Daka vil sælge benmels-gødning til økologer

Daka Denmark har ansat agronom Peter Dammegaard til håndtering af salg og markedsføring af cirkulære gødningsprodukter under navnet Øgro.

Daka Denmark satser på at øge sin markedsandel på det danske marked for recirkulerede gødningsprodukter.

Gødningen produceres af kødbenmel fra danske landbrug. Dermed sikrer Daka, at organiske næringsstoffer såsom kvælstof og fosfor recirkuleres i deres oprindelige kredsløb.

Mange økologer mangler næringsstoffer til planterne, og det er dét marked, som Daka ønsker at komme ind på.

"Daka Denmark vil gerne tilbyde stærke løsninger til økologiske planteavlere og bidrage til at øge væksten i Danmarks økologiske produktion," siger Bjarne Foged Larsen, product manager for Øgro, Daka Denmark A/S.

Daka har ansat Peter Dammegaard fra 1. oktober til at sætte fokus på salg og udvikling af Øgro, en produktserie af organiske gødninger, der primært henvender sig til økologiske planteavlere.

"Derfor er det Peters opgave at være i kontakt med de økologiske planteavlere, og udbrede kendskabet til de produkter Daka Denmark tilbyder," siger Bjarne Foged Larsen.

Daka Denmark lancerer officielt Øgro på Agromek i slutningen af november.

Peter Dammegaard er uddannet agronom, og har mange års erfaring fra grovvarebranchen og konsulentvæsnet specielt med kompetencer inden for planteavl og driftsøkonomi. Peter kommer fra en stilling som salgskonsulent i DLG.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.