Britiske planteavlere får hamp med i markplanen
Det voksende britiske marked for produkter af hamp åbner op for, at et stigende antal planteavlere kan tage afgrøden ind i markplanen.

Det britiske marked for produkter fra hamp er i god vækst, og det smitter af på landets planteavlere, der i stigende grad får mulighed for at tage hamp ind i markplanen.

Hamp anses for at være et godt alterntiv til raps med samme indtjening, men med mindre risiko i dyrkningen, blandt fordi hamp ikke angribes af jordlopper.

Hamp er oven i købet en oprindelig plante i Storbritannien, og derfor er den nem at dyrke som afgrøde. Den kræver meget lidt hjælp til at vokse, den gør jordstrukturen bedre og er god som forfrugt, fortæller netavisen Farmers Weekly.

Virksomheden Unyte Hamp er en de helt store spillere på det britiske marked, og firmaet opskalerer i år til 2.000 hektar hamp i forbindelse med bygning af en ny fabrik.

I Storbritannien skal en landmand have en licens for at dyrke hamp. Flere firmaer, f.eks. Unyte Hamp, hjælper landmændene med at søge licensen. De ser det dog ikke som en stor udfordring, for der er blot nogle enkelte krav forbundet til dyrkningen.

Hjælper næste afgrød

Hamp skal udsås i april med en udsædsmængde på 25 til 50 kg per hektar. Avleren udsprøjter glyfosat før såning, og bruger derudover ingen sprøjtemidler.

Planterne bliver 3 meter høje, nogle fiberrige sorter dog op til 5 meter. Afgrøden høstes i august, hvis man skal bruge frøene, og i september hvis man skal bruge fibrene.

Hamp har en positiv effekt på den efterfølgende afgrøde med et øget udbytte, og det skyldes at hamp har et stor rodnet, som også giver en god jordstruktur.

Kravet for at få en licens er, at blomster og blade efterlades på markerne, som dermed får et højere N-indhold.

"Det mest udfodrende ved at dyrke hamp er at få en licens i hus, for afgrøden skal nok vokse og give et godt udbytte", siger George Young, første års hampedyrker fra Essex og producent af hampeolie til en restaurant i London

Hamp kan anvendes til en lang række produkter som fx planteprotein, alternativ til grafen og beton, bioplast, fødevare og drikkevarer, tekstiler og papir.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.