Brødrepar udfordret af vådt vejr - svært af finde såmaskine til conservative agriculture

Sen høst og meget regn giver udfordringer med at få conservative agriculture til at lykkes i Thy. Brdr. Kappel har afprøvet mange såmaskiner - uden at finde den rigtige. Artiklen er første gang publiceret i magasinet MARK, februar 2022.

Artiklen er første gang publiceret i magasinet MARK, februar 2022

- Det er over 20 år siden, vi smed ploven ud - og efterhånden en del år siden vi begyndte at gå delvist over til Conservation Agriculture (CA). Alligevel praktiserer vi stadig kun delvist CA, da vi ikke kan få det til at fungere ordentligt. Vi har endnu ikke fundet den rigtige notill såmaskine, der duer til vores forhold.

Det fortæller Kristian og Anders Kappel, der driver Brunshøjgaard ved Hurup i Thy på 650 hektar, 1.800 søer og 12.000 slagtesvin.

Deres største problem er hairpinning, hvor snittet halm og planterester trykkes ned i sårillen og påvirker fremspiring af frøene negativt, fordi der dannes luftlommer, og frøene ikke får nok jordkontakt.

- Her i Thy har vi sen høst og et vådere og vådere vejr. Planterester og snittet halm når aldrig at tørre og blive porøse, når det ligger på jordoverfladen, og så er det umuligt at skære over med notill skiveskærssåmaskiner, som i stedet trykker strå ned i sårillen, fortæller Kristian og Anders Kappel.

De ved godt, at bedrifter længere østpå kan få CA til at fungere, men på Sjælland høster de også noget tidligere.

De har måske 14 dage længere mellem høst og såning af vintersæd til at omsætte strå og planterester - og det betyder meget.

- Det er også meget mere tørt østpå, ofte får de kun 600 mm regn årligt. Mens vi på Thy nærmest har det dobbelte. Vi har det bare mere fugtigt - det er vådt meget af tiden, siger Kristian Kappel.


Der er vådt i Thy - meget mere vådt end i østdanmark. Det gør, at planterester og halm oven på jorden ikke tørrer nok. Her er det dog et dræn, der ikke virker.

Prøvet mange såmaskiner

En af løsningerne på hairpinning-problemet kan være en tandsåmaskine, men så praktiserer man ikke rigtig CA, mener Kristian Kappel.

- Indbegrebet af CA er jo ingen jordbearbejdning og direkte såning (notill), og det opnås bedst med skiveskærssåmaskiner. Med tandsåmaskiner arbejder en tand i jorden og placerer frøene - og selvom det sker øverligt, roder de efter min mening for meget i jorden. Jeg vil nærmere kalde det striptill end notill, siger han med et smil.

Brødrene har lånt og afprøvet mange såmaskiner gennem årene - især skiveskærs, men de har endnu ikke fundet den rette maskine til deres jord og forhold.

- Her i efteråret (2021, red.) lånte vi en Weaving skiveskærsmaskine, som har skråtstillede skiveskær. Den såede vi 120 hektar hvede med - og den gjorde det faktisk rimelig godt. Dog havde den en tendens til at ligge kernerne lidt for dybt - og det kan gå ud over buskningen, fortæller Kristian Kappel.

Alligevel mener han, at en tandsåmaskine eller et vinklet rulleskær (f.eks. Horizon eller Weaving) nok er den bedste løsning.

- Vi ønsker os en såmaskine, der ligger kernen perfekt ned i råjord - lige under halmen, siger han.


Krstian Kappel i hvedemarken, der i efteråret 2021 blev sået med Weaving såmaskinen med skråtstillede skiveskær. Trods store snegleangreb i marken, står marken faktisk rigtig pænt, men det er også meget nemmere at så efter raps end efter byg.

Strigler mere aggressivt

De senere år er de begyndt at halmstrigle 2-3 gange efter høst, før de sår vintersæd.

- Vi strigler flere gange efter høst - også ret aggressivt. Dels for at sprede halmen jævnt ud over marken - men også for at blande halm og planterester med lidt jord. Jordkontakten er vigtigt til at sætte gang i omsætningen, så planterester og halm bliver mere skørt - og derved lettere at skære over med såmaskinen, og det ser faktisk ud til at hjælpe. Også mod snegle, som ellers kan være et stort problem i notill, fordi jorden aldrig er bar og ikke bearbejdes, siger Kristian Kappel.

De har også prøvet at så direkte i efterafgrøder, som ikke var sprøjtet ned først.

- Det gik faktisk meget godt. Problemet er ikke at skære gennem voksende efterafgrøder - men at skære gennem snittet halm. Det er for blødt og vådt, når det ikke har fået jord på sig.

Han understreger, at det er vigtigt, at halmen snittes og spredes optimalt.

Og det sker bedst om dagen, når det er varmt og tørt, ikke om natten. Så striglen skal nærmest køre samtidig med mejetærskeren.


I år har vi lavet ’forsøg’ i en pligtig efterafgrøde, som vi har striglet 0, 1 eller 2 gange for at se, om der bliver forskel på at så i foråret - efter nedsprøjtning. Det handler for os om at blande planterester og jord lidt op og sætte omsætningen i gang, så der ikke er en måtte i bunden, når vi skal så, siger Kristian Kappel.

Overgangen til pløjefri

- Tilbage i 1999, hvor vi stoppede med at pløje, erstattede vi ploven med harvning med en gåsefod. Det viste sig dog, at det ikke var nogen god ide, da det skabte en sål under gåsefoden og gav rigtig meget græsukrudt, der trivedes i den fugtige jord, fortæller Anders Kappel.

De næste mange år harvede og løsnede de i mange forskellige dybder for at løse problemet med sålen.

