Dagbog fra Australien: 190 kr. for gulerodsfrø og bønner i blæsevejr

I gulerodsfrø er det forventede udbytte 350 kg pr. hektar efter rensning. Frarensningen er på hele 50 procent, men vi kender endnu ikke det endelige procenttal, skriver Margit Thomsen fra Tasmanien.

Af Margit Thomsen, Cressy House Estate, Tasmanien

Marts måned bød på meget varme, og for Tasmanien var marts varmere end februar. Også nattetemperaturen var højere end gennemsnittet.

Nedbøren lå under gennemsnittet - her på farmen målte vi 52 mm for marts.

Kæmpe frarensning i gulerodsfrø

I marts er marken med gulerodsfrø høstet. Den gav 615 kg pr. hektar inden rensning. 

Vi har i alt høstet 12 tons gulerodsfrø. Det forventede udbytte er 350 kg pr. hektar efter rensning, og frarensningen er altså på hele 50 procent, men vi kender endnu ikke det endelige procenttal.

For de første 175 kg pr. hektar får vi 36 australske dollars pr. kg (190 danske kroner). Derefter får vi 25 dollars pr. kg (132 kr.). Udfordringen med denne afgrøde har været skimmel og insekter, og marken krævede derfor en del sprøjtninger.

Rødbedefrø med fejl i såning

I rødbedefrø har vi høstet 20 ton på syv hektar, og vi får 5,30 dollars pr. kg (28 kr.). Også her er den høstede afgrøde til rensning, så vi kender ikke det endelige resultat. Frøet skal også tørres.

Høstudbyttet i rødbedefrø ligger under det ønskede. Vi dyrker afgrøden for det hollandske firma Bejo.

Bejo sår også afgrøden, og under såningen begik de en fejl, fordi der blev sået med dobbelt mængde hanfrø, og derfor løb de tør for hanfrø. Fire måneder efter såning måtte de flytte nogle af hanplanterne over i nogle af de tomme rækker. Denne manøvre kan have en rimelig stor virkning på det endelige resultat.

Det kan til tider være en stor udfordring at dyrke afgrøder for firmaer, hvor vi ikke selv kan styre arbejdet. Andre gange er det en stor fordel, fordi det betyder mindre arbejde for os.

Spisebønner udsat for blæst

I bønner til konsum har vi høstet 21 ton, og det er et tilfredsstillende resultat. Fra såning til høst er der gået 70 dage. Bønnerne blev sået i slutningen af december måned.

Vi bliver afregnet 6.500 dollars pr. hektar (34.200 kr.) for bønnerne, og omkostningerne ligger på 2.000 dollars pr. hektar (10.500 kr.) Også bønnerne bliver dyrket for et firma, Simplot, som er et australsk firma, og de står også for høsten. Det går som regel udmærket. Firmaet kommer med tre store maskiner, og kører mere eller mindre 24 timer i døgnet i høstperioden.

Alle bønner bliver kørt op til firmaets fabrik i Devenport, ca 1 times kørsel herfra, hvor de bliver skåret op og lagt i fryseposer og distribueret ud i landet. Simplot dyrker vi også ærter til konsum for.

Den største udfordring med afgrøden har været blæst og skimmel. Vi får færre penge, hvis bønnerne har taget skade af blæsten. 

Naboen, som dyrker bønner til supermarkeder, har i år prøvet at plante rækker af majs for at undgå skader fra blæsten på deres bønner. Det lyder til, at forsøget har virket, og næste år vil de forsøge at plante majsene lidt før - så planterne når at blive større - og i flere rækker.

Naboens bønner bliver solgt direkte til supermarkeder og solgt i grønt afdelingen, hvorimod vores er direkte til fryseren.

Vanding og kalkning

Her på vores egn er der meget tørt, og mange afgrøder er kommet i jorden eller skal holdes i gang, og derfor vander vi følgende marker: 80 hektar græsfrø, 12 hektar kløver, 60 hektar havre (vinter føde), 12 hektar rødbede frø, 12 hektar gulerødder frø, 120 hektar græs til får

Vi er heldige at kunne dyrke så mange forskellige afgrøder her på Tasmanien - og at vi har muligheden for at vande markerne fra floden, som løber omkring bedriften.

Vi har kalket markerne med i alt 200 ton kalk. Det gøres med lastbiler. 2,5 ton kalk pr. hektar  er kørt ud på 80 hektar lige fra valmuer over bønner til raps. Af handelsgødning har vi spredt omkring 100 ton 7-10 NPK på vores græsmarker.

Vi tilstræber et pH på 6, og vi dyrker generelt ikke jorden, hvis pH er lavere. Normalt ligger vores marker på 5,3-5,5, så vi spreder gerne kalk hvert femte år og får taget jordprøver, så vi kender pH-værdien. 

Fire dage om at klippe 1.200 lam

I marts har vi klippet 1.200 Merino-lam, seks måneder gamle. Det gav 2,5 kg pr. lam, og ulden får vi 8 dollars pr. kg for (42 kr.). Det er meget tilfredsstillende - taget i betragtning af, at de kun er seks måneder gamle.

Lammene bliver alle klippet af et hold bestående af tre fåreklippere og en medarbejder i fårestalden. Det tog dem fire dage i alt. En fåreklipper tjener 2,70 dollars pr. får (14 kr.). og medarbejderen som håndterer ulden tjener 210 dollars (1.100 kr.) for en dag.

Vi har også solgt 315 stk. 7-årige får til 110 dollars pr. får (580 kr.). De vejer hver 70 kg. Det er en udmærket fortjeneste på ældre får. Nogle gange har vi kun fået 40 dollars pr. får (210 kr.).

 

Faktaboks

Margit Thomsen (gift Smith) er dagbogsskribent for Mark Plus

Cressy House Estate, Tasmanien

800 hektar, heraf ca 300 hektar planteavl, og 4.000 Merino-får

Alm. rajgræs, hvidkløver, hybridraps, ærter til konsum, bønner til konsum, valmuefrø, gulerodsfrø, rødbedefrø

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.