Dagbog fra Letland: Her er kemi 30 procent billigere

Af Anders Zeltagrauds, fortalt til Lars Kelstrup 

"Det er stadig køligt med nattefrost om natten. Men afgrøderne står generelt godt," fortæller Anders Zeltagrauds, som siden 2003, sammen med sin far, har drevet landbrug nær den lettiske by Aizpute 190 km fra Riga.

Efter en del overvejelser har han besluttet ikke at omså 100 hektar vinterraps, som ellers står tyndt. Ræssonnementet er, at det bedre kan betale sig at acceptere et udbytte på 2-2,5 ton i den tynde raps, end at så vårbyg som formentlig vil give 50-55 hkg pr. hektar.

Isåning i 90 hektar hvede

Mens rapsen har rettet sig, så har Anders Zeltagrauds til gengæld en hvedemark på 90 hektar, hvor han har besluttet at iså vårhvede.

"Vi har tre såmaskiner. En Horsch Airseeder, en Horsch Sprinter og en Köckerling Ultima. Jeg regner med at så 150 kg vårhvede pr. hektar i vinterhveden med vores Horsch Sprinter. Det sker på 25 cm rækkeafstand og med specielle spidser. Det ser ud, som hvis man nedfælder flydende ammoniak i vinterhvede, men kan klares med en efterfølgende tromling," siger Anders Zeltagrauds.

Han er klar over, at det kan give problemer, at vinterhveden modner før vårhveden, og at det derfor påvirker faldtallet. Han er derfor indstillet på, at hveden ikke bliver afregnet som kvalitetshvede.

Billigere kemi og gødning

Letland har ikke afgifter på planteværnsmidler, som vi kender det i Danmark.

Selvom der er stor forskel på, hvor stor prisforskellen er på de enkelte midler ved sammenligningen mellem Letland og Danmark, så vurderer Anders Zeltagrauds, at planteværnsmidler er cirka 30 procent billigere, og at gødning er 15-20 procent billigere i Letland, sammenlignet med priserne i Danmark.

Den lavere gødningspris skyldes udelukkende, at transportomkostningerne fra fabrikkerne i Litauen er lavere end i Danmark.

Prisforskellen på planteværnsmidler skyldes flere forhold, hvoraf den danske pesticidafgift er den væsentligste.
Det gør, at man eksempel kan købe CCC og Boxer for henholdsvis 16 og 75 kroner pr. liter i Letland, mens de i Danmark koster cirka 100 og 175 kroner pr. liter.

Der er dog også eksempler på midler, hvor prisforskellen er betydeligt lavere.

Urea lægger bunden

"Vi har startet vintersæden og vinterrapsen op med Urea, og følger op med NP- og NPK-gødninger," siger Anders Zeltagrauds.

Han tilføjer, at han er meget opmærksom på at tilføre tilstrækkeligt fosfor, da fosfortallene generelt er lave.

Gødningsniveauet ligge nogenlunde på niveau med det, vi kender fra Danmark.

Førsteårshveden får godt 200 kg N pr. hektar, andenårshveden får 170-180 kg N pr. hektar, og vinterrapsen får 180-185 kg N pr. hektar. I vårbyggen nedharver Anders Zeltagrauds gødningen med Horsch Airseeder, hvor der køres med en ren N-gødning samt en NP-gødning.

Til gengæld er input af vækstregulering og svampemidler højere end i Danmark.

Rug vækstreguleres altid tre gange

"Jeg vækstregulerer rugen med 1,5 liter CCC, 0,6 liter Medax Top og 0,2 liter Cerone pr. hektar. I vinterhveden kører jeg med 1,0 liter CCC og 0,6 liter Medax Top," fortæller Anders Zeltagrauds.

Han tilføjer, at han endnu ikke har lagt en fast strategi i vinterrapsen, men at han eventuelt vil køre med 0,5 liter Caryx pr. hektar på de marker, hvor rapsen er kraftigst.

Fire svampesprøjtninger i hveden

"Som udgangspunkt har jeg planlagt fire svampesprøjtninger i vinterhveden. Ligesom jeg har planlagt at iblande ukrudsmidler ved den første sprøjtning," siger Anders Zeltagrauds.

Han tilføjer, at første og anden svampesprøjtning eventuelt slås sammen. Dosis ligger til gengæld ikke fast. Det afgøres af vejret, og af virkningen af de enkelte sprøjtninger. I Letland er det lovligt at bruge SDHI-midler, som for eksempel Adexar, der ikke er godkendt i Danmark.

Planen er, at vinterrapsen skal klare sig med en svampesprøjtning under blomstring.

I rugen køres der med 0,25 liter Orius og 0,25 liter Bumper pr. hektar omkring vækststadie 32. Senere følges der op med 0,4 liter Adexar pr. hektar i vækststadie 49-51.