Bonderøven har for meget nitrat: Klager over brøndlukning
Frank Erichsen, kendt som Bonderøven på DR, har klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over, at kommunen vil lukke hans brønd på grund af for meget nitrat.

Frank Ladegaard Erichsen, også kendt som "Bonderøven" på DR, har 80 mg/l nitrat i det drikkevand, han henter op fra undergrunden fra sin private brønd på Kastaniegården på Norddjursland.

Niveauet har løbende været faldende, men ikke nok til, at Norddjurs Kommune er tilfredse. De har derfor pålagt Frank Ladegaard Erichsen at lukke brønden og blive koblet på det almene vandværk.

Det nægter Frank Erichsen, der i stedet ønsker at sætte et nitratfilter på brønden eller alternativt grave den dybere. Han klagede derfor i efteråret til Natur- og Miljøklagenævnet og venter stadig på svar.

"Jeg vil ikke lukke min brønd. Jeg mener, at der er en stor samfundsgerning i at beholde den. Jeg mener, at det er bedre med en masse små sugerør end et stort. Og der er forskel på land og by. En af forskellene er, at når man bor på landet, så er man indstillet på at løfte nogle opgaver selv. Jeg betaler vandafgift, men jeg vil gerne løfte noget selv i forhold til eksempelvis varme, og her i dette tilfælde vand. I forhold til min tanke om selvforsyning, så er det en hjørnesten."

Vil købe serviceaftale til filter

Han siger, at det vil koste ham over 100.000 kr. at blive tilsluttet det almene vandværk.

Kommunen har ikke villet lade ham købe et nitratfilter. Embedslægerne under Statens Seruminstitut har indstillet til afslag, fordi nitratfilteret skal vedligeholdes. Det forstår Frank Erichsen ikke, eftersom han sammen med nitratfilteret ville købe en serviceaftale med fast vedligehold. Alternativt, hvis nitratfilteret ikke er en løsning, vil han grave dybere for ikke at blive tilsluttet det almene vandværk.

Ikke bekymret for sundheden

Sundhedsrisikoen er han ikke bekymret for. Da hans børn var små, hentede de vand hos naboen, men da de fandt ud af at tilfælde med blå børn - som skyldes, at små børns iltoptag hindres af nitrat - er meget sjældne, blev han og konen mindre bekymrede.

"Vi har det ganske udmærket. Det er ikke noget, der gør, at vi over natten bliver syge," siger Frank Erichsen.

Brøndejere: Vi frygter ikke nitratMark Torsdag 7. april 2016 · 10:25

Han har godt hørt, at nitrat mistænkes for at øge kræftrisikoen, men anser det ikke for at være en stor udfordring.

"Så længe jeg kan holde den under 100, så er jeg sådan set ikke bekymret."

De ting, jeg har valgt at læne mig op ad, er, at der er kommuner, der tillader op til 100 mg/l. Når man er i gråzoneforhold, så kan jeg ikke gå rundt og bekymre mig. Jeg ved ikke, om det er at forenkle tingene, men i mit hoved er det sådan, det hænger sammen."

Landbrugspakken og nitrat

DR har torsdag dag en historie om, at landbrugspakken truer tusindvis af private brønde. Ifølge de nationale geologiundersøgelser hos GEUS vil nitratindholdet i de øvre, iltholdige vandlag, hvor private brønde henter deres vand, øges med mellem tre og 17 procent på grund af de øgede kvælstofkvoter.

Landbrug & Fødevarer har dog påpeget, at ikke alle landmænd bruger deres fulde kvælstofkvote - og at landbrugspakken også har tiltag, som begrænser nitratnedsivning, ekstra efterafgrøder og skovrejsning.

Brødejerforeningens formand, Wisti Wistisen, har udtalt, at hans medlemmer ikke anser hverken nitrat eller Landbrugspakken som en risiko. Det går tværtimod den rigtige vej, siger han.

Frank Erichsen er ikke meget for at udtale sig om risikoen - for han har ikke sat sig grundigt ind i Landbrugspakken - men han understreger, at politikerne skal have det lange syn på.

"Jeg vil sige det sådan, som jeg også har udtalt til Danmarks Radio, er at al logik ophører, når du kommer ind under jordoverfladen. Det er ikke givet, at det her vil give mere nitrat i lige præcis min brønd. Det kan være det giver mere i en andens, men måske kan det også give mere nitrat i min brønd. Så kan vi konstatere, at de miljøtiltag, vi har lavet de sidste 40 år, har virket. Vi kan se det på, at der er kommet mere ålegræs i vandmiljøet. Vi kan også se det med drikkevandet. Derfor arbejder vi med det lange perspektiv. Derfor kan jeg kun sige, at hvis landbrugspakken ikke er ordentligt iværksat med målrettede efterafgrøder og andre tiltag, så vil jeg være bekymret for, at næste generation betaler prisen," siger Frank Erichsen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.