Bladlus er begyndt at gå i vintersæden - hold øje i marken

I indeværende uge 42 er der i registreringsnettet fundet bladlus i en del både hvede- og vinterbygmarker.

I sidste uge opfordrede planteavlskonsulent Finn Olsen, Sønderjysk Landboforening, her på Mark Plus til at holde øje med bladlus i vintersæden på grund af risikoen for havrerødsot.

Nu viser det sig, at der i registreringsnettet i indeværende uge 42 er fundet bladlus i en del marker af både vinterhvede og vinterbyg, skriver LandbrugsInfo.

Konkret er der i hvede fundet bladlus i 14 af 27 marker med en variation på 0,1 til 7 procent planter med bladlus. For vinterbyg er der fundet bladlus i 11 af 17 marker med en variation på 0,03 til 3 procent angrebne planter. 

Bekæmpelse anbefales, hvis man finder bladlus på 2-3 procent planter, og marken er sået før ca. 20-25. september. For ovennævnte registreringer var tærsklen nået for 10 hvedemarker og fire vinterbygmarker.

Ghita Nielsen, landskonsulent hos Seges PlanteInnovation, anbefaler at undersøge vintersædsmarkerne for eventuelle bladlus.

Bedste metode er at lægge sig ned og kigge på bladene i modlys. Hvis der er en eller flere ”mørke pletter” på bladene, kan en nærmere undersøgelse afgøre, om det er bladlus eller ej. Bladlusene kan også sidde på stænglerne lige i jordoverfladen.

Bekæmpelse kan være aktuel fra 3-4 bladstadiet, skriver LandbrugsInfo.

Data fra de senste år viser, at bladlusene i luseår ofte optræder i vintersæden fra uge 42 og nogle uger frem.    

sbu

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.