Brasiliens hær skal redde sojaeksporten
Køer af sojalastbiler holdt et låg på sojapriserne, men nu er hæren sat ind for at få skub i eksporten igen.

Smattede veje har fået køer af lastbiler med sojahøst til at sidde fast. Det har fået sojaeksporten ud af det nordlige Brasilien til at stå stille, og nu sætter landet deres soldater til at få skub i situationen.

Det skriver Agrimoney.com.

"De blokerede veje har resulteret i tab af millioner af real (en real = 2,2 kr., red.) for lastbilsfirmaer, logistikfirmaer, eksportører, havne og landmænd i det nordlige Mato Grosso," siger analytiker Michael Cordonnier til mediet.

Den sydlige del af landet, et kornbælte, har ikke oplevet samme krise.

Analytiker Darrell Holaday siger til mediet, at logistik problemerne havde holdt et låg på sojapriserne, men at bekymringerne er væk nu, hvor militæret er sat ind. Generelt er udbytteforventningerne for Sydamerika fine.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.