Bioplast kan blive en guldgrube for planteavlere - derfor halter det
Ugen På Spidsen: Biobaseret plast kan blive en kæmpe gevinst for planteavlere. Endnu lader gennembruddet dog vente på sig, skriver denne uges klummeskribent på Mark Plus.

Findes der noget mere grønt og miljørigtigt end biobaseret plast?

Ja, det gør der. Desværre.

Biobaseret plast har langt fra fået det gennembrud, som eksperter spåede det til for blot få år siden.

Plast produceret af raps, majs, solsikker eller andre landbrugsafgrøder kunne ellers have været en snorlige motorvej til øget efterspørgsel og dermed stigende priser på de olieholdige afgrøder, som også danske landmænd byder ind med på verdensmarkedet.

Sådan er det ikke gået. Det er dog for tidligt at afskrive plast produceret af landbrugsafgrøder. 

Enormt forbrug

Der bruges svimlende 360 mia. ton plast om året på verdensplan.

Når eksperterne regner i hele træskolængder, så kommer de frem til, at der høstes i gennemsnit ca. ét ton rapsolie pr. hektar på verdensplan. Dermed skal bruges mindst 180 mio. hektar raps, svarende til 42 gange Danmarks størrelse, hvis bioplast skal dække verdens årlige forbrug af plast.

Udover at flere er kritiske overfor, at så store landområder bruges til at producere andet end fødevarer, så har bioplast også nogle slagsider, når det gælder klima og miljø.

Det skyldes ikke mindst, at der ved produktionen af landbrugsafgrøderne bruges, gødning, kemi og dieselolie, ligesom der også bruges ressourcer i forbindelse med forarbejdningen af den biobaserede plast.

Enormt potentiale

En stor fordel ved biobaseret plast er, at olie-afgrøderne under deres vækst binder store mængder CO2. Det er et plus i klima-debatten.

Vi skal da heller ikke mere end fem år tilbage i tiden for at finde eksperter, der troede, at biobaseret plast vil udgøre 40 pct. af al plastembalage i EU i 2020.

Sådan er det langt fra gået. Faktisk udgør det samlede marked for biobaseret plast ifølge Miljøstyrelsens hjemmeside under én pct. af det globale marked for plast.

Det kan dog ændre sig i fremtiden. Det er ikke uden grund, at virksomheder som forbruger store mængder plast, bruger milliarder på at udvikle produktionen, så de bliver mindre afhængige af almindelig plast.

For de firmaer, som kan opstille regnestykker, som viser at deres produkter er lavet af biobaseret plast eller andre materialer, som er en fordel for miljø og klima, ligger der en kæmpe gevinst.

En gevinst som forhåbentlig også kommer til at smitte af på de planteavlere, som leverer olien.

Derfor er det for tidligt at afskrive biobaseret plast.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.