Dansker i Rusland: Vi opdyrker nye 6.000 hektar - kræver 15 liter Roundup
Blog fra planteavlsbedriften: Linne Fromm-Christiansen og markmedarbejderne hos RBPI Group er nået i mål med at så de planlagte godt 14.000 hektar med vintersæd i Kaliningrad og Nizhny Novgorod. På den østlige lokalitet er der i år taget 6.000 hektar jomfruelig jord i dyrkning.

Af Linne Fromm-Christiansen, produktionsdirektør for marken - fortalt til Stig Bundgaard

Vi har nu afsluttet efterårets såning af vintersæd på alle vores sites i både Kaliningrad ved Østersøen og i Nizhny Novgorod 400 kilometer øst for Moskva.

På begge lokaliteter har vi fået sået det budgetterede areal med vintersæd. I Kaliningrad er det blevet til 8.155 hektar og i Nizhny Novgorod til 6.315 hektar.

Efteråret har dog ikke været uden udfordringer, for på begge lokaliteter har vejret været usædvanligt varmt for årstiden.

Vinterraps i Kaliningrad. Privatfotos

KALININGRAD: 25-28 GRADER I SEPTEMBER

I Kaliningrad er status for efteråret, at vi har sået 4.430 hektar med vinterhvede, 1.330 hektar med vinterbyg og 2.395 hektar med vinterraps, i alt 8.155 hektar.

I regionen har det været meget varmt og tørt for årstiden med 25 til 28 grader fra begyndelsen af september, og varmen fortsatte indtil midt i oktober. Jordtemperaturen har været usædvanlig høj med 16-17 grader frem til 10. oktober, hvorefter den er faldet til nu 12 grader.

Hele vores areal med vinterraps, der altsammen er sået i august, og cirka en femtedel af vinterhveden - den del der er sået i begyndelsen af september, nød godt af regn i de første dage af september og er derfor kommet godt ud af starthullerne og er længere fremme end ønsket.

Det kan vi heldigvis styre med vækstregulering - og det er jo bedre, end hvis vintersæden slet ikke var kommet i jorden, som vi oplevede i det våde efterår 2019.

For de 80 procent af hveden, der er sået ind i september, har varmen givet udfordringer. Fremspiringen har ikke været som ønsket, og en del af afgrøden er først spiret frem efter 14 dage i jorden, da der kom lidt nedbør.

Da både afgrøde og ukrudt har været langsomme om at komme op af jorden, og vi har ventet på regn, har vi pt. kun afsluttet ukrudtsbekæmpelsen på halvdelen af vinterbyg - og vinterhvedearealet. Det en lille smule sent og lidt bekymrende, men med den vejrudsigt vi har for den kommende uge, håber vi at komme i mål med sprøjtningerne.

Sprøjtningerne i vinterhvede er i efteråret opdelt i tre strategier. Alle marker får også tildelt 0,1 liter Fastac:

  • 1. års hvede er behandlet med 0,3 Balerina super (2,4-D acid, 410 g/l + florasulam, 15 g/l)
  • Flerårshvede er delt 50/50 mellem to forskellige produkter. 0,8 l/ha Alister grand (180 g/l diflufenican, 6.0 g/l mesosulfuron methyl, 4.5 g/l iodosulfuron methyl sodium, 27 g/l mefenpyr-diethyl (antidote), eller
  • Flerårshvede: 0,8 Morion (isoproturon, 500 g/l diflufenican, 100 g/l)

I vinterraps er alle behandlinger afsluttet, tilbage er kun tilførsel af bor på marker med en vurderet mangelsituation. I vinterbyg får alle marker samme behandling med 0,3 liter Balerina Super.

Vi er også i gang med at nedfælde gylle på de arealer, som skal pløjes eller harves før såning af vårsæd til foråret, og den opgave ventes at være afsluttet 15. november. En af vores største opgaver i efteråret er stensamling på 8.155 hektar sået til med vintersæd.

Vinterhvede i Kaliningrad.

NIZHNY NOVGOROD: 8.000 HEKTAR GJORT KLAR TIL VÅRSÆD

I Nizhny Novgorod har vi i efteråret fået sået 1.025 hektar med triticale, 1.050 hektar med vinterhvede og 4.240 hektar med vinterrug, i alt 6.315 hektar.

