Dagbog fra Brasilien: Vi høster sojabønner og sår bomuld
Ideen med at have hurtige og langsomme sorter er for at sikre at høsten er over en længere periode så vi kan nå at høste mellem regnbygerne, skriver driftsleder på Agrobrazil i Brasilien, Peter Fruervang.

Af Peter Fruervang, general manager, AgroBrazil, Brasilien

Velkommen til Brasilien.Her i min første dagbog på Mark Plus vil jeg introducere mig selv og Agrobrazil, samt fortælle om vores høst og status i marken. 

Mit navn er Peter Fruervang, jeg er 30 år. Jeg er fra Sydsjælland - Faxe. Jeg er general manager hos Agrobrazil.

Jeg har arbejdet for Agrobrazil siden 2008. I starten på deltid med projektarbejde for at samle kapital og finde den gård vi skulle købe. I 2012 flyttede jeg til Brasilien og har arbejdet med bedriften hernede siden da.

Fra 2005 til 2012 arbejde jeg på Teglgaard ved Faxe - først som elev, herefter traktorfører, sluttede som driftsleder. Jeg blev uddannet faglært landmand i 2009 på Dalum.

Optimeret jordprofil

Vi har igennem de sidste fem år tilført i alt 8,5 tons kalk + 1 ton gips pr. hektar for at få den ønskede jordprofil.

Vi har gjort et stort arbejde ud af at optimere jordprofilen, fordi vi nogle gange oplever tørre perioder på 15-25 dage gennem regntiden.

Det stresser planterne meget at skal stå i 35-40 grader varmt vejr uden regn i længere tid, men med en dyb jordprofil hjælper det gevaldigt. Det hjælper også meget på vores udbytter i anden-afgrøden, da regnen tit er udbyttebegrænsende.

Høst af sojabønner

Vi begyndte at høste den 14. februar og har indtil lørdag den 24. februar høstet 354 hektar sojabønner.

Det er såkaldt “kort-sæson” soja, som ikke har brug for mere end 87-100 dage fra fremspiring til høst. De hurtige sorter er valgt med henblik på såning af anden-afgrøden i februar. Vi har rigtig gode udbytter i år og har opnået et gennemsnit på 4.140 kg pr. hektar.

Den 26. februar skal vi i gang med at høste en mellem-hurtig sort på 105 dage, som ser meget lovende ud. Samme dag skal vi også i gang med at nedvisne de langsomme sorter - de har en 116 dage cyklus, som vil være klar til høst ca. en uge senere.

Ideen med at have hurtige og langsomme sorter er for at sikre at høsten finder sted over en længere periode, så vi kan nå at høste mellem regnbygerne.

Dernæst er langsomme sorter også mere tolerante over for perioder uden regn end de hurtige sorter, og de har en tendens til at yde mere.

Høst og såning mellem bygerne

Vi har indtil i dag den 26. februar fået 546 mm nedbør i februar, hvilket er over normalen. Ud af de første 26 dage i denne måned har det regnet 14 dage.

Dagbog fra Letland: Jeg gør klar til at så 300 hektar hestebønnerMark 1. februar · 08:26

Så det har været lidt bøvlet at få høsten i hus - dog har vi flere dage kunnet forlade en mark, hvor det regner, og flytte over på en anden, hvor det ikke regnede.

I det varme klima, vi har hernede, kan man dog relativt hurtigt komme igang med at høste efter en byge. Fx fik vi 100 mm regn om natten mellem 20. februar og 21. februar - og kl 16.30 begyndte vi at høste med 18 procent fugtighed i kernerne.

I den kraftige lerjord tager det dog lidt længere tid, før vi kan komme i gang med at så. Så vi har haft et par dage, hvor vi ikke har kunnet så.

Såmaskinen er derfor knapt 100 hektar bagud i forhold til mejetærskerne. Vi skal have sået 350 hektar anden-afgrøde bomuld plus 140 hektar anden-afgrøde majs.

Hvis der er marked for det, sår vi også 315 hektar spisebønner som anden-afgrøde. Vi afventer futurepriser for at tage stilling til, om det kan betale sig.

Bomuld som højværdi-afgrøde

Vi har som de første i vores område sået bomuld som anden-afgrøde sidste år.

Det var en succes, så vi har udvidet fra 50 hektar til 400 hektar i år. 50 hektar blev sået i starten af januar for at se om det kan bedre betale sig at så bomulden tidligt og ikke som anden-afgrøde.

Da vi er pionerer på dette område, er der rigtig meget vi skal have afprøvet og fundet ud af - sorter, plantestand, gødningsmængde, vækstregulering, sådato, mv.

Bomulden er interessant for os som anden-afgrøde, fordi den er mere tolerant over for tørke, som er begrænsningen for anden-afgrøden i vores område.

Bomuldsplanten har et meget mere aggressivt rodnet end majs har, og dernæst er det en afgrøde som  generelt ikke har brug for meget vand.

En god anden-afgrøde majs giver ca. 6 ton pr. hektar og et DB på omkring 1.870 danske kroner efter stykomkostninger samt maskinomkostninger. Til sammenligning vil en anden-afgrøde bomuld kunne indbringe ca. 3.750 danske kroner med de nuværende priser.

Vi er meget spændt på at komme rigtig i gang med den nye afgrøde. Rigtig mange af vores naboer spørger også meget ind til emnet, fordi de også er på udkig efter et alternativ til majs.


 

Faktaboks

Om Agrobrazil

Stiftet i 2008. Købte ejendom i 2011. Begyndte at dyrke jorden i 2012.

Agrobrazil ejer 1.500 hektar, hvoraf 900 hektar er opdyrket. Resten ligger som legal reserve - en lov i delstaten Tocantins tillader at max 65 pct. af jorden må opdyrkes, eller permanent reserve langs floder (30 meter på hver side).

De 900 hektar har vi selv ryddet og opdyrket. De bestod af 350 hektar kvægfold plus 550 ha cerrado (tropisk savanne).

Vi har en kraftig lerjord med 35-60 procent ler og 22-28 procent silt.

Årlig nedbør omkring 1.800 mm.

Vi dyrker soja, majs, bomuld, spisebønner og bomuld. Den primære første afgrøde er soja som bliver sået i oktober-november, høstes i februar-marts måned. Anden-afgrøden sås primært i februar og høstes i juli.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.