Conservation agriculture: Positive effekter, men usikkerhed om kulstoflagring

Conservation agriculture er fremmende for biodiversiteten, og for bekæmpelse af sygdomme og skadedyr er der både plusser og minusser. Og så er der en løftet pegefinger over for CO2-certifikater. Det frem gik af webinar afholdt i sidste uge afholdt af Aarhus Universitet.

På et webseminar onsdag i sidste uge fremlagde forskere fra Aarhus Universitet resultater og konklusioner fra en vidensyntese om dyrkningssystemet Conservation Agriculture (CA) med særligt blik på klima- og miljøeffekter.

Med til seminaret var 75 deltagere i form af blandt andet landmænd, rådgivere og ansatte ved myndighederne.

Det fortæller DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, i et referat fra webinaret.

Virker fremmende på biodiversiteten

Det er særligt på biodiversitetsområdet, at der er entydige resultater.

Jørgen Aagaard Axelsen og Sabine Ravskov fra henholdsvis Institut for Bioscience og Institut fra Agroøkologi har i forbindelse med udarbejdelsen af vidensyntesen analyseret CA dyrkningsformernes effekt på diversiteten af både dyr og fugle samt jordens mikrobiologi.

I deres indlæg pegede de på, at der er generel videnskabelig enighed om, at CA fremmer biodiversiteten.

Fokus på sædskiftet vil reducere herbicidbehov

Bo Melander og Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi havde i forbindelse med vidensyntesen gennemgået både danske og udenlandske undersøgelser om ukrudtseffekter og herbicidforbrug ved CA.

Især i økologisk dyrkning kan der opstå store udfordringer med ukrudt; specielt fordi der ikke er mulighed for mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

I den konventionelle dyrkning peger udenlandske undersøgelser på et højere forbrug af herbicider ved pløjefri dyrkning. Der foreligger ingen undersøgelser, der specifikt kigger på herbicidforbrug ved CA.

Den første danske undersøgelser viser en større belastning og et højere forbrug af glyphosat i CA dyrkningen, mens resultaterne for de selektive herbicider ikke er entydige.

Forskerne pegede på diversificering af sædskiftet som en mulighed for at håndtere ukrudtsproblemer i både økologisk og konventionel dyrkning. Eksempelvis vil anvendelsen af flerårige afgrøder kunne have en positiv effekt.

Sygdomme og skadedyr: Både plus og minus

Lise Nistrup Jørgensen fra samme institut gennemgik CA effekter på sygdomme og skadedyr.

Et kendetegn ved CA er at der opbygges større populationer af bl.a. rovbiller og snyltehvepse, som reducerer problemer med nogle skadedyr, men ikke alle.

Hun henviste til en såkaldt meta-analyse med 45 studier, som viste at 28 procent af de skadelige arter og deres skader blev forøget ved CA, mens 43 procent blev reduceret. 29 procent af de skadelige arter var ikke påvirket signifikant med hensyn til tæthed og skader på afgrøden.

For plantesygdommenes vedkommende vurderes det, at pløjefri dyrkning i kombination med en stor andel af hvede i sædskiftet vil øge risikoen for et angreb af hvedebladplet og aksfusarium. Andre sygdomme forventes til gengæld at blive reduceret ved CA – det gælder i nogen grad meldug og septoria.

pas på med CO2-certifikater 

Lars J. Munkholm og Elly Møller Hansen fra Institut for Agroøkologi gennemgik dyrkningselementer under CA og perspektiverede effekterne på klima, miljø og jordressourcen.

Deres gennemgang viste, at sammenlignet med langvarige kornbaserede pløjede systemer med begrænset brug af efterafgrøder, så vil CA dyrkning kunne bidrage til mindsket kvælstofudvaskning og erosionsrisiko ligesom dyrkningen giver mulighed for øget kulstoflagring i jorden.

Den øgede kulstoflagring er især knyttet til brugen af efterafgrøder og tilbageholdelse af planterester på marken.

En af deltagerne på seminaret spurgte i den forbindelse om forskernes holdning til CO2-certifikater.

Baggrunden er, at der er virksomheder, som tilbyder formidling af CO2-certifikater. Konceptet bygger på, at man som landmand kan lagre kulstof i jorden, f.eks. via CA dyrkning. Efterfølgende kan man sælge certifikater på den oplagrede kulstof til virksomheder, der ønsker at kompensere for deres CO2-udledning.

Forskerne gav udtryk for, at øget oplagring af kulstof i jorden er et vigtigt redskab, der kan medvirke til at mindske landbrugets klimapåvirkning.

Problemet er imidlertid, at både input og lagring af kulstof afhænger af en række dyrkningsfaktorer. Det betyder bl.a., at gevinster hurtigt kan tabes, hvis dyrkningspraksis ændres.

Herudover mangler der redskaber til måling af kulstofoplagring i praksis. Det er af afgørende betydning, at certifikaterne baseres på den nyeste faglige viden om de realistiske effekterne af forskellige dyrkningstiltag.

"Som landmand kan man komme i en meget uheldig situation, hvis man sælger CO2-certifikater, der er baseret på urealistiske tal for effekter af dyrkningstiltag, og efterfølgende ikke kan dokumentere, at der reelt er sket en oplagring af kulstof," siger Lars J. Munkholm.

Lars J. Munkholm peger derfor på, at der er et stort behov for at udvikle strategier for at øge lagringen af kulstof i landbrugsjorden.

Faktaboks

Conservation Agriculture (CA)

  • Et dyrkningssystem, der bl.a. omfatter minimal jordbearbejdning og permanent jorddække med planterester eller levende planter.
  • Endvidere er alsidige sædskifter, herunder samdyrkning af afgrøder og udbredt brug af efterafgrøder, vigtige elementer i dyrkningsformen.

Kilde: Aarhus Universitet

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.