Choktal fra Patriotisk: Syv af 10 landmænd taber penge på at dyrke hvede

Rigtig mange danske landmænd dyrker vinterhvede, uden at de tjener penge på det - eller endda sætter penge til. Det ville faktisk være mere fordelagtigt at bortforpagte jorden end at dyrke hvede.

Det peger resultaterne på for 2018-høsten for medlemmer af Patriotisk Selskab med hvede i markplanen. Resultaterne bliver fremlagt på selskabets økonomikonference den 11. december, og det er ikke munter læsning for størstedelen af hvededyrkerne.

87 ejendomme i Patriotisk Selskabs Driftsanalyser havde vinterhvede i markplanen til høst 2018, og har gennem analysen fået overblik over omkostninger og enkeltindtægter på enkeltafgrødeniveau og dermed et beslutningsgrundlag for fremtidig produktion.

Hvede kun rentabelt for 3 af 10 ejendomme

Analysen for denne gruppe af 87 ejendomme viser, at kun for tre af 10 ejendomme var der dækning for omkostningerne til at producere hvede, forklarer økonomikonsulent Kasper Skovgaard Hansen, Patriotisk Selskab.

Analysen viser, at nettoudbyttet for hvede i gennemsnit landede på 446 kr. pr. hektar. Afregningsprisen var pæn med i snit 144 kr. pr. hkg (varierer fra ca. 120 til godt 160 kr., inkluderer både foderhvede og brødhvede) og udbyttet var i snit ca. 70 hkg pr. hektar (varierer fra knap 40 til 105 hkg).

Nogle ejendomme har både gode priser og højt udbytte, andre har lave priser og lavt udbytte og så har nogle en kombination. 

I forpagtningsafgift er der regnet med 4.500 kr. pr. hektar som alternativ til at dyrke jorden selv. Hvis hvededyrkningen skal konkurrere med bortforpagtning er mindstekravet til nettoudbyttet på 2.200 kr. pr. hektar over tid, når jordskat og EU-tilskud er trukket ud af ligningen. Og det kan altså kun tre af 10 bedrifter honorere.

Svært at slippe fri af hvede

”Mange tænker måske, at hvede er den afgrøde, som giver flest kilo, og derfor også er bedst at dyrke. Det interessante ved tallene er dog, at vi kan se, at der er nogle, der er dygtige til at holde omkostningerne nede, mens det kniber meget for andre”, siger Kasper Skovgaard Hansen, og fortsætter.

”For nogle kan det være svært at komme fri af hveden. Det er jo umuligt at have 100 procent frøafgrøder, og her bliver hveden den mindst dårlige sædskifteafgrøde, fx var nettoudbyttet for raps dårligere end hvede i 2018.

Men for dem der kun har hvede-byg-raps i sædskiftet er det problematisk, og her er nøgleordet omkostningstilpasning for at få marken til at løbe rundt – og det kan lade sig gøre, viser tallene for de dygtigste.”

Økonomikonsulenten understreger, at de negative resultater skal ses i forhold til alternativ indtægt, og at mange ejendomme har billigere finansiering på egen jord, end den opstillede alternative bortforpagtning, og derved har sorte tal på bundlinjen i årsrapporten.

 ”Men der er fortsat ejendomme, som har røde tal for det samlede markbrug, og som ville være bedre tjent med at bortforpagte jorden, også når vi ser over er længere årrække”, siger Kasper Skovgaard Hansen.