Derudover har vi gjort 8.000 hektar klar til såning i foråret med en enkelt overkørsel med en dybdeharve eller en tallerkenharve i 15 til 18 cm dybde. Heraf har cirka halvdelen aldrig tidligere har været opdyrket og er altså en udvidelse af vores markbrug med første høst i 2021.

Efteråret har været varmt, og helt ind i uge 42, midt i oktober, har temperaturerne ligget omkring 20 grader. Det har jeg aldrig oplevet tidligere.

Det varme efterår betyder, at landmændene i det centrale Rusland har tilsået større arealer med vintersæd end normalt. Nogle af vores naboer har valgt at så ekstra 25 til 50 procent til med vinterkorn. Fordelen er naturligvis, at udbytterne i vintersæd er højere end vårsæd. Til gengæld er bagsiden af medaljen, at der er en øget risiko for udvintring i det centrale Rusland.

Jeg har valgt, at vi ikke øger arealet med vinterafgrøder, netop på grund af risikoen for udvintring. I stedet bruger vi kræfterne på at klargøre jord til vårsæd.

Normalt sprøjter vi ikke vintersæden med fungicider i efteråret.  Helt mod sædvane har vi i sidste uge sprøjtet 900 hektar vinterhvede, som var sået i august. Afgrøden var groet fra os, og vi har sprøjtet med 1,5 liter Folicur (250 g tebuconazol) mod sneskimmel.

For gyllekørslen er vi i mål, og fredag i indeværende uge parkerer vi gylleudstyret for vinteren. Vi har lagerkapacitet for gylle på de to farme, vi producerer på i øjeblikket, frem til 10. maj 2021.

Fra 1. november begynder de markansatte i Nizhny Novgorod at gå på ferie og afholde afspadsering i forskellige hold, og det kører på helt frem til foråret.

De tilbageværende markfolk står for snerydning på vores farme, så griseproduktionen kan arbejde uhindret og så de lokale skolebusser kan komme frem til landsbyerne. Derudover skal samtlige maskiner en tur omkring værksteder og serviceres/renoveres,  og det er efterhånden en stor opgave med maskinpartens størrelse. 

I vækstsæsonen er der ingen af de markansatte, der holder ferie, da det er den tid på året hvor de har mulighed for at tjene den bedste månedsløn. Alle traktorfører er timelønsansatte. 

DYRKNINGSSTRATEGI I NIZHNY NOVGOROD

Jeg vil i det følgende fortælle om, hvilke strategi for markdriften vi følger i Nizhny Novgorod. Jorden, vi dyrker her, er overvejende sandholdig jord, JB 1- 4 og meget kuperet.

Regionen har fastlandsklima med en meget kort vækstsæson og en hård vinter med stor risiko for udvintring. Derfor er det som hovedprincip vigtigt, at vi holder dyrkningsomkostningerne så lave som muligt.

Når det gælder jomfruelig jord, kører vi dog aldrig low-till eller no-till. Vi har i år udvidet markbruget med 6.000 hektar nyopdyrket jord, hvoraf de 2.000 hektar er tilsået i efteråret, og de øvrige 4.000 hektar skal tilsås i foråret.

Jomfruelig jord bliver som det første sprøjtet med 2,0 liter Roundup (540 gram glyphosat) pr. hektar, og dernæst med 2,0 liter MCPA pr. hektar mod blandt andet tidsler. Derefter bliver der tallerkenharvet til 18 cm dybde eller pløjet. Dette gøres for at få græstørven vendt ned i jorden eller blandet den godt op, så omsætningen kan komme i gang. 

Jorden ligger så urørt i en måned. Derefter sprøjtes igen med 2,0 liter Roundup pr. hektar. Når græsserne bliver gule, bliver jorden igen kørt over med en Horsch Joker tallerkenharve i 5 cm dybde. Hvis arealerne er meget ujævne, kan det være nødvendigt med to overkørsler.

Herefter sås vinterafgrøderne. Hvis der skal sås vårsæd, er det muligt i et langt efterår som i år at efterårssprøjte mod genvækst af kvikgræs med 1,5 liter Roundup pr. hektar. Det er langt den billigste måde at bekæmpe græsukrudt på med priser for 1 liter Roundup på kun 17 kr.

