Dansker i Letland: Vi har sået 500 hektar med no-till
Vinterraps og noget af vinterhveden gav katastrofalt lave udbytter. Til gengæld var høsten let og forholdene til no-till perfekte. Vinterrapsen har derfor aldrig stået bedre, fortæller Anders Zeltagrauds i sin sidste dagbog fra bedriften Ekoduvra med i alt ca. 1.600 hektar.

Af Anders Zeltagrauds - fortalt til Lars Kelstrup

Letland er det land i hele EU, der har været hårdest ramt af tørken. Ifølge officielle statistikker har udbytterne i Letland ligget hele 42 procent lavere end normalt.

Vi har generelt høstet på niveau med andre landmænd i Letland. Men der har været helt utroligt store udsving i vores udbytter.

I vinterrapsen har vi fået afregnet i gennemsnit 15 hkg pr. hektar. Det er halvdelen af normalt udbytte.

Den først høstede vinterhvede gav ca. 20 hkg pr. hektar. Det var den lettiske sort Edvins. Resten af hveden trak gennemsnitsudbyttet op, så vi landede på cirka 55 hkg pr. hektar.

Rugen gav ca. 65 hkg pr. hektar, mens vårbyg og hestebønner gav henholdsvis 34 hkg og ca 30 hkg pr. hektar.

Dermed kan vi konstatere, at rapsen var en regulær katastrofe. mens vi i vårbyg og rug har høstet bedre udbytter end mange andre landmænd i Letland.

Let og billig høst

Høsten i Letland gik utrolig let, og vi har brugt markant mindre gas til tørring af afgrøderne.

Jeg har endnu ikke fået opgjort gasforbruget. Men jeg er sikker på, at det kun er en brøkdel af forbruget sidste år, selvom vi høstede nogle af afgrøderne en anelse før, de var helt modne. Set i bakspejlet var det ikke nødvendigt. Men det ved man jo ikke, når man står i det.

Og det kan blive meget dyrt, hvis det sætter ind med længerevarende regn. Derfor kørte vi på, mens vejret var til det.

Billig etablering med no-till

Tørken og de lave udbytter har ikke fået os til at foretage nævneværdige ændringer i sædskiftet, hvor vi stadig arbejder os i retning af direkte såning af så mange af afgrøderne som muligt.

Det har tørken givet rigtig gode muligheder for i år, da jorden var meget porøs efter høst. Vi har derfor sået ca. 500 ud af 800 hektar vintersæd direkte med no-till.

Dansker i Letland: Her slår landmænd græs i vejrabatter og under frugttræer Mark 23. juli · 07:41

Det er en kæmpe besparelse, og de afgrøder, vi har sået direkte, står fuldt ud lige så godt som de marker i nabolaget, der er sået efter pløjning eller harvning.

I det hele taget står vores efterafgrøder vinterraps og vintersæd bedre, end jeg nogensinde har oplevet herovre.

De 390 hektar vinterraps blev sået i perioden fra 6. til 16. august, og de 720 hektar vinterhvede blev sået fra 22. august til 8. september.

Så tidligt har vi aldrig været færdige med at så vinterhvede. Derfor bliver det spændende at se, hvor kraftige afgrøderne når at blive, inden vinteren sætter ind. Jeg er dog fortrøstningsfuld, da vi aldrig har prøvet at have vintersæd, der er blevet for kraftig inden vinteren.

Ingen penge i halm

I sommer, da tørken var værst, var der ligesom i Danmark mange, der talte om, at der ville blive mangel på halm. På trods af udsigterne til mangel på halm forblev priserne på halm lave.

Vi pressede derfor kun halmen fra 50 hektar rug. Resten blev snittet, så det kan bidrage til at øge indholdet af organisk materiale i jorden, så vi får en sund og dyrkningssikker jord, som egner sig til direkte såning eller no-till.

Den rug, vi fik presset, blev presset i rundballer, der var så løst presset, at omkostningerne til transport bliver alt for dyre.

I det hele taget er det tydeligt, at man i Letland ikke bare kan ringe efter en maskinstation på samme måde, som man kan i Danmark. Det er de ganske enkelt ikke gearet til. Derfor står man sig bedst ved selv at have maskinerne eller ved at have et samarbejde med nogle, som har gode maskiner.

Tak for denne gang

Med en tørkeramt høst, der er overstået, og en vellykket etablering af efterafgrøder, vinterraps og vintersæd takker jeg af som dagbogs-skribent for denne gang.

Det bliver spændende at se, om vi får lige så store vejrekstremer i den kommende vækstsæson. Efter en vækstsæson, som startede ekstremt vådt og udviklede sig til at være ekstremt tør, kunne det være rart, hvis den kommende vækstsæson ender lige så perfekt, som den er startet.

Faktaboks

Markplan 2018/19, hektar

  • Vinterhvede: 720
  • Vinterraps: 390
  • Rug: 82
  • Hestebønner: 380

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.