Brug din smartphone som N-tester

Med YaraIrix-appen kan man måle kvælstofoptag i afgrøderne med Iphone.

En ny app fra Yara og nogle få remedier kan nu hjælpe landmænd med at måle kvælstof i planter, så man kan gøde endnu mere præcist i forhold til planternes behov.

YaraIrix, som app'en hedder, anvender telefonens kamera til at beregne kvælstofoptaget i forskellige afgrøder i de tidligere stadier. Til brug ved anden og tredje tildeling kan YaraIrix app’en suppleres med to forskellige hardwareenheder: Den ene en smartphone clip (N-Tester Clip), den anden en N-Tester måler (N-Tester BT), som kobler til telefonen via Bluetooth.

Begge værktøjer gør det ifølge Stefan Fürnsinn, SVP Digital Farming, Yara, muligt at måle plantens kvælstofstatus og derudfra give gødskningsanbefalinger.

N-Tester BT fungerer på samme måde som Yara N-tester, der idag anvendes især af landbrugskonsulen-ter, og som ud fra algoritmer, baseret på viden fra omfattende kvælstofforsøg, beregner kvælstofanbefalinger i forskellige afgrøder.

“Alle marker er forskellige. Ved at landmænd får mulighed for at benytte deres smartphones i arbejdet med præcisionslandbrug, bliver YaraIrix en ”game-changer” for landmænd verden over, da de nu får en viden om deres marker, som de hidtil ikke har haft mulighed for at få. Med lanceringen af YaraIrix i Europa tager vi de første skridt. Med adgang til præcise data om afgrødernes næringsstofbehov, kan landmændene producere mere effektivt og samtidig reducere den miljømæssige påvirkning fra landbruget”, siger han.

Sådan fungerer YaraIrix

YaraIrixs er en app for smartphones, som i kombination med en af de to hardwareenheder, N-Tester Clip og N-Tester Bluetooth, gør det muligt at måle klorophylindholdet i planten. Derudfra kan afgrødens kvælstofbehov bestemmes og gør det derved nemmere for landmanden at tilføre den korrekte mængde gødning efterfølgende.

YaraIrix app’en kan ved hjælp af fotos fra smartphones kamera og uden brug af hardware-tilbehøret vurdere kvælstofstatus i vinterhvede og vinterraps i de tidlige stadier. Når app’en har foretaget en måling afgiver den umiddelbart derefter en status på, hvor meget kvælstof afgrøden har optaget.

N-Tester Clip

YaraIrix app’en kan komplimenteres med enheden N-Tester Clip, som klipses på smartphonens kamera og omdanner telefonen til en kvælstofmåler. Det muliggør kvælstofanbefalinger i forskellige afgrøder i de senere stadier og give anbefalinger for behovet for supplerende gødskning. Dette sker ved hjælp af algoritmer og viden baseret på omfattende kvælstofforsøg.

I første omgang vil N-Tester Clip blive tilgængelig for et begrænset antal landmænd, som kan søge om at være med i YaraIrix Innovationsprogram. De vil modtage N-Tester Clippen i en beta version og kan afprøve den i praksis, inden den kommer på markedet. Interesserede kan registrere sig på www.yarairix.com eller kontakte Yara Danmark for nærmere information. Man bedes være opmærksom på, at kun et begrænset antal kan deltage i testen og at N-Tester Clip endnu ikke fungerer på alle smartphones.

N-Tester BT

Den anden enhed, som kan kobles til YaraIrix, er enheden N-Tester BT, som er efterfølgeren til den velkendte Yara N-Tester. N-Tester BT forbindes til YaraIrix på smartphonen via Bluetooth og giver kvælstof anbefalinger til gødskning i de mest anvendte afgrøder. N-Tester BT’s anbefalinger er testede i Danmark og måler på samme måde som den nuværende Yara N-Tester. I YaraIrix app’en kan måledata desuden gemmes med henblik på at kunne optimere gødskningen yderligere.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.