For at en jomfruelig jord bliver klar til at dyrke, tilføres typisk ca. 15 liter Roundup pr. hektar.

LOW-TILL OG NO-TILL

I Nizhny Novgorod praktiserer vi kun low-till eller no-till på arealer, vi tidligere har haft dyrket op. For bare to år siden opererede vi hverken med no-till eller low-till, men praktiserede en mere sikker jordbehandling med dybere bearbejdning.

Jeg er af den opfattelse, at hvis du bliver religiøs og lægger dig helt fast på et dyrkningskoncept, har du misforstået din opgave. Det er altid lederens ansvar at vælge den dyrkningsstrategi, der giver det bedste økonomiske resultat for virksomheden.

Beslutningen må aldrig bero på personlige følelser, eller forhold man har til et bestemt mærke maskiner eller traktorer. Når følelserne tager over, er man ikke professionel og rationel, og man kan derfor ikke tage de beslutninger, der giver det bedste afkast og den bedste bundlinje. 

Alle marker vurderes individuelt af den lokale manager i samråd med mig, og vi tager derfor individuelle beslutninger på markniveau om dyrkningsstrategien.

Af samme grund er vores setup også, at vi har mulighed for at pløje, dybdeharve eller tallerkenharve ned i 22 cm dybde. Vores såmaskiner er også forskellige, og vi har mulighed for at så med John Deere no-till eller Horsch Pronto, alt efter behovet på den enkelte mark.

Vi laver løbende mange små forsøg med brug af forskellige maskiner for at se, hvordan vi kan minimere omkostningerne, som jo er vigtigt i forhold til det lave output. De seneste par år har vi dog oplevet stigende priser på kornet, som gør at vi godt kan tillade os at investere mere.

Nizhny Novgorod. Vinterhvede af sorten MV37-14 sået 15. september 2020 med 220 kg pr. hektar i nyopdyrket jord.

MEGET ELLER LIDT HALM?

Når vi skal tage beslutning om valg af jordbearbejdning og såmetode i en mark, ser vi på hvilken afgrøde vi har haft som forfrugt, og hvad har vi høstet.

Er forfrugten en rigtig god afgrøde med højt udbytte i fx rug, vil der blive efterladt mere halm på marken, og det gør det mere kompliceret at køre no-till med de mange planterester.

Vi snitter alt vores halm, og det er en udfordring for vores mejetærskere. Vi høster med russiske maskiner, Rostselmash, som er fremstillet til at høste afgrøderudbytter på 30-40 hkg pr. hektar. Høster vi 65-75 hkg i vinterrug, bliver der så stor en mængde halm, at vores mejetærskere kommer i problemer med snittekapaciteten.

Nogle vil måske spørge, hvorfor vi så ikke køber nogle bedre og dyrere mejetærskere, fx Claas, men det skyldes altså, at Claas-tærskeren koster tre gange så meget som den russiske. Det vil ikke være en god investering for os.

Efter en rugmark kan vi derfor blive nødt til først at køre marken over med en tung tallerkenharve i 15 cm dybde for at få noget muld op, så vi kan så.

Der kan også være specielle forhold, der gør, at vi foretrækker at køre no-till. Et eksempel på det, er en meget kuperet mark på 385 hektar med en højdeforskel på 180 meter. Her vil vi helst jordbearbejde så lidt som muligt for at undgå jorderosion fra skyllerender i foråret, som kan blive skabt af dybe harvninger.

Af de 6.100 hektar, vi har sået i efteråret i Nizhny Novgorod, er cirka 650 hektar dyrket som no-till med direkte såning. 1.150 hektar er dyrket som low-till, hvor der lige efter høst er tallerkenharvet med en Horsch Joker til falsk såbed, efterfulgt af 1,0 liter Roundup mod spildkorn, og der er sået med en John Deere gåsefods såmaskine.

På de resterende 4.300 hektar er der jordbearbejdet i dybden i varierende grad, og der er nedfældet gylle, og det vil jeg hverken betegne som no-till eller low-till.

SÅNING AF VINTERKORN STARTER 20. AUGUST

Før såning af alle vinterafgrøder bliver der enten lige efter høst nedfældet gylle, eller vi tildeler fiberfraktionen af separatormøg umiddelbart før såning. En tredje mulighed er at samså med handelsgødning. 

Vi nedfælder gyllen så vidt muligt for at undgå lugtgener, som er problematiske at håndtere i Rusland. Jeg forventer, at det inden for de næste fem år bliver et lovkrav at nedfælde gylle. Måske kan vi kan vi købe os to-tre år ekstra ved at begrænse udlægning oven på jorden, men vi ved at tildeling af gylle på afgrøder er ”på lånt tid”.

I Nizhny Novgorod begynder vi gerne såningen af vinterkorn omkring 20. august, og vi vil gerne være færdige senest 10. september for at få kraftige planter til vinteren. I år trak såningen dog ud til 15. september på grund af nedbør, men med den varme september i år er det ikke et problem.

Det tilstræbte plantetal er noget højere end i Danmark, da vi altid tilstræber at så 450 planter pr. kvadratmeter, fordi vi sjældent har et langt efterår med mulighed for buskning.

Som standard bejdser vi såsæden med fungicider og insekticider. Vi sprøjter ikke i efteråret, fordi vi ønsker at minimere omkostningerne og dermed et eventuelt tab hvis afgrøden udvintrer. Først i foråret bliver der sprøjtet mod svampe, insekter og ukrudt og vækstreguleret.

Høsten af vintersæd begynder typisk mellem 25. juli og en uges tid frem i en rækkefølge med vinterhvede og vinterrug sideløbende og derefter triticale.

Udbyttet i vintersæd ligger i snit på 43 hkg pr. hektar med en variation på 29 hkg i marker, der er brændt af i tørken, og helt op til 70 hkg for de bedste markstykker.

Variationen skyldes et stort spænd i både nedbør og jordbonitet mellem de forskellige lokaliteter. Kører man i bil rundt til de fem sites, vi driver i delstaten, får man 550 kilometer på tælleren.

Høst og efterårets markarbejde skal være afsluttet senest 1. november, hvor vi kører alle maskiner i garagen.

Efterårssåningen i gang i Nizhny Novgorod.

SÅNING AF VÅRSÆD

På de arealer i Nizhny Novgorod, hvor der skal være vårsæd, bliver jorden bearbejdet og gjort klar i efteråret.

Foråret er meget tørt, og derfor er fx forårspløjning et no-go. Jorden ligger urørt hen over vinteren og samler sne. Nogle landmænd snepløjer for at lægge sneen op i revler og holde på vandet. Jorden skal bearbejdes så lidt som muligt for at undgå vandfordampning.

Før såning bliver jorden fældet i toppen af skorpen med en 14 meters pigharve efterspændt en 130 hk MTZ traktor med påmonteret tvillinghjul. Der køres gylle ud eller sås med 100 kg NPK 15-15-15. Vi sår med alle tilgængelige såmaskiner for at få noget i jorden, og vi slutter af med en tromling.

Såarbejdet løber fra sidste uge i april frem til 15. maj, og udsædsmængden er høj, fx 215-230 kg pr. hektar i vårhvede. Det tidligste jeg har været med til at begynde markarbejdet i foråret er 15. april med kørsel af gødning.

Når planten kommer op, strækker den sig næsten med det samme på grund af varmen. Den manglende buskning kompenserer vi for med en høj udsædsmængde. Vi bruger 90 procent egen udsæd, så kostprisen er lav, og det betyder ikke så meget at skrue udsædsmængden 10-15 procent i vejret.

Vårsæden bliver sprøjtet mod ukrudt og vækstreguleret. Vi har en del problemer med skadedyr på grund af fastlandsklimaet, men ser i mindre grad behov for behandling med svampemidler. For havre vil der typisk være tre overkørsler med marksprøjten og for vårhvede typisk fire-fem overkørsler.

Vårsæden bliver høstet ca på samme tidspunkt som i Danmark. Det betyder, at vegetationsperioden rent faktisk er 45-60 dage kortere end i Danmark, og det har naturligvis indflydelse på udbyttepotentialet. Udbyttet i vårhveden og havren ligger i snit på 46 hkg pr. hektar over de seneste fem år.

Vi laver hver sæson selv forsøg med sorter, for det er der ingen andre der gør for os. I år har vi fx i vårhvede fundet ud af, at der er markant forskel i udbyttepotentialet på to KWS-sorter.

2021-HØST PÅ 14.000 HEKTAR

I 2021 skal vi på vores markbrug i Nizhny Novgorod, med de nyopdyrkede 6.000 hektar, vi har taget ind i driften, høste 14.000 hektar vintersæd og vårsæd.

Det skal ske med 21 mejetærskere, og høstholdene vil på et tidspunkt komme til at stå i et dilemma med 10.000 hektar korn, der er modent.

Her skal vi så prioritere hver mark i forhold til, om der er risiko for nedknækning af aks, om afgrøden er gået i leje, eller om der skal gylle ud før en tidlig såning. Da vi leverer kornet til egen svineproduktion, kan vi heldigvis tillade os at høste de tre afgrøder parallelt og også håndtere modtagelsen på fabrikkerne.

Hvad angår udbytter ligger vores markbrug i top-3 for hele delstaten Nizhny Novgorod, og det har vi gjort i flere år. Vi er de eneste, der delvist kører med low-till eller no-till. Alle andre dyrker jorden med en traditionel jordbearbejdning i form af en dybdeharvning i 15-18 cm dybde eller pløjning.

Årsagen er dels, at en stor del af jorden er ejet af forretningsfolk uden en faglig baggrund, dels at en ændret strategi for jordbearbejdning vil kræve en meget stor investering.

I Rusland støtter staten den hjemlige maskinproduktion, som ikke er tidssvarende med no-till redskaber. Hvis man vil køre no-till kræver det derfor indkøb af vestlige maskiner, som udover en generel højere pris også er fordyret med yderligere 30 procent alene det seneste år på grund af den faldende kurs på rubel.

Faktaboks

Linne Fromm-Christiansen

  • Produktionsdirektør for marken i RBPI Group, ansat siden 2006 
  • Uddannet driftsleder i 2003 fra Vejlby Landbrugsskole
  • Markbrug fordelt på 10.000 hektar i Kaliningrad med 78 medarbejdere og 14.500 hektar i Nizhny Novgorod (400 km øst for Moskva) med 75 medarbejdere
  • Svineproduktion full-line fordelt på 14.000 søer i Kaliningrad (tre farme) og 12.000 søer i Nizhny Novgorod (to farme), sidstnævnte udvides med 12.400 søer til februar 2021 og tilkøb af 8.000 hektar med ekstra 25 medarbejdere i 2021 og 2022.
  • Årlig produktion af 900.000 slagtegrise, heraf slagtes 470.000 på eget slagteri. 950.000 kubikmeter gylle pr. år. 10. største svineproducent i Rusland.
  • Årligt anvendes 195.000 ton korn til foder, egen produktion er 95.000 ton. Derudover indkøbes 80.000 tons soja, roepiller mv.
  • Kaliningrad markplan til høst 2021: vinterhvede 4.600 ha, vinterraps 2.370 ha, vinterbyg 1.100 ha og vårsæd (vårbyg + havre + vårhvede) 1.500 ha, udtaget til jordforbedring og dræning hvert år 500 ha  
  • Nizhny Novgorod markplan til høst 2021: Vinterhvede 4.840 ha, vinterrug 1.150 ha, triticale 650 ha, vårhvede 4.000 ha, vårbyg 1.700 ha, havre 1.700 ha, udtaget jord til jordforbedring og gyllekørsel 1.500 hektar 
  • Maskinpark Kaliningrad (uddrag) 32 traktorer JD og Claas, 11 mejetærskere JD og Claas 760 på bælter og 4WD, 2 stk. rotorharver, 9 meter Horsch Pronto, 9 meter Kockerling Ultima, 6 meter Vaderstad Rapid, 6 meter Claydon 6T no-till såmaskine, Kuhn-plove, dybdeharver Horsch Terrano og Køckerling Vario og Vector, tallerkenharver Vaderstad og Horsch, marksprøjter JD og Amazone, gylleudlægggere og gyllevogne 
  • Maskinpark Nizhny Novgorod (uddrag): 32 traktorer Claas og JD og Belarus, 13 mejetærskere Acros og Claas og Yenisey, såmaskiner JD 730 og JD 1890 og Horsch Pronto, marksprøjter Amazone og Lemken og Horsch Leeb 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.