Delte meninger om pelargonsyre som glyphosat-erstatning

Et naturligt stof, der findes i pelargonier og tidsler kan muligvis bruges i stedet for glyphosat, påpeger Det økologiske Råd. Seges er skeptisk.

Danske landmænd skal muligvis engang erstatte det populære ukrudtsmiddel, glyphosat, med et andet aktivstof kaldet pelargonsyre.

Pelargonsyre er et naturlig forekommende stof, som findes i bl.a. tidsler og pælargonier, som har en ukrudtseffekt, der ligner den, man får, når man sprøjter med glyphosat.

Ifølge Christian Ege, sekretariatsleder i Det økologiske Råd, er der spændende forsøg i gang med pelargonsyre i Frankrig og Italien. Der er dog brug for nogle år til at finde ud af, om det kan erstatte glyphosat på nogle områder.

16 liter pr. hektar

Pelargonsyre indgår allerede i midlet Belouka, og Seges har set på virkningen.

»Normaldosis vil blive noget i retning af 16 liter pr. hektar, og Belouka kan formentlig godt erstatte nogle enkelte anvendelsesområder«, påpeger landskonsulent Poul Henning Petersen, Seges.

Men det er langt fra alle, mener han. Da det er et kontaktmiddel, vil det slet ikke være egnet til rodukrudt og stort ukrudt.

Godkendt 5 år

Glyphosat er netop godkendt for fem år yderligere. Der er risiko for, at det populære ukrudtsmiddel ikke bliver godkendt næste gang. Der er hed debat om midlets giftighed.

Ifølge EU’s agentur EFSA er det meget lidt giftigt og ikke kræftfremkaldende.

Det er dog på WHO’s liste over sandsynligvis kræftfremkaldende stoffer, baseret på forsøg med rotter, der er fodret med meget store mængder. Disse forsøg siger ikke noget om, hvor vidt brugen af det er risikabel.

Kritikere mistænker det også for at have ukendte langtidseffekter selv i mindre doser. Andre kritikere kæder det sammen med påvirkning af hjerneudvikling hos børn.

Milliardtab

I landbruget støtter man sig til EFSA’s og den danske miljøstyrelses frikendelse af glyphosat som farligt, når det bliver brugt efter forskrifterne. Det er det mest brugte ukrudtsmiddel i Danmark, og ekspertvurderinger fra Seges peger på, at det vil koste en til 1,5 mia. kr. årligt at undvære midlet.

Det vil påvirke afgrødesammensætningen og give ekstra omkostninger ved høst og tørring at undvære det. Samtidig vil det føre til mere jordbearbejdning og færre muligheder for at dyrke efterafgrøder, der skal forhindre kvælstof i at blive udvasket.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.