Biostimulanter - genialt eller fup og fidus?

De har været kendt længe i landbruget - de produkter med et indhold af stoffer af ikke altid kendt herkomst, som angiveligt får afgrøder til at vokse hurtigere og bedre eller gyllen til at holde på kvælstoffet. For nu bare at nævne et par egenskaber.

Produkterne er i dag samlet under betegnelsen biostimulanter, og i takt med at begreber som økologi og bæredygtighed vinder frem, er interessen også gået i vejret, og udbuddet af produkter er steget markant.

Mindre stress og flere næringsstoffer

Biostimulanter er altså stoffer, som hverken er gødning eller pesticider, men som påvirker planten positivt ved at stimulere de naturlige processer i eller omkring planten. 

Tilførslen af en biostimulant betyder, at fx optaget af næringsstoffer øges, planten får øget tolerance overfor stressfaktorer som kulde og tørke, og afgrødekvaliteten bliver også bedre, skriver GartnerTidende på en række temasider om biostumulanter i juni-nummeret.

Det særlige ved biostimulanter er, at produkterne - modsat pesticider - ikke har været gennem en ansøgningsprocedure, og at der ikke er krav om effektivitetsforsøg. De skal heller ikke noteres i fx sprøjtejournalen.

Et eksempel på en meget omtalt biostimulant er fosfit, som findes i produkterne Kalium Plus og Resistim. Fosfit kan ikke optages af planten, men virker ved at aktivere plantens forsvarssystem. Fosfit har dog også direkte effekt på bakterier og svampe, og er derfor i flere lande nu klassificeret som et pesticid.

Biostimulanter i England

Blandt andet i England er interessen for biostimulanter stigende, hvilket er drevet af ønsket om at få øget effekt af tilført gødning samt en større efterspørgsel på økologiske og pesticidfri produkter.

I England opdeles biostimulanter i tre hovedgrupper:

• Væsktfremmende bakterier som Bacillus spp.
• Tangekstrakter
• Produkter med aminosyrer  

Det er angiveligt beviser for, at biostimulanterne gør, at planterne får bedre livskraft og bedre kan modstå angreb, via fx et bedre udviklet rodsystem og mindre stress. Det betyder så bedre kvalitet og større udbytte af afgrøden.

En rådgiver i England anbefaler landmænd at kontrollere tre ting før køb og brug af biostimulanter: Hvilken oprindelse har produktet (animalsk, vegetabilsk eller en kombination), må det anvendes i økologisk produktion og er der en dokumenteret effekt.

Stigende interesse go probiotikao

Inden for biostimulanter kan probiotika, som er bedst kendt fra mejeriprodukter, have en lovende fremtid.

Probiotika med indhold af gode bakterier og svampe kan således anvendes som et plantetilskud, så planten kan modstå tørke, sygdomsangreb og næringsstofmangel og dermed være en forsikring på dårlige jorde, ved højt smittetryk, ikke-optimal gødskning eller i tilfælde af dårligt vejr.

Fordelene ved probiotika er at det er en grøn teknolgi, at virkemkanismerne er anderledes end for traditionelle landbrugskemikalier, og at probiotika virker under ikke-optimale forhold for planterne, som er forædlet til at præstere under optimale forhold.

Actyvium har positiv effekt på salat

At biostimulanter udmærket kan have en effekt, viser et forsøg med Actyvium, som blev tilført iceberg-salat i Spanien. 

Actyvium indeholder huminsyre, aminosyrer samt makro og mikronæringsstoffer. I forsøget steg aktiviteten af antioxidanter i bladvævet med tre gange samtidig med at nitratindholdet blev mindsket - begge dele er en fordel for for forbrugeren.

Effkten af Actyvium tilskrives, at planternes stofskifte blev ændret og produktionen af sundhedsfremmende stoffer blev øget, fx steg indholdet af karotenoider med 45 procent og klorofyl A med 25 procent.   

Kilde: GartnerTidende, juni 2019