Dansker i Brasilien: Vi holder utroligt mange markvandringer for at se på sorter
Et stort problem i området er, at de små kvægbønder mener, at hvis de sætter ild til deres kvægfolde, så tilfører de næringsstoffer til jorden, skriver Peter Fruervang, general manager for Agrobrazil med 900 hektar soja, majs, bomuld og spisebønner.

Af Peter Fruervang, general manager, AgroBrazil, Brasilien

Jeg skrev i min seneste dagbog, at vi håbede på en sidste regnbyge for at sikre et højere udbytte på vores anden-afgrøde. Den regnbyge kom aldrig, og vi har derfor ikke fået regn siden 14. april.

Rigtig ærgerlig, idet vores udbytter vil tage et godt skridt nedad på grund af den manglende regn.

Normalt stopper regnen i start maj, og ca. hverandet år har vi en ekstra regnbyge i slut maj. I år ingen af delene.

Det betyder for os en udbyttenedgang på formentlig 25 procent i majs og 40 procent i bomuld, altså som et skøn, idet vi ikke har høstet endnu. Det er rigtig ærgerligt, men omvendt er det noget man må tage med, når man driver landbrug i et tropisk klima.

Når jeg skriver, at det er vinter, betyder det også lidt køligere vejr for os. Om natten er vi nu under 20 grader, og vi har set temperaturer nede omkring 13 grader for et par år siden.

Om dagen kommer vi stadig op på 32-34 grader med en del vind om formiddagen.

Kvægbønder og indianere brænder af

Det tørre vejr øger risikoen for brand rigtig meget, og vi skal derfor tage en del forbehold i forbindelse med høsten.

Både vandvogn og sprøjte er med i marken, og harver holder klar tæt ved, så vi kan lave brandbælter, hvis det er nødvendigt.

Et stort problem i området er, at de små kvægbønder mener, at hvis de sætter ild til deres kvægfolde, så tilfører de næringsstoffer til jorden. De bruger også ilden til at “rydde op” i folden og få det gamle græs til at sætte nye skud. Denne udpining af jorden gør, at der generelt hele året ikke er meget græs for køerne at æde.

Andre, som også sætter ild på naturen i vores område, er indianerne. Vores gård ligger kun fem kilometer fra et stort indianerreservat. Her bruger de ilden som et værktøj i forbindelse med jagt.

Dels jager ilden vildtet frem i en retning, så man kan skyde det, men efter ilden er jagtmarkerne også mere fremkommelige, så fremtidige jagter bliver nemmere.

Så ikke nok med, at vi skal passe på, at maskinerne ikke går i brand, vi skal også være opmærksomme på, hvad vores naboer render rundt og sætter ild i.

Dansk driftsleder i Brasilien: Nu håber vi på regn - den kan være 800.000 kr. værdMark 1. maj · 14:23

Markdag i bomulden

Vi afholdt torsdag 21. juni en markdag på vores gård. Det blev gjort i samarbejde med Bayer og Monsanto for at vise de forskellige bomuldssorter, som vi har dyrket.

En stor forskel til Danmark er, at der bliver afholdt rigtig mange markdage hernede. Jeg tror, at jeg modtager 30-40 invitationer til markdage pr. år, så der er ikke tid til at deltage i dem alle.

Der kommer rigtig mange nye sorter på markedet hvert år, og derfor er formålet med mange af markdagene at vise de nye sorter.

Til vores markdag viste vi otte sorter af bomuld, som vi har sået i januar. Der blev også vist et par forsøg med en “hurtigt virkende” granuleret kalk, hvor der blev gravet ned i to meters dybde for at vise rodudviklingen af vores anden-afgrøde bomuld.

I alt 50 personer deltog til vores event, som sluttede af med barbecue.

Start på høst af bomuld

Dagen efter markdagen tog vi de første omgange med bomuldsplukkeren.

Vi har fornyligt ansat en ny forvalter, som har lavet service på vores høstmaskine. Alt gik fint, og vi skønner et udbytte på omkring 245-270 @ pr. hektar, svarende til 3.675-4.050 kg pr. hektar. Det er meget tilfredstillende.

Vi skal nu høste sort for sort og sammenligne udbytte og kvalitet. Og det er altså første-afgrøde bomulden, der er klar til høst, ikke anden-afgrøden.

Bomuldshøsten forgår ved, at bomuldplukkeren samler bomulden i en tank. Derefter kommer ulden over i en presse, der laver en “balle” på 11-13 ton. Disse bomuldsballer bliver læsset af en speciel lastbil med kæder i bunden af ladet, og leveret til et renseri, hvor man adskiller frø og uld.

Inden høsten af bomuld bliver der sprøjtet et middel ud for at få planterne til at smide bladene. Hvis der sidder for mange blade på, kan de farve ulden og give fradrag. Venter man for lang tid mellem sprøjtning og høst, sætter planten nye blade.

Majsen har stadig 18 procent vand i kernerne, så der går lidt tid endnu, inden vi begynder at høste. Vi skal helst ned på 13 procent vand, før vi begynder at høste majs.

Majsen skal i silobag, og den skal være ret tør og ren for at kunne holde til at ligge i silobag indtil december-marts måned, hvor vi sælger.

Faktaboks

Agrobrazil

  • Stiftet i 2008. Købte ejendom i 2011. Begyndte at dyrke jorden i 2012.
  • Agrobrazil ejer 1.500 hektar, hvoraf 900 hektar er opdyrket. Resten ligger som legal reserve - en lov i delstaten Tocantins tillader at max 65 pct. af jorden må opdyrkes, eller permanent reserve langs floder (30 meter på hver side).
  • De 900 hektar har vi selv ryddet og opdyrket. De bestod af 350 hektar kvægfold plus 550 ha cerrado (tropisk savanne).
  • Vi har en kraftig lerjord med 35-60 procent ler og 22-28 procent silt.
  • Årlig nedbør ca. 1.800 mm.
  • Vi dyrker soja, majs, spisebønner og bomuld. Den primære første afgrøde er soja som bliver sået i oktober-november, høstes i februar-marts måned. Anden-afgrøden sås primært i februar og høstes i juli.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.