Grubbesåning af raps hjalp faktisk mest. Så begyndte de med notill, men kunne ikke rigtig få det til at fungere og havde stadig græsukrudt.

- For to år siden købte vi en plov igen for at komme græsukrudtet til livs, men så fik vi for alvor græsukrudt. Frøene var jo blandet op i hele pløjelaget. Plov og harve har givet meget mere græsukrudt end notill såning, siger Anders Kappel.

De opdagede også, at selvom overfladen var mere tør efter pløjning, så stod vandet blot i bunden af furen på den tunge lerjord. Så problemerne med fugtig jord var der stadig - de var blot skjult med ploven.

- Notill etablering giver en meget bedre jord og vandgennemstrømning. Det var faktisk rigtig træls at pløje, for vi pløjede gul jord op og bøvlede med den stærke jord, siger han.

De har praktiseret faste kørespor på 24 meter i 7-8 år og er rigtig glade for det.

- Det giver helt klare fordele på vores lerjord. Sporene er hårde - det kan vi se, hvis vi kommer til at køre ved siden af i et vådt forår - så sidder vi fast. Så det fjerner noget tryk fra mark og afgrøde, fortæller Anders Kappel.

Ingen fast strategi

Lige nu har de ikke nogen CA-såmaskine. De har haft en Great Plains Saxon rulleskærssåmaskine, som de har solgt for nylig på grund af hairpinning.

- Her til foråret (2022, red.) planlægger vi at så det hele med vores Horsch Focus såmaskine, som vi normalt bruger i harvet jord. Vi kan tage dybdetanden af, så den sår rimelig øverligt der, hvor det er muligt, fortæller Kristian Kappel.

Marker med meget halm, især sej vårbyg- og havre halm, harver de dog i 5-15 cm med Horsch Terrano harven før såning.

- Vi vil ikke gøre CA til en religion. Vi harver eller notill- sår alt efter forholdene i marken, og kan også finde på at pløje en enkelt brak- eller blomstermark. CA må ikke koste udbytte. Vi har lige nu ingen fast strategi - og vil hellere have to meget forskellige såmaskiner til en halv milion hver, end én dyr såmaskine til en million. Det gør os mere fleksible, så vi kan tilpasse os forholdene, da jorden er meget varieret, siger Anders Kappel.

Brødrene understreger dog, at de stadig arbejder hen imod mere CA på sigt. For det er noget bøvl med al den bearbejdning på deres stærke lerjord.

Først skal de dog lige have fundet den rigtige såmaskine.

3 veje til conservation agriculture

1. Gylle er ikke det store problem i CA

Nogle landmænd, der overvejer CA, ser gylle som et problem, og det er da også lettere uden. Men Kristian og Anders Kappel synes ikke gyllen er problematisk - så længe den ikke bliver nedfældet.

- Vi har dårlige erfaringer med nedfældning, som laver gule striber i marken pga. højt marktryk fra gyllevognen - og det koster udbytte. Derfor kører vi altid gyllen til vårsæd ud oven på jorden efter såning og fremspiring. Den stærke jord holder godt på fugten. Er der behov for det, syrebehandles gyllen (høj sol og blæst). Vintersæden startes op med handelsgødning og får derefter gylle, som også syrebehandles efter behov, fortæller Anders Kappel.

2. Sår efterafgrøder og raps ud før høst

Kappel-brødrene er begyndt at så deres efterafgrøder før høst. De har sat slanger på en gammel gyllebom, som drysser frøene ud over afgrøden for hver 1,30 meter. Det gør, at små frø også spredes jævnt. Sneglegift kan også spredes med metoden.

- Vi har spredt frøene fra 0-20 dage før høst. Det giver tidligere og større efterafgrøder. Nogle får klippet toppen af i høst, men det gør ikke noget. Spiringsprocenten er dog lavere end ved traditionel såning - men etablering går hurtigere. Der skal dog være fugt i jorden, siger Kristian Kappel.

De har også sået raps på samme måde, dog med varierende succes. I 2020 gav den 4 ton - i 2021 blev den sået om.

3. CA gik godt i 2020 - men ikke i 2021

- Vi er begyndt at lave et evalueringsskema efter høst med årets udbytter. På den måde får vi et overblik over markerne og kan se, om der er et mønster i, hvad et dårligt udbytte skyldes - om det er dyrkningssystemet eller forholdene. Der er jo forskel på, om årsagen er våd eller kompakt jord, drænproblemer, jordbearbejdning, græsukrudt, halm, snegle eller andet. Det skal vi vide for at kunne arbejde med det. F.eks. viste notill sig ikke fra sin gode side i høst 2021, hvor det var de harvede marker, der gav bedst. Noget af notill-hveden buskede sig ikke ordentligt. Til gengæld gav notill bedst i 2020. Derfor prøver vi stadig at finde løsningen, fortæller Kristian Kappel.

Faktaboks

Markplan 2022

  • Vinterraps: 150 ha
  • Vårbyg: 220 ha
  • Havre: 60 ha
  • Vinterhvede: 220 ha
  • I alt: 650 ha

De har dyrket hestebønner i mange år, men proteinindholdet er for lavt og udbytterne for svingende (2-7 ton pr. ha), så de planlægger ikke hestebønner i 2022.

Praktisere CA-principper

  • Al halm snittes - med mindre nogle mangler halm - også selvom det giver problemer med hairpinning ved såning.
  • Glad for efterafgrøder. Vil gerne have flere frivillige, men har kun plads til 20 ha med en N-fikserende blanding.
  • Har et varieret sædskifte med 40 pct. vårsæd plus vinterraps. Det giver plads til at bekæmpe græsukrudt i 60 pct. af arealet.
  • Dyrker kun 1. års hvede, trods stærk hvedejord (JB 6-7).
  • Sår direkte og efter harvning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.