Britisk landbrugsorganisation går ind i EU-sag om neonicotinoider

NFU bakker op om Syngenta og Bayers retssag mod EU.

Den britiske landbrugsorganisation National Farmers Union (NFU) har interveneret i to kemikalievirksomheders forsøg på at få omstødt EU-forbudet mod brug af neonicotinoider. Det skriver det britiske landbrugsmedie Farmers Guardian.

Neonicotinoider bruges til sprøjtning mod skadedyr, men er også mistænkt for at være skyld i vilde biers død.

NFU bakker op om Syngentas og Bayers sag ved EU-domstolen, hvor de siden 2013 har forsøgt at få omstødt EU's foreløbige midlertidige forbud mod neonicotinoider.

NFU mener, at forbuddet ikke har basis i et solidt, videnskabeligt fundament, og derudover kritiserer de, at det ikke er blevet vurderet, hvilken skade et forbud ville have på landmænds økonomi. Neonicotinoider bruges eksempelvis til at beskytte raps mod skadedyr.

Neonicotinoider er fortsat godkendt af EU til brug i særlige nødstilfælde, hvilket kritiseres af miljøorganisationer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.