Dansker i Letland: Her slår landmænd græs i vejrabatter og under frugttræer

Af Anders Zeltagrauds - fortalt til Lars Kelstrup

Vi har fået 100-130 mm regn på ejendommen Ekorduva siden Sankt Hans. Regnen kom for sent til at redde udbytte i vores afgrøder. Vi kommer derfor til at høste markant lavere udbytter, end vi plejer.

Men regnen har til gengæld givet fugt i jorden, så vi kan etablere vinterraps og 400 hektar efterafgrøder på de marker, hvor der skal være hestebønner til foråret.

Det er svært at gætte udbytter i de forskellige afgrøder, men mit bud er, at vi avler ca. 3-4 ton pr. hektar på de 600 hektar vårbyg og 90 hektar vårhvede, 3 ton pr. hektar på de 300 hektar hestebønner, 6 ton pr. hektar på de 300 hektar vinterhvede og 7 ton pr. hektar på de 130 hektar rug.

Vinterrapsen tør jeg ikke gætte på, men andre landmænd i vores område melder om lave udbytter, og vores vinterraps ser heller ikke godt ud.

Alvorlig situation

Tørken rammer alle landmænd i Letland hårdt, og nogle vil helt sikkert få det svært.

Husdyrproducenterne slår græs over alt, hvor de kan. Det er lige ved, at de slår det af i vejrabatterne, og jeg har set landmænd, som har slået græs mellem frugttræer.

Ligesom i Danmark bliver der talt meget om mangel på halm. Indtil videre er de priser, jeg har hørt om på halm dog så lave, at de knap kan betale omkostningerne til at bjerge halmen.

Jeg har derfor foreløbig kun planlagt at bjerge halmen fra rugen. Det giver bedre betingelser for etablering, på de marker, hvor jeg skal have vinterraps efter rug.

Klar til høst

Regnen efter Sankt Hans har ikke kunnet rette op på, at kornet ikke har busket sig som ønsket. Men det har holdt afgrøderne grønne.

Jeg startede med at høste 15-20 hektar af den tidlige lettiske vinterhvedesort Edvins fredag 20. juli. Derefter sprøjter vi vinterrapsen ned med Reglone, så den er klar til at blive høstet omkring 1. august.

Jeg vil tro, at vi når at høste noget af rugen inden da. Ligesom Skagen- og Brøns-vinterhveden bliver klar til høst sidst i juli.

Vårbyggen er stadig grøn, og vårhveden er endnu mere grøn. Jeg vurderer derfor, at vårbyggen er klar til høst 10. - 15. august, og at vårhveden skal bruge længere tid til at modne af.

På grund af de mange grønskud i vårbyggen er jeg forberedt på at nedvisne store dele af vårbyggen med glyphosat i år. Det gør jeg velvidende, at vårbyggen på grund af det lave udbytte får et for højt indhold af protein, og derfor ikke kan godkendes som maltbyg. Forhåbentlig har vårhveden også et højt indhold af protein, som kan sikre en god afregningspris.

Jeg frygter, at der bliver pres på, i forhold til at etablere næste års vinterraps-afgrøde. Den vil jeg nemlig gerne have sået inden 20. august.

Jeg regner med at høste hestebønnerne omkring 1. september.

God tærskekapacitet

Vi høster alle afgrøderne selv, og kører fra med to sneglevogn.

Vi har lige købt en ny 20 kubikmeter Hawe sneglevogn, og har derfor tre sneglevogne. Vi ville have solgt den ene sneglevogn, men på grund af tørken og den meget spændte situation, står markedet for brugte maskiner helt stille.

Vi har derfor valgt at beholde den ekstra vogn, så vi kan bruge den som backup.

Kornet køres til lagrene med vores egne to lastbiler, og så har vi lavet aftale med to lokale vognmænd, som kan træde til, når der er behov for det.

Selv om vi forventer at høste mindre end normalt, så skal vi af med cirka 2.000 ton i høst, da vi ikke har tilstrækkelig plads på lagrene. Det bliver formentlig kørt ned til et nyt anlæg, som et af grovvarefirmaerne har anlagt 60 kilometer herfra - og fem kilometer fra havnen, hvor kornet skal udskibes fra.

Det er en lettelse, da der ofte er problemer, når kornet skal læsses af på havneanlægget.