Dansk undersøgelse: I conservation agriculture vrimler det med nytteinsekter og fugle

I dyrkningssystemet conservation agriculture (CA) optræder generelt væsentligt flere nyttedyr som løbebiller, edderkopper og regnorme end i både et pløjet system og i et pløjefrit system med harvninger.

Også når det gælder fugleliv ligger conservation agriculture klart i førersædet.

Det viser undersøgelser gennemført i projektet "Grønne Marker, Stærke Rødder", der er et samarbejde mellem Agrovi og Københavns Universitet. Resultaterne i projektet blev for nylig gennemgået af konsulent Henrik Kruse Rasmussen på Agrovis temadag "Sund Jord".

Undersøgelserne er inspireret af observationer hos landmand Søren Ilsøe, der efter at være gået over til pløjefri dyrkning og senere CA har kunnet observere mere liv både i jorden og senere over jorden.

Med flere biller og edderkopper er der flere rovdyr til at æde skadedyr, og Søren Ilsøe har således ikke sprøjet med insektmidler i kornafgrøderne i cirka 10 år, fordi bestanden af skadedyr ikke får et omfang, der bliver problermatisk

Biodiversitet i tre dyrkningssystemer

I projektet er biodiversiteten undersøgt i marker med henholdsvis CA, pløjning og harvning (pløjefrit).

Biodiversiteten blev målt på tre måder:

• Ved hjælp af fældegangst af de to nyttedyr biller og eddekopper i 0, 6, 12 og 24 meters afstand fra en remise samt uddrivning af regorme med formalin målt, udført af Københavns Universitet. Fælder udsat i 12 markeri juni og juli i 2018 og 2019 .
• Optælling af agerhøns og fugle, udført af Jægerforbundet og DOF
• Måling af miljø-dna i en jordprøve, udført af Københavns Universitet. Ud fra dna fås et bibliotek over levende materiale i jorden i prøven.   

Flere og større regnorme i CA

Målingen af løbebiller og edderkopper  viste, at der samlet set var lidt flere af de to typer nyttedyr i et system med CA end i pløjet og pløjefrit. Ved seks meters afstand til remisen var der flere nyttedyr i CA end i pløjet, og ved 12 meters afstgand lå CA højere end både pløjet og pløjefrit.

Størrelsen af biller blev også målt i 2018 og 2019. Billerne havde en størrelse på fra under 0,5 til 4 cm, og den mest ligelige fordeling i størrelse blev observeret i CA, som også havde flest forskellige arter i det ene år.

De største biller kan spise fx små snegle og snegleæg. I pløjet og pløjefrit blev der fundet ingen eller meget få af de største biller. Der var ingen forskel imellem dyrkningssystemerne i forhold til afstand fra remisen.

For regnorme, som er nyttige ved at lave makroporer og omsætte organisk materiale, blev der fundet markant flest individer i CA, færre i pløjefrit, og færrest i pløjet. Endvidere var vægten pr. regnorm i CA i snit 8-9 gram mod under 1 gram i pløjet, og derfor var der ogås meget stor forskel i biomasse regnorm mellem systemerne. 

Forklaringen skal findes i, at det er de store regnorme, som går lodret i jorden, og de er meget påvirkelige af jordbearbejdning, som afbryder deres gange.

Flere agerhøns og andre fugle i CA

Ved tælling af agerhøns, som er gennemført over fem år, blev der hvert år talt væsentligt flere agerhøns i CA end i de to andre systemer - dog minus 2017, hvilket forklares med en ugunstig afgrødesammensætnimng på CA-markerne. Tendensen er forventet, fordi der er flere insekter og demed føde i CA-systemet.

I undersøgelsen blev der også talt fugle af alle arter på CA-marker og pløjede marker. 68 procent af de observerede fugle blev set på CA-marker. For seks arter, hvoraf fem er i tilbagegang i Danmark, blev godt otte af ti observerede individer fundet på CA-markerne. Forklaringen er tilstedeværesen af flere frø, insekter samt plantemateriale at skjule sig i på CA-markerne. 

For måling af miljø-dna foreligger kun foreløbige analyser, og her er der konstateret en forskel i artssammensætning efter dyrkningsform. Tendensen er, at CA-systemet med hensyn til artssammensætning i højere grad end pløjede marker ligner naturlige systemer som brakmarker og høslætenge.  

Agrovi understreger, at der er tale et begrænset datamateriale i undersøgelsen , men at konklusionerne passer godt med, hvad der ellers er observeret i danske marker.