Brøndejere: Vi frygter ikke nitrat

Vandmiljøplanerne har haft deres virkning - og antallet af nitrat er dalende i de private brøndboringer. Det vil Landbrugspakken ikke ændre, vurderer Dansk Brøndejerforening.

Dansk Brøndejerforening frygter ikke nitrat – eller at landbrugspakken giver problemer.

Formand Wisti Wistisen siger til Landbrugsavisen.dk, at hans og foreningens fornemmelse er, at nitrat er blevet et stadigt mindre problem. Han mener derfor ikke, som DR skriver, at nitrat truer tusindvis af boringer.

”Der, hvor vi kan konstatere, at der fortsat er problemer, er i de områder, hvor undergrunden er meget kalkrig. Det er forholdsvis få kommuner. I andre områder er det ikke et problem. Jeg ser ingen bekymring hos mine medlemmer. Hverken hos medlemmerne eller i bestyrelsen. Vi har den oplevelse, at henvendelserne fra vores medlemmer går mindre og mindre på for høje nitrattal. Vi har den opfattelse, at de tre vandmiljøplaner et, to og tre allerede har gjort deres virkning og vil fortsat gøre det,” siger Wisti Wistisen.

Hans medlemmer oplever, at nitratindholdet er faldende. Han har flere eksempler på, at nitratindholdet har ligget højt, over 100 mg/l, men over en årrække har været faldende til under 50 mg. I dag har han ikke kendskab til medlemmer, der har over 100 mg/l nitrat. Wisti Wistisen har ikke tal for antallet af medlemmer, der har for højt nitratindhold, men hans vurdering er, at der kun er tale om få procent med over 50 mg/l.

GEUS, organisationen for de nationale geologiske undersøgelser, har i et notat, offentliggjort i februar, vurderet, at de øgede kvælstofnormer vil føre til en stigning i nitratindholdet på mellem tre og 17 procent i det iltholdige vand, altså vand i de øvre lag, hvor private brønde henter deres vand.

Dansk Brøndejerforening repræsenterer 1500 brøndejere – ud af op mod 70.000 private boringer. Medlemmer er eksempelvis landmænd, men også mange andre bosiddende på landet, det kan være nedlagte landbrug, sommerhusejere og lignende. Wisti Wistisen er ikke selv landmand, men pensioneret kriminalinspektør.

For brøndejerne er det vigtigt, at deres vand har en god kvalitet. Både af hensyn til sundheden, men også fordi kommunerne kan lukke deres brønde, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til sundheden. Ved nitrat er grænseværdien på 50 mg/liter. GEUS har tidligere offentliggjort en analyse, der viste, at der i 2012 var en overskridelse af grænseværdien ved 17 procent af de små vandforsyninger. Der var tale om en stigning – men dog med et usikkert datagrundlag fra kommunerne.

Enkelte kommuner tillader højere grænseværdier, fra 60 til 100 mg/liter. Hvis kommunen pålægger en lukning af en boring, vil de som regel ikke tillade en ny, siger Wisti Wistisen. At blive tilsluttet et alment vandværk kan koste op mod 149.000 kroner. Det er en urimelig udgift, mener han. Desuden kan smagen forværres, fordi vandet ligger i lange ledninger, før det når frem til vandhanen.

Nitrat er mistænkt for at forårsage højere risiko for blandt andet kræft i endetarmen. Det er dog kun, når nitrat omdannes af bakterier til nitrit. Den største mængde nitrit indtages typisk via fødevarer som spegepølser og røde pølser. Nitrat findes også i eksempelvis rødbeder, og bakterier i tarmsystemet kan nå at omdanne noget af nitraten til nitrit.

Dansk Brøndejerforening lægger over for deres medlemmer vægt på, at brøndene for at undgå bakterier skal have en god kvalitet og vedligeholdes, eksempelvis ved at lægge en membran med en diameter på fem meter omkring boringen. Boringen er som regel 18-20 meter dyb.

Dansk Brøndejerforening har fulgt debatten om landbrugspakken nøje, men de frygter ikke flere lukninger af brønde på grund af pakken.

Kun kalkholdige områder som Møn, Stevns, Norddjursland og nord for Rebild, risikerer et øget nitratindhold, vurderer formanden. Det kalkholdige underlag er ikke i lige så høj grad i stand at fjerne nitrat, inden det siver ned i drikkevandslagene.

Wisti Wistisen er dog ikke bekymret.

”Selv Norddjursland er nævnt i GEUS’ årsrapport for cirka tre år siden som et område, hvor nitratindholdet er faldende, på trods af kalk i undergrunden,” siger Wisti Wistisen.

”Vi er af den overbevisning, at vandmiljøplan et, to og tre har virket, og at vi ser et faldende nitratindhold. Det skyldes, at landmændene er blevet bedre til at lave gødskningsplaner, hvor nitraten optages af planterne,” vurderer Wisti Wistisen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.