
Den walisiske planteavler Richard Anthony driver 1.200 hektar og har over en periode på 15 år udviklet sin bedrift til at være CO2- neutral og samtidig høste fine udbytter.
Det er først og fremmest sket ved at anvende flydende biogødning, dækafgrøder og minimal jordbearbejdning, og han arbejder videre på at nedbringe klimaaftrykket endnu mere, fortæller han til netmediet Farmers weekly.
"Mit mål er at producere fødevarer på en bæredygtig måde, og her er det rigtige at gøre produktionen CO2-neutral," siger han.
Richard Anthony har ved hjælp af værktøjet Farm Carbon Toolkit beregnet, at han med sin dyrkningspraksis binder 21.300 ton CO2 pr. år på bedriften. Indholdet af organisk stof i jorden er således steget fra 2-3 procent til nu 7-8 procent.
Samtidig holder udbytterne sig på et fint niveau med 100 hkg pr. hektar i hvede, 50 hkg raps og udbytterne i silomajs betegnes som "store".
Aftager biogødning fra kommunalt anlæg
På bedriften med jordtyper fra tung ler til sand er hovedafgrøderne vinterhvede på 440 hektar, vinterraps på 200 hektar og fodermajs som salgsafgrøde på 300 hektar.
Dertil kommer græsarealer og et lille areal med vinterbyg. Husdyrholdet består af 800 får.
Den anvendte flydende biogødning aftages fra et nærliggende kommuinalt biogasanlæg, der anvender affald fra husholdninger.
Dermed er det muligt at reducere klimaaftrykket fra tilførte næringsstoffer betydeligt i forhold til anvendelse af indkøbt handelsgødning, som kun anvendes i begrænset omfng. Der tilføres også kalkungødning til afgrøderne.
Dækafgrøder og direkte såning
Han har desuden hurtigt voksende dækafgrøder til at optage kulstof henover vinteren, fx sås der rug og ruggræs som dækafgrøder, som eventuelt kan afgræsses af fårene, før der sås majs i foråret.
Efter rapsen anvendes olieræddike som efterafgrøde før direkte såning af vinterhevde. Næste sæson er det planen at tilføje vikke i efterafgrødeblandingen, fordi en bælgfrugt kan fange ekstra meget N til at hjælpe de unge hvedeplanter.
Richard Anthony praktiserer i stigende grad direkte såning og minimal jordbearbejdning, men det er dog en svær tilpasning på grund af en årlig nedbør på 1.250 mm i hans område.
Nye tiltag er blandt andet forsøg med at dyrke venskabsafgrøder som bønner, vikke og boghvede med raps eller hvede for at skære ned på N-tilførslen, ligesom han laver forsøg med dyrkning af lupin, der kan klare sig uden N-tilførsel.
Relaterede artikler
Kommentarer