Brombær er tidligt klar i år

Hos Peter og Kirsten Hessel, ejerer af Venbjergbær ved Haderslev i Sønderjylland, er de startet med høsten af brombær.

- Det er otte til ti dage tidligere end normalt. Vi ved ikke hvorfor, siger Peter Hessel.

Han fortæller, at udbyttet ser fint ud. Intet tyder på, at bærrene har modnet grundet stress.

Hos Venbjergbær står brombærrene i polytunneller. Det er for at sikre, at bærrene ikke ødelægges af voldsom regn, blæst eller haglbyger.

Høsten af brombær startede i forrige uge, og Peter Hessel forventer, den fortsætter indtil midten af oktober. Når dagene bliver kortere, og temperaturene falder, modner bærrene langsommere. Peter Hessel fortæller, at det dog ikke har indflydelse på smagen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.