Chefkonsulent: Økologer bruger for meget kvælstof til vårbyg
Vårbyg efter kløvergræs kan klare sig med små mængder kvælstof. Flyt derfor gødningen til andre marker, lyder opfordringen fra chefkonsulent.

Kvælstof er det næringsstof, der betyder mest for udbytterne hos økologiske landmænd.

På mange økologiske landbrug bliver gødningen brugt uhensigtsmæssigt på marker med vårbyg efter kløvergræs.

Det bør der laves om på.

Kvælstoffet kan nemlig bruges meget bedre på andre marker i sædskiftet.

Det var hovedbudskabet, da Sven Hermansen, Økologi Innovation, Seges, holdt indlæg på Økologi-Kongres 2019.

Budskabet er ikke grebet ud af den blå luft. En opgørelse af kvælstoftilførslen på ca. 500 økologiske vårbygmarker efter kløvergræs har nemlig vist, at effekten af at tilføre kvælstof på vårbygmarkerne, vil være meget begrænset, på fire ud af fem vårbygmarker efter kløvergræs, der gødes med den sparsomme gødning.

Flyt kvælstof til andre marker.

"Økologiske landmænd og deres rådgivere har en stor opgave i at sikre, at det kvælstof, der er til rådighed på ejendommen bliver brugt bedst muligt", siger Sven Hermansen.

Han understreger, at vårbyg er et oplagt sted at sætte ind på mange ejendomme.

"Der er meget kvælstof i jorden på de vårbygmarker, hvor der har været kløvergræs året før. Derfor opnår man en begrænset udbytte-stigning ved at tilføre ekstra kvælstof", siger Sven Hermansen.

Han tilføjer, at gødningstilstanden i jorden på mange økologiske landbrug generelt er god.

Derfor har der i forsøgene været forholdsvis begrænset effekt af at tilføre yderligere mængder fosfor, kali-um, mangan, magnesium, end der allerede tilføres.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.