ArkivfotoFoto: Agrofoto.Fødevareministeriet giver med en ny bekendtgørelse om plantedække og dyrkningsrelaterede tiltag, der nu er sendt i høring, landmændene mulighed for at bruge nye alternativer til efterafgrøder.
Det vækker glæde hos Lars Hvidtfeldt, næstformand hos Landbrug & Fødevarer.
»Vi har jo kæmpet for at få flere alternativer til efterafgrøder, og den kamp har vi jo vundet lidt på nu, men vi havde gerne set endnu større fleksibilitet,« siger Lars Hvidtfeldt.
»Større fleksibilitet vil være med til at minimere landmandens omkostninger,« påpeger han.
Ændringerne inkluderer blandt andet:
- Flere vintersædsarter kan nu tælle med i efterafgrøderegnskabet, såfremt de sås tidligt.
- Listen af alternativer til efterafgrøder er blevet udvidet med honningurt. Derudover flyttes udsåningstidspunktet for alm. rug, stauderug og vårbyg, der kan bruges som efterafgrøde, fra 1/8 til 20/8.
- Den nuværende omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede er 1:5 (en hektar med efterafgrøder kan erstattes af fem hektar med tidlig sået vinterhvede). Det ændres nu til 1:4.
- Frivillig brak indføres som et alternativ til efterafgrøder. Brak kan også opfylde MFO-forpligtelser. Der skal være et vinterfast græsdække fra den 1. januar, forud for planperiodens start. Omregningsfaktoren for brak er sat til 1:1.
- Braklagte arealer langs vandløb og søer videreføres, men ændres lidt. Bredden kan være 10-20 meter og det er muligt at lægge randzonen uden på de obligatoriske randzoner. Omregningsfaktoren er fortsat 4:1. (fire hektar efterafgrøder kan erstattes med 1 hektar braklagt areal langs et vandløb eller sø).
Alt korn burde tælle
»Det er positivt, at listen over alternativer er udvidet, men vi havde gerne set, at den liste blev udvidet yderligere,« siger Lars Hvidtfeldt.
For eksempel mener L&F, at al slags korn burde tælle med, når det sås tidligt.
Det er også positivt, at omregningsfaktoren for tidlig såning af vinterkorn er blevet bedre, men det er fortsat ikke godt nok, og vi skal arbejde videre for at den omregningsfaktor bliver endnu bedre .
»Derudover havde vi også meget gerne set, at flere og andre alternativer var med og herunder især minivådområder , så landmanden har endnu større fleksibilitet,« siger Lars Hvidtfeldt.
Sen besked
De ekstra pligtige 60.000 hektar efterafgrøder, som skal lægges oven i de allerede eksisterende efterafgrøder som følge af aftalen om Vækstplan Fødevarer fra april sidste år, er nu også fastlagt. Fra 1. august vil efterafgrødekravet således være forhøjet til henholdsvis 13,4 og 17,4 procent. Høringen sker dog med forbehold for at lovforslag L 112 – ændring af »Gødskningsloven« vedtages. Den bliver behandlet i Folketinget i dag og med største sandsynlighed vedtages den i dag.
»Det er dybt problematisk og helt uacceptabelt«, siger Lars Hvidtfeldt, »at man som landmand først nu med sikkerhed kan planlægge fuldt ud for etablering af de pligtige efterafgrøder. Det er ikke uden betydning, om man for eksempel skal etablere 14 eller som nu 17,4 procent med efterafgrøder.
L&F arbejder fortsat for, at pligtige efterafgrøder afskaffes.
Kommentarer