Ved ompløjning af kløver frigives der store mængder kvælstof, som risikerer at blive udvasket fra rodzonen. En stor del af kvælstof kan dog bindes, hvis man i den efterfølgende vækstsæson dyrker effektive efterafgrøder. Arkivfoto.Græs er en særdeles miljøvenlig afgrøde.
Risikoen for udvaskning er meget begrænset, da marken ligger i flere år og binder kvælstof rigtig godt.
Der er dog risiko for udvaskning af store mængder kvælstof, hvis man ikke tænker sig om, når kløvergræsmarken pløjes om.
”Ompløjning af kløvergræs er et af de steder i sædskiftet, hvor der er størst risiko for udvaskning af kvælstof. Forsøg har vist, at der let kan tabes mere end 100 kg kvælstof pr. hektar i forbindelse med ompløjning af en kløvergræsmark”, fortalte Jørgen Eriksen, professor på Aarhus Universitet, på sit webinar på Planter i Fokus.
Han tilføjede dog, at forsøgene samtidig viser to særdeles vigtige forhold: At man ikke behøver at være nervøs for at gødske sine kløvergræsmarker i dyrkningssæsonen før de skal lægges om, og at udvaskningen kan begrænses til et minimum, hvis man i den efterfølgende sæson sørger for at dyrke effektive efterafgrøder.
Effektive efterafgrøder
Risikoen for udvaskning af kvælstof er særlig stor i græsmarker med en stor andel af rødkløver – og hvor der er udbragt store mængder gylle.
Selvom der er en stor eftervirkning efter omlægning af kløvergræs, så er der ifølge Jørgen Eriksen en beskeden effekt af, hvor meget kvælstof der er tilført i dyrkningssæsonen forud for omlægningen.
”Man behøver ikke at være nervøs for at gødske sin kløvergræsmark før ompløjning. Men det kræver, at man i den efterfølgende vækstsæson har effektive efterafgrøder”, siger han.
Det kan ske ved at så byg med udlæg af rajgræs, hvor der kan opnås høje udbytter uden tilførsel af gødning, hvis vårbyggen høstes som grønkorn og der efterfølgende tages to slæt. Det medfører tilmed en meget lav udvaskning af kvælstof, den efterfølgende vinter.
”Det er ikke nødvendigvis landmændenes førstevalg. Det vigtigste er, at der er en effektiv efterafgrøde til at optage kvælstof gennem en lang periode forud for vinterhalvåret. Efterafgrøder i majs er ofte ikke tilstrækkeligt, hvis man vil hindre tab af kvælstof på denne placering af sædskiftet”, sagde Jørgen Eriksen på webinaret.
Kommentarer