De høje priser ændrer økonomien i afgrøderne

Ært og hestebønner har nu en økonomi på linje med første års hvede og maltbyg - og korn haler ind på frø. 

De høje gødnings- og afgrødepriser har vendt op og ned på afgrødernes økonomi til vækstsæson 2023.

Forholdet mellem især kvælstofprisen og afgrødepriserne er helt anderledes, end vi har været vant til de sidste 30 år. For eksempel er bytteforholdet mellem hvede og NS 27-4 mere end fordoblet, fortæller planteavlskonsulent Kristian Bang Davidsen fra VKST.

Ært og hestebønner

- Økonomien i hestebønner og ærter er nu som noget nyt på niveau med første års hvede og maltbyg i VKST´s afgrødekalkuler 2023, siger han.

Det er de nuværende høje priser på kvælstof og en øget efterspørgsel på hestebønner og ært, der gør, at økonomien i de to afgrøder er markant forbedret.

Korn haler ind på frø

- Korn haler nu også ind på frøafgrøderne. Frøavlere vil måske i en periode opleve, hvordan korn økonomisk lige frem kan konkurrere med frøet, fortæller Kristian Bang Davidsen.

Det er dog stadig frøafgrøderne, der topper kalkulerne 2023 - lige som de foregående år. Engrapgræs ligger i top, fulgt af vinterraps, spinat og hvidkløver. 

Priserne på markfrø, sukkerroer og spinat er i udregningerne fastholdt i 2022-niveau, da de ikke kendes for 2023 endnu.

Beregningen bag afgrødekalkulerne er lavet før påske, og er behæftet med en del usikkerhed, fordi priserne kan ændre sig ret hurtigt. 

Læs mere i Magasinet MARK

Læs hele artiklen, som er skrevet af planteavlskonsulent Kristian Bang Davidsen fra VKST, i næste nummer af Magasinet MARK, der udkom 3. maj.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.