Britisk præcisionskoncept omfatter nu 12.000 hektar i Sverige

Det britiske SOYL-koncept vokser i udbredelse i Sverige.

Det britiske koncept til præcisionsdyrkning, SOYL, vinder frem i Sverige.

Konceptet kom til Sverige i 2016, hvor det blev anvendt på 400 hektar fordelt på fire gårde. I dag arbejder 45 bedrifter efter konceptet på tilsammen 12.000 hektar, skriver den svenske netavis jordbruksaktuellt.se.

Den svenske repræsentant for SOYL, Hans Alvemar forklarer til jordbruksaktuellt.se, hvad SOYL-systemet tilbyder, og hvordan det skiller sig ud.

For det første tager man efter SOYL-konceptet jordprøver hvert fjerde år. De normale svenske anbefalinger siger hvert tiende år.

Samme med jordprøverne udarbejdes et markkort med tilhørende nye gødningsanbefalinger. Traktorernes gps-system udstyres herefter med filer, som bestemmer tilførslen af gødning til den enkelte mark.

SOYL har desuden udviklet et kvælstofgødningssystem, SOYL Sense, som er baseret på satellitbilleder, der måler et indeks for bladarealet.

”Gennem disse målinger kan vi se, hvor tyk eller tynd afgrøden er, og så kan vi give mere præcise anbefalinger til gødning af afgrøder, som er i forskellig stadier er væksten”, siger Hans Alvemar.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.