Dagbog fra Ukraine: 11.100 hektar til primært grisefoder - og nu får soja for alvor chancen

Korn kommer først i sædskiftet, men med nu to års gode erfaringer med soja, fortsætter vi med dyrkningen på tredje år. Det skriver afdelingsleder Niels Franck Jensen, afdelingsleder for markbruget på Danosha, en del af Axzon-gruppen, i sin første dagbog.

Af Niels Franck Jensen, afdelingsleder for markbruget, Danosha, Ukraine

Velkommen til den ukrainske vinter.

Her i min første dagbog på Mark Plus vil jeg introducere vores virksomhed og status i marken inden vinteren.

Danosha er en virksomhed bestående af en sobesætning på 14.000 søer fordelt på tre ejendomme. I alt har vi syv ejendomme med svin. Vi producerer 450.000 svin, hvoraf 70 procent bliver opfedet af os.

Derudover er der en malkebesætning med 150 malkekvæg, 1,1 megawatt biogas og 11.100 hektar markbrug.

Jeg er afdelingsleder for markbruget og har ansvar for  de 11.100 hektar,  værkstedet som servicere maskinparken plus egne lastbiler og en del af Danoshas øvrige biler, administration af markbruget samt biogasanlægget.

Primært korn til svinefoder

Sædskiftet består hovedsageligt af korn som forbruges i vores svineproduktion.

Jeg har knyttet en kommentar til kornafgrøderne og rug, der kom ind sidste år.

Figur 1. Sædskifte 2017, Danosha

Rapsen er en del af sædskiftet, da vi gerne vil have de dybdegående rødder, som har været vores mest stabile afgrøde med mindst variation i udbytter over de seneste fem år med et højt økonomisk udbyttepotentiale.

Soja skal sås for tredje gang. Den er blevet dyrket på forsøgsbasis, da vi gerne ville finde ud af om vores jord og klima egner sig til det.

Således vil soja også kunne indgå og bruges i svineproduktionen, hvor vi på nuværende tidspunkt indkøber alt soja. Resultatet har været godt med 2,9 ton det første år og 2,5 ton andet år, hvor vi prøvede vores ringeste arealer af.

Med det in mente, kombineret med vores stigende erfaring indenfor sojadyrkning, har vi derfor valgt at fortsætte dyrkningen. Samtidig får vi større diversitet i sædskiftet samt merspredning af så- og høst sæsonen.

Majs og soja

Majsen bruges til biogassen, der forbruger 15.000 tons årligt. Kvægbesætningen bruger 2.400 tons ensilage, og 4.200 tons kernemajs bruges på en af vores slagtesvinsejendomme med vådfodring.

Vores klima egner sig godt til majs, og vi har generelt relativt højere udbytter på majs end i kornafgrøderne. Majsen er vi begyndt at rotere oftere i sædskiftet for en bedre styring af græsukrudt.

Rug blev for første gang høstet sidste år med tilfredsstillede resultat. Rugen er taget med for at opnå bedre diversitet, reducere hvedearealet og er derudover en meget sikker afgrøde i forhold til udvintring.

Status før vinter

Såningen i efteråret trak ud og sidste hvede blev sået 4. november. Normalt vil vi gerne være færdige primo oktober. Da det bliver vanskeligere at færdes i marken, og vinteren sagtens kan komme i løbet af november.

Gennemsnitstemperaturen var i oktober 5 grader og måneden bød på 143 mm regn. November blev koldere, og vi fik vores første sne medio november. Hveden ser i skrivende stund ud til at have klaret sig ganske fint.

Jeg er mere bekymret for vinterbyggen, som blev etableret sidst i september - her har 20 procent busket sig tilstrækkeligt. Derfor er det afgørende, at vi får et langsomt opstartende forår, hvor vi kan få chancen for at tildele startgødning for at fremme buskningen.

Det er altid spændende, hvordan foråret starter her på fastlandet. Lige så vel som væksten kan begynde ultimo februar, kan vinteren også vare til sidst i marts efterfulgt af en meget kort overgang fra vinter til sommerlige temperaturer, hvor vi vil se en hurtig strækning og mere spraglet afgrøde.

Det forestående arbejde i vintermånederne består derfor i planlægning af, hvordan vi kommer rettidigt og effektivt rundt, når markene tillader det.

Vi får lagt linjerne for organisationen, således at folk er klar på de forskellige poster, når vi rykker ud. Vi kører korte ”kurser” med de ansatte for at klæde dem bedre på og give dem god en forståelse for vigtigheden i blandt andet: Rettidighed og godt landmandskab i lokalsamfundet.

 

Faktaboks

Kort om skribenten:

Niels Franck Jensen, 25 år

Driftsleder for markbruget på Danosha i et år, og siden 1. januar afdelingsleder

Ansvarsområder: 11.100 ha dyrket jord. Værksted til at servicere maskinparken plus egne lastbiler og en del af Danoshas øvrige biler. Administration af markbruget. 1,1 megawatts biogasanlæg.

Uddannet agrarøkonom på Dalum Landbrugsskole i 2015.

Født og opvokset i Rønnede, Sydsjælland

Tidligere ansættelser: Protakta-stald ved Kalundborg, markmand i Agrovest, markmand i Ghana, markmand i Montana.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.