Blomsterstriber: Undgå økologiske fælder

Omlæg det tilsåede areal i etaper. Hvis du nøjes med at omlægge kun halvdelen af det enkelte tiltag hvert år, så er der altid en andel af arealet som kan bruges som redested eller overvintring, fordi det er uforstyrret. Her er en mini-guide til, hvordan du mest effektivt hjælper insekterne.

Det er forår, godt vejr og du går måske med overvejelser om at udså en blomsterblanding til glæde for de vilde insekter.

Men hvad virker egentlig bedst? Før du går i gang, så er der nogle ting der er gode at vide, så du ikke risikerer at gøre mere skade end gavn.

Biolog og specialkonsulent i SEGES Naturteam, Andrea Oddershede, giver her nogle gode råd:

Insekternes top 3:

  1. Det vigtigste er, at der på din bedrift findes permanente arealer med vilde danske plantearter, som du lader blomstre. Det kan være f.eks. hvidblomstrende læhegn, grøftekanter som ikke slås under blomstringen, eller græsningsarealer, hvor dyrene er så få, at blomsterne ikke spises op i blomstringsperioden.
  2. Dernæst kan du beskytte de permanente, blomsterrige arealer i punkt 1. Det kan være ved at reducere gødskningspåvirkning, bruge afdriftsreducerende teknikker og udlægge beskyttelsesbræmmer (f.eks. blomsterstriber eller barjordsstriber i dyrkningsfladen).
  3. Tredje skridt er at udså blomster som mad til de vilde insekter. Fordi tab af levesteder er den største trussel mod de vilde insekter, så er punkt 1 og 2 de vigtigste, hvor udsåede blomster i markkanten kan ses som et er et supplement til insekternes mad.

Nogle blomster tæller mere end andre

Du hjælper allerflest arter ved at passe på og anlægge arealer, som holdes fri af dyrkning.

"For insekterne er det bedst, hvis du lader de vilde planter indfinde sig og lader dem blomstre. De arter af insekter, som har det allersværest, er de arter, som er knyttet til en helt bestemt planteart, eller kræver helt specielle leveforhold for at kunne overleve – de er med andre ord specialister, og har kun lidt gavn af markfladens kortvarige udsåninger" siger Andrea Oddershede.

De vilde arter, som blomstrer senere på året, er større og nemmere at få øje på. De kan stadig være langt sværere at spotte end en flot tætsået blomsterstribe, men ikke desto mindre er de vilde blomster, som står på permanente voksesteder, den bedste hjælp til de vilde bier.  Foto: Andrea Oddershede.

Brug blomsterstriber som beskyttelsesbræmmer

Hvis du beslutter at lave en blomsterstribe, så er den bedste placering i tilknytning til eksisterende biotoper på bedriften, fx levende hegn, diger, markskel, grøfter, græsningsarealer eller søer.

"På denne måde vil tiltagene fungere som en buffer, der beskytter naturarealerne mod påvirkning fra pesticider og gødning. Samtidig kan de supplere de stedfaste biotoper, og i blomstringsperioden give føde for nogle af de arter, der lever der"

Undgå at skabe en økologisk fælde

Mange arter af insekter, bygger rede og overvintrer i jorden. For dem kan det mildest talt være kritisk, hvis ploven kommer forbi. Ved udsåning, så omlæg det tilsåede areal i etaper. Hvis du nøjes med at omlægge kun halvdelen af det enkelte tiltag hvert år, så er der altid en andel af arealet som kan bruges som redested eller overvintring, fordi det er uforstyrret.

Har du lyst til at gå i dybden med emnet, så læs SEGES’ råd om blomsterudsåning her. Her kan du også læse mere om de regler og ordninger, som knytter sig til udsåning af blomster på landbrugsarealer.

Og er du endnu mere nysgerrig, så har Miljøstyrelsen i samarbejde med naturrådgivningsfirmaer Habitats, netop udgivet et inspirationsark, hvor du kan læse om hvordan man kan bruge udsåning til at skabe ny natur.

Her kunne være et fint sted at udså blomster. De blomstrende buske og træer i læhegnet sørger for nektar og pollen i forår og sommer, ligesom skellet i sig selv er et trygt sted for bierne at overvintre og bygge rede. En stribe med blomster, der blomstrer senere, ville kunne sørge for mad til bierne gennem hele sæsonen. Foto: Andrea Oddershede.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.