Danske planteavlere skal dyrke glemt lækkerbisken fra jernalderen

Gammel gåsefod kan blive Danmarks nye proteinkilde, og frøene er efter sigende velsmagende. Danske forskere vil i nyt projekt forædle planten til brug for danske planteavlere - og til gavn for klimaet.

I jernalderen spiste vi danskere en vildtvoksende plante kaldet Hvidmelet Gåsefod, der er nært beslægtet med superfood-planten, quinoa.

Med årene røg gåsefoden i glemmebogen, men nu har forskere fra Københavns Universitet genoplivet den. Planten har nemlig potentiale til at blive dyrket som en vigtig proteinkilde i dansk landbrug, fortæller Københavns Universitet i en pressemeddelelelse.

Gåsefod er rig på proteiner

Hvidmelet gåsefod er en dansk slægtning til den velkendte quinoa-plante. Planten blev spist i jernalderen og siden er den gået i glemmebogen. Indtil nu.
 
Forskere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab vil nu genintroducere planten i et nyt forskningsprojekt , hvor ambitionen er at gøre planten til en afgrøde, vi endnu engang kan dyrke som proteinkilde i Danmark.

For udover, at den hvidmelede gåsefod smager godt og er rig på proteiner, er den også markant bedre for klimaet, lyder det fra Pablo Cárdenas, der er adjunkt på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
 
"Som en del af den grønne omstilling giver det rigtig god mening at producere fødevarer, der hvor de spises i stedet for, at vi transporterer dem verden rundt.

Hvidmelet gåsefod ligner quinoa-planten meget, og så trives den allerede her i Danmark. Den er naturligt modstandsdygtig over for sygdomme og har et højt proteinindhold i sine frø, omkring 13-16 procent ren protein", siger han.
 
Forskerne skal nu rundt i hele Danmark og indsamle en masse forskellige hvidmelet gåsefods-planter for at finde de enkelte planter, der har det højeste proteinindhold, så de senere kan forædle på dem.

Det gør de ved hjælp af en ny NASA-inspireret teknologi kaldet SpeedBreeding (turboforædling), der foregår i specialiserede kamre, hvor de kan simulere flere dyrkningsbetingelser og på den måde fremskynde forædlingsprocessen.

Hvidmelet gåsefod ligner quinoa-planten. Foto: Pablo Cárdenas

Mere protein og mindre gift

Hvidmelet Gåsefod indeholder dog ligesom almindelig quinoa nogle giftige sæbestoffer, der kaldes saponiner.

Når forskerne indsamler planterne overalt i Danmark, vil de derfor lede efter de planter, der både har et højt proteinindhold og samtidig har det laveste indhold af saponiner.

"Når vi har indsamlet planterne, vil vi kortlægge hvilke gener der koder for dannelsen af disse giftstoffer i planten, så vi gennem forædling kan få en plante, der naturligt producerer færre giftstoffer og derved ikke forurener vandmiljøerne.

Vi vil også skabe mere viden om, hvor giftstofferne bliver oplagret i planten. Det er fx ikke ligegyldigt, om giftstofferne sidder i rødderne, bladene eller i frøene, som skal spises, siger professor Søren Bak fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab og fortsætter:
 
"Når vi ved, hvilke gener, der har betydning for, at disse saponiner bliver dannet, kan vi lettere finde de gode planter, hvor disse gener ikke er aktive overhovedet eller i meget lille grad. Så ved vi i højere grad, hvad vi skal kigge efter, når vi forædler".
 
Forskerne tilføjer, at de ikke ønsker at fjerne alle saponinerne, da de naturligt beskytter planten mod insektangreb.

I stedet vil de fremavle en plante, der har et langt lavere indhold af saponiner i frøene, og hvor giftstofferne sidder i de dele af planten, som ikke skal spises. Derved kan planten blive en ny værdifuld afgrøde i dansk landbrug.

Det nye projekt er finansieret af Det Frie Forskningsråd under temaet Den Grønne Omstilling. Her er det overordnede mål at inkludere flere plantearter til fødevarer, som bruger færre ressourcer i forhold til udbytte og næringsindhold.

Faktaboks

Hvidmelet Gåsefod 

  • Den vilde danske art Hvidmelet Gåsefod (Chenopodium album) er en 30-70 cm høj urt, der blomstrer fra juni til september og er almindelig overalt i Danmark, bl.a. på marker og i haver.
  • Bladene er hvidmelede og oftest ret tykke. Planten danner store mængder af frø, som er rige på protein, A-vitamin, calcium, fosfor og kalium.

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.