre overfladevand ved kraftige regnskyl. Plus det giver sundere madvarer og mere liv i jorden.  

Landbruget kan spille afgørende rolle

Fik politikerne øjnene op for disse kendsgerninger, og dynamikkerne omkring humusopbygning, så vil landbruget kunne spille en afgørende rolle i de politiske ambitioner på klima - og miljøområdet.

Samtidig kunne vi gøre den danske landbrugsjord til den mest frugtbare i verden.

At løfte humusindholdet er ikke hokuspokus, men realistisk. Flere økologer, ambitiøse landbrug, biodynamikere, gartnerier og Conservation Agriculture, har allerede gjort det.

Erfaringer og viden kan samles, og med et ved lov skabt økonomisk incitament vil viljen også følge. Et simpelt tiltag, der vil anspore til store resultater.