Biolog: "Et-årige blomsterstriber er dødsfælder"

Blomsterstriber langs marker og vandløb har fået voksende udbredelse og mange tror, de hjælper pollen-sultne bier til at overleve samtidig med, at striberne pynter både i landskabet og på landmændenes omdømme.

Desværre er realiteterne, at ét-årige blomsterstriber for nogle bi- og insekt-arter kan være værre end at gøre ingenting.

Det sagde Hans Henrik Bruun, lektor i biologi ved Københavns Universitet, i en session på Plantekongressen i Herning.

"Hvis vi taler om ét-årige blomsterstriber, som man pløjer op efter et år, er det en dødsfælde. Det svarer til, at man inviterer gæsterne ind, låser døren og brænder huset ned", sagde han.

Prolemet er, at de bier og insekter, som er lokket til af blomsterne, og som lægger deres æg i jorden ved striberne, får ødelagt dem og dermed artens fortsatte eksistens på stedet, hvis jorden bliver harvet eller pløjet, forklarede han.

Flerårige striber

Skal blomsterstriber give mening, bør der sås flerårige blomsterstriber - og helst som buffere omkring § 3-natur.

"Det er lidt bedre end ingenting", mente Hans Henrik Bruun.

Andre gode råd fra natureksperten var, at omlægge blomsterstriberne etapevis - ikke alt på en gang.

Frøblandingerne bør for de et-årige striber være eksotiske arter, mens frø til flerårige striber bør være hjemmehørende arter, som i øvrigt kommer af sig selv, oplyste Hans Henrik Bruun.

Frustrerede landmænd

Hans Henrik Bruun talte for et lokale fyldt med naturinteresserede landmænd og konsulenter, blandt dem økologisk landmand Lene Fløe Møller.

Hun gav udtryk for frustration over ikke at have flere lettilgængelige hjælpemidler til rådighed, når hun skal prioritere, hvilke naturtiltag, der gør mest gavn.

"Jeg er også lidt træt af blomsterstriber – men som landmand, hvad skal vi så gøre? Vi, der sidder med jorden vil jo gerne vide, hvad vi skal gøre", sagde hun.

Det fik Heidi Buur Holbeck fra Seges Natur til at slå et slag for de naturtjek, som Seges tilbyder landmænd.