Brug jordprøver til at finde steder du kan spare P og K

Mange går nok og overvejer at spare på især fosfor og kalium til foråret for at imødegå de høje gødningspriser, og spare hvor der kan spares.

Det kan også være en ganske fornuftig strategi. For der kan sagtens være overskud af både fosfor og kali i jorden, som man kan tærre på et enkelt år.

Men det må ikke gøres i blinde. For det er langt fra alle jorde, der bugner af overskud.

Og de jorde, hvor P- og K-niveauet er lavt - ja her bør man bestemt ikke spare - for det kan koste meget udbytte. Det samme gælder de afgrøder, som f.eks. majs, der har brug for startgødning placeret lige ved kernen, for at komme godt i gang.

Jordprøver har aldrig været vigtigere

For at finde et oplyst og fagligt grundlag for, hvor der bedst kan spares, er man nødt til at have opdaterede jordprøver fra alle sine marker.

Jordprøveudtagning er der sikkert også nogen, der kan finde på at udskyde et år for at spare lidt på udgifterne. Men det er det dummeste sted at spare.

For det første er jordprøver ikke så dyre - og for det andet er jordprøver den bedste måde at få overblik over P- og K-niveauet i jorden. Uden op-to date jordprøver, sparer man i blinde.

Har du til gengæld opdaterede jordprøver, der f.eks. viser høje fosfor- og kalital i nogle marker, kan du godt springe over her et enkelt år. For kalis vedkommende skal du dog være sikker på, at det ikke er udvasket inden foråret.

Det er især oplagt at spare fosfor i afgrøder med lav P-respons, f.eks. vintersæd og frøgræs. Modsat skal man passe mere på i P-krævende afgrøder.

Det er dog vigtigt, at man ikke bliver ved med at spare på næringsstofferne. Det kan blive dyrt for jordens frugtbarhed.

Hvad kan du ellers gøre?

Det er også muligt at spare lidt på den dyre kvælstof.

Først og fremmest betyder den dyre gødning, at de optimale N-mængder til afgrøderne er blevet mindre - i takt med at gødningspriserne stiger. Så den optimale N-mængde vil være lavere til foråret end den har været de senere år. Det imødegås dog delvis af de stigende afgrødepriser.

En anden måde at spare kvælstof på er ved at udnytte sin husdyrgødning bedre - hvis man har mulighed for det. F.eks. ved at nedfælde gylle til vårsæd i stedet for at slangeudlægge - hvilket giver en bedre og hurtigere virkning. Eller ved at overveje forsuring, hvis vejret er gunstigt for ammoniakfordampning. Det gælder også i voksende afgrøder.

Iblanding af gødning i såsæden sparer også 10-15 kg N pr. ha i forhold til bredspredning. Og N-min prøver i foeråret kan give et indtryk af, om der er mere kvælstof i jorden end forventet. 

I græsmarker kan en høj andel af kløver give rigtig gode udbytter, selv med en lav N-indsats.

Og så kan man overveje samdyrkning af hovedafgrøden med N-fikserende arter. F.eks. vil en kløver eller ært i bunden af en kornmark kunne tilføre noget ekstra kvælstof til kornet.

Har man ikke gødning nok, kan man også vælge at dyrke afgrøder, der ikke har noget N-behov - f.eks. ært og hestebønner. Det kan dog være svært, når maltbyg, hvede m.fl. har så høje priser lige nu.

Præcisionsjordbrug

Præcisionsjordbrug er også et vigtigt håndtag til at udnytte næringsstofferne bedre.

F.eks. er det oplagt at spare kvælstof i lavninger og andre steder, hvor der i forvejen er mere N i jorden - og flytte det til fattige områder som bakketoppe o.l. for at få en bedre N-udnyttelse - eller måske helt spare den mængde, man havde tænkt sig at flytte, væk et enkelt år.

Eller målrette P og K til områder med et lavt niveau - ud fra jordbundsanalyserne.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.