Debat på @Planteavl: Skal jeg vælge renbestand eller sortsblanding i hvede?

Hver uge bringer Mark Plus uddrag af en udvalgt debat fra Facebook-gruppen @Planteavl.

Brugeren Tobias Bertelsen har lagt et opslag op om valg af hvedesorter.

Tobias Bertelsen skriver:

"Jeg er lidt i vildrede med hvedesåsæd til efteråret. Jeg har Drachmann i år som første år, og står sådan set godt. Synes dog ikke den buskede sig særligt godt - men nok også efteråret og foråret som spiller ind her. Gik dog med de anbefalede 170 kg udsæd ca. 20 sep, regnet efter tkv. Men nok godt have været øget yderligere.

Men hvad har folk af erfaringer med sortsblandinger? Vi er kobønder med ca 100 ha planteavl, som vi har i den skala på tredje år. Så vi er ikke verdensmestre i vækstregulering (faktisk kun lidt cerone brugt i vårbyg til aksnedknækning) eller ramme alt ukrudt/svampebehandlinger "lige i røven".

DLG har Kvium, Extase og LG Skycraper som sortsblanding og Vestjyllands Andel har Informer, Ohio og Chevignon.  Er den ene at foretrække i stedet for den anden?

Eller er der én sort, som passer godt til en kobonde, som ønsker stort sprøjtevindue, ok højt udbytte, god halmmængde til eget brug og ingen behov for vækst?"

Det opslag er der kommet 31 kommentarer til, bl.a. dette fra Rasmus:

"Vi starter op med sortsblandinger i efteråret, som en "prøve". Men ellers vil jeg sige du skal tage Informer eller Extase i renbestand, men tag samtidig prisforskellen på de to i betragtning - vi har set prisforskelle på 50 kr/tdr. på de to sorter, det kan der alligevel også spares en del kroner på pr. hektar, når de stort set er lige sunde.. Informer har ifølge sortinfo gode egenskaber med langt og stift strå, så det vil være godt mht. halm
Sortsblandinger er gode i teorien, problemet er bare de, som beskrevet af Christian, ikke nødvendigvis modner samtidig, men tit er sundere/længere om at opnå samme smittetryk som i en renbestand."

Se alle kommentarer til opslaget her

Faktaboks

Facebook-gruppen @Planteavl

  • 5.681 medlemmer
  • Det er en lukket gruppe på Facebook, men du kan nemt anmode om at blive medlem. Vi lukker kun personer ind fra erhvervet.
  • Find gruppen ved at søge på ordet planteavl på Facebook
  • Gruppen debatterer faglige spørgsmål om planteavl

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.