Berømt kartoffelø ramt af tidlig frost - men prisen boomer med 28 kr. pr. kg
Kartoffelproduktionen på Jersey er en måned forsinket på grund af sibirisk kulde i februar.

Nye kartofler fra den lille engelske ø Jersey ud for Normandiets kyst er næsten en måned forsinket. Produktionen ventes at blive skåret med med en femtedel på grund af forårets frostgrader, skriver netavisen farmersweekly.co.uk. 

Hård frost ramte nemlig Jersey i slutningen af februar og ødelagde en stor del af den tidlige vækst. 

Jorden på de ikoniske skråninger er normalt frostfrie med rigeligt af lys og naturlig dræning, men kolde vinde sendt fra Sibirien var alligevel mere, end kartoflerne kunne klare.

William Church, salgs- og marketingsdirektør for Jersey Royal, som afsætter over 70 procent af øens 2.500 hektar kartofler, vurderer, at øens produktion vil lande på 24.000 ton i denne sæson.

Det er en femtedel mindre end et normalt år, som ligger på mellem 28.000-30.000 ton.

Håndplov og fingre: Årets første kartofler på Jersey er satMark 2. februar · 11:14

Kartoffelindustrien på den lille ø har derfor måttet omlægge leveranceaftaler.

Flere af Jersey Royals kartoffelproducenter har givet udtryk for, at årets sæson er den værste, de har haft i 40 år.

Det eneste lyspunkt for kartoffelproducenterne er, ifølge farmersweekly.co.uk, at engrospriserne ikke er gået ned. Engrospriserne for Jersey Royal er 1,5 pund pr. pound (svarende til 12,7 kr. pr. 0,45 kg) eller 3.300 pund pr. ton (svarende til ca. 28.160 danske kr. pr ton).

Rettet 17. maj kl. 7:30: Engrosprisen er ændret til 28.160 kr. pr. ton. I den oprindelige prisangivelse var omregningen fra pund til kroner ukorrekt.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.