BigData baner vej for bedre afgrødepriser
Digitale teknologier har indtaget planteavlen. Dansk landbrug har en unik position, som om få år kan blive afgørende for, at dansk producerede afgrøder kan sælges til en solid merpris på verdensmarkedet, mener ugens klummeskribent på Mark Plus.

Data er den nye valuta.

Det er man ikke i tvivl om, hvis man som jeg deltog i konferencen om ’Digitale teknologier til fremtidens planteproduktion’ på Hotel Legoland 2. marts.

GPS har - for efterhånden nogle år siden - haft sit gennembrud i planteavlen. Både i Danmark og mange andre steder i verden - herunder USA.

På konferencen kunne man høre, at amerikanske landmænd bare skal køre lige - og at det skal gå hurtigt.

Sådan forholder det sig ikke i Danmark.

Danske landmænd har ganske vist også fordele af at bruge GPS, men danske landmænd har tilmed en kæmpe fordel i forhold til mange af deres udenlandske kollegaer: De har adgang til BigData.

The sky is the limit

Danske landmænd og deres planteavlskonsulenter har gennem en årrække lavet et utal af registreringer fra markbruget.

Mange af registreringerne har været båret af et omfattende regelsæt.

De mange regler har kostet Danmark dyrt.

Men den omfattende registrering i mark- og gødningsplanerne kan vise sig at være af stor værdi.

De mange data er nemlig lagret i en kæmpe datasky.

Frem og tilbage til fortiden

Med adgang til dataskyen, kan man få adgang til den enorme viden, som er bundet til de mange data.

Det er data og viden, som vores forfædre efter en hel dag bag ploven eller med hakkejern i roerne videregav mundtligt.

Det er data og viden, som er nyttige, når sædskiftet skal planlægges, når drænene skal repareres eller når udsæd, gødning og planteværnsmidler skal gradueres.

Mål for bigdata: Vi skal ramme præcist for stivelse og protein hver dagKvæg Torsdag 3. august 2017 · 08:55

Og nok så væsentligt, så er det data, som kan være til stor gavn, når afgrøderne skal sælges.

Den gode historie

Folk med forstand på marketing har gennem en årrække tudet os ørerne fulde af ’den gode historie’, som følger med produktionen af vores fødevarer.

Det virker.

Det er den gode historie om livet på landet, og det er den gode historie om, hvordan fødevarerne er blevet til.

Med adgang til dataskyen får danske landmænd mulighed for at fortælle den gode historie til købestærke forbrugere over hele verden.

Det har stor værdi.

Det har vi set med mejerierne og slagterierne: Forbrugerne i Fjernøsten og andre steder vil have danske fødevarer, som de har tillid til - og de er parate til at betale en merpris for varerne.

 

Den stafet skal planteavlen gribe

Vi skal være de første i verden, der giver forbrugere over hele verden mulighed for at se, hvor planteprodukterne kommer fra, hvor meget gødning der er tilført, hvad afgrøden er sprøjtet med, og hvor stort et CO2-forbrug, der har været ved at producere den pågældende fødevare.

Det er ikke muligt - endnu.

Men danske landmænd har et unikt udgangspunkt for at blive de første i verden, der ved hjælp af digitale teknologier, giver resten af verden et indblik i, hvordan en moderne og super effektiv planteproduktion kan være til gavn for både miljø og klima.

Og så gør det jo ikke noget, at landmanden samtidig har en profitabel produktion.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus

Faktaboks

FAKTABOKSI den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.