Come on, selvfølgelig skal landmanden råde over egne klimacertifikater

Sidste efterår introducerede firmaet Commoditrader - som netop har skiftet navn til Agreena - en ny mulighed for landmænd.

De ville verificere klimacertifikater hos landmændene, hvis de omlagde til en mere klimavenlig dyrkningsform, der lagrer CO2 i jorden - og efterfølgende tilbyde at sælge certifikaterne til nogle af de mange virksomheder, der gerne vil betale aflad for at være carbon-neutrale.

150 landmænd har ansøgt

Som sagt så godt. Og nu er første års dyrkningssæson overstået, og de er i fuld gang med opgørelser, kontrol og salg af klimacertifikater på landmændenes vegne.

"2021 er vores første år, hvor 150 landmænd fra syv forskellige lande har ansøgt om klimacertifikater fra godt 50.000 hektar. Heraf er 30 af landmændene fra Danmark, og de repræsenterer 12.000 hektar, fortæller Simon Haldrup, direktør for Agreena.

»Vi havde kun regnet med 20 landmænd det første år, men nu er vi på 150. Så det er gået stærkt. Regenerativt landbrug er ’talk of town’«, siger han.

Også prisen pr. certifikat er steget fra deres første forventninger på 15 euro sidste efterår - til nu 25-30 euro. Og den vil sandsynligvis stige endnu mere, fordi efterspørgslen er stor, forventer Agreena.

Kritik fra mange sider

Siden Agreena annoncerede deres tiltag med klima-certifikater, er det blevet kritiseret fra mange sider. Ikke mindst fra landbrugsbranchen selv.

Nogen har stillet spørgstegn ved CA´s klimaeffekt. Andre har advaret landmændene mod at binde sig mange år frem, så de ikke har deres handlingsfrihed.

Og nogle advarer om, at hvis certifikaterne bliver solgt til virksomheder og brancher uden for landbruget, vil CO2-reduktionerne ikke blive tilskrevet landbruget.

Come on. Det er da et spørgsmål og udbud og efterspørgsel. Hvis CO2-reduktionerne skal tilskrives landbruget, må branchen bare betale nok for dem.

Helt ærligt - det er hver enkelt landmands jord - det er ham/hende, der gør en indsats og ændrer sin drift - og så er det da også landmanden, der har ejendomsret over klima-certifikaterne, og selv skal bestemme hvem de skal sælges til.

Hvordan kan biogasanlæg, mejerier, slagterier og andre af landmændenes samarbejdspartnere tro, at de kan disponere over eller tiltuske sig landmandens klimagevinst og -certifikater. Det forstår jeg simpelthen ikke.

Godt at få gang i klima-certifikater

Jeg synes derimod, at Agreena skal have stor ros for at sætte gang i salg af klimacertifikater for klimavenlig drift af de danske jorde med driftsformen Conservation Agriculture (CA), hvor man sår direkte uden jordbearbejdning, har et varieret sædskifte og mange efterafgrøder og permanent plantedække af jorden.

Oven i købet har de lavet ordningen, så landmanden ikke er bundet af at sælge certifikaterne gennem Agreena - men kan sælge dem, til hvem de vil. Det eneste de er bundet af, er at praktisere den aftalte dyrkningsform i fem eller 10 år.

At dyrke jorden klimavenligt med CA er en billig og let måde at lagre CO2 på - samtidig med at man høster samme udbytter som ved traditionel drift med pløjning, harvning etc. Det gør man f.eks. ikke ved udtagning af lavbundsjorde.

En dyr ydelse

Dog synes jeg måske nok, at Agreena tager sig vel godt betalt for deres nye ydelse.

Jeg er godt med på, at det tager tid og kræfter at løbe sådan en ordning i gang. Ikke mindst skal der foregå en masse kontrol, så der er sikkerhed for, at de lovede klimatiltag også bliver udført i praksis.

Det er vigtigt for virksomhederne, der ønsker at købe certifikaterne, så de er sikre på, at deres penge kommer klimaet til gode. For der er allerede eksempler på klimasnyd, greenwashing m.m. andre steder.

Men at landmændene kun har 30-50 pct. af deres klima-certifikater tilbage, når alle afgifter til Agreena er betalt, ja det er altså for dyrt for den service. Her er brug for konkurrerende firmaer, så prisen kan komme ned.

Læs mere i næste nummer af fagmagasinet MARK, der har et mini-tema om de nye klimacertifikater. MARK udkommer tirsdag den 5. oktober